Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Temaer
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Undersøgelser i gang
  • Arrangementer
  • Kontakt
  • Presse
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Notat, ­November 2018

VIVEs Kommunetal, november 2018: Mange unge i yderområder tager en ungdomsuddannelse

Det går trægt med at realisere målsætningen om, at 90 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men nogle kommuner er tættere på end andre, ikke mindst kommuner i udkanten af Danmark. Yderkommunerne høster dog ikke selv frugterne af deres succes. For de unge bliver ikke boende, men flytter i stort tal ind til de store byer.   

Kurt Houlberg & Christophe Paul M K Kolodziejczyk
Arbejdsmarked, Uddannelse, Børn og unge, Kommune, Nøgletal, Styring, Økonomi
Hent VIVEs kommunetal for november 2018
VIVEs kommunetal viser, at det varierer meget på tværs af kommunerne, hvor mange unge der har en ungdomsuddannelse. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Kurt Houlberg Professor, cand.scient.pol., ph.d. M: 31 57 66 84 kuho@vive.dk
Christophe Kolodziejczyk Seniorforsker, cand.scient.oecon., ph.d. M: 31 58 79 82 ckol@vive.dk

Danmark har i mere end 20 år haft en national målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse, inden de fyldte 40 år. I 2017 er målsætningen blevet ændret, så målet nu er, at 90 % skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Men på landsplan er det kun omkring 84 procent af de 25-29-årige, der i dag har en ungdomsuddannelse – så uanset om målet er 90 eller 95 %, er der stadig et stykke vej til målet.

Andelen af unge med en ungdomsuddannelse varierer imidlertid meget på tværs af kommunerne. Der tegner sig et tydeligt billede af, at flere unge i yderkommunerne tager en ungdomsuddannelse, men sidenhen flytter fra hjemkommunen og sjældent vender til fødeegnen igen. Yderkommunerne høster dermed kun i begrænset omfang frugterne af deres succes med at leve op til de nationale målsætninger om ungdomsuddannelse.

Danmarkskort over unges flyttemønstre og ungdomsuddannelse

De unges flyttemønstre kan tydeligt aflæses på Danmarkskortene herunder. Begge kort viser, hvor mange af de 25-29-årige, der i 2016 havde gennemført eller var i gang med en ungdomsuddannelse, Den eneste forskel på de to kort er, at de 25-29-årige på det ene kort er fordelt efter, hvor de bor i dag, mens de på det andet kort er fordelt efter, hvor de boede, da de var 15 år.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Et kønsskævt Danmark

Mange faktorer har betydning for, om unge bliver boende i deres hjemkommune eller vælger at flytte væk. Det kan for eksempel være faktorer som uddannelses- og jobambitioner, transportmuligheder, jobmuligheder, uddannelsesinstitutioners beliggenhed, etablering af familie, kammeraternes flytte- og uddannelsesvalg og forestillingen om, at det er mere spændende at bo i en større by.

Den simple analyse af de to landkort siger ikke noget om, hvilken ungdomsuddannelse den unge tager. Her kan det for eksempel tænkes, at unge med en erhvervsfaglig uddannelse er mindre tilbøjelige til at flytte, fordi det er muligt at finde uddannelse og praktikplads i lokalområdet. Omvendt vil unge med en studentereksamen være mere tilbøjelige til at flytte væk fra kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner.

Væsentlig flere piger end drenge vælger at gå i gymnasiet, og derfor gælder en eventuel ”eksporteffekt” fra land til by særligt for pigerne. Uddannelsesvalget kan således være med til at forstærke et kønsskævt Danmark, hvor der er overskud på unge mænd i kommuner uden videregående uddannelsesinstitutioner og overskud af piger i uddannelsesbyerne.

Kommunens indsats er vigtig

Kommunerne har ikke ansvar for at drive ungdomsuddannelser, men de har ansvar for via ungdomsuddannelsesvejledningen og folkeskolen at ruste eleverne til en ungdomsuddannelse. På den måde er kommunerne en vigtig aktør i ungdomsuddannelsespolitikken.

Det kræver mere dybdegående analyser at bestemme præcist, hvilke forklaringer der ligger bag forskellen på de to kort. Men uanset hvad forklaringerne er, er det vigtigt at være opmærksom på, at statistikker baseret på, hvor de unge bor, skjuler, at en række yderkommuner ser ud til at være ganske gode til at få de unge til at tage en ungdomsuddannelse. De høster blot ikke frugterne af indsatsen, da en stor del af de unge sidenhen flytter til kommuner, hvor der er videregående uddannelser, flere jobmuligheder, og hvor det er mere attraktivt at være ung.

Data og metode

Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur, befolkningssammensætning og uddannelsesstatus fra Danmarks Statistik.

Find flere tal fra din kommune eller se demo-versionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk

Se for eksempel tabeller om de unges valg af ungdomsuddannelse:

  • Tabel 6.18 Ungdomsuddannelsesandel ultimo 2016
  • Tabel 6.21 Tilmelding til ungdomsuddannelserne marts 2018
  • Graf 6.30 Ungdomsuddannelsesandel for 18-21-årige ultimo 2010-2016.

ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.

I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og blive orienteret om kommende udgaver af VIVEs kommunetal.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Notat, 27. november 2020 VIVEs kommunetal 2020.6: Det kommunale sygefravær steg i de to stærke vækstår før corona-krisen
Notat, 8. juli 2020 VIVEs kommunetal 2020.5: Færre hjemmehjælpstimer til ældre, især uden for hovedstadsområdet
Notat, 15. maj 2020 VIVEs kommunetal 2020.4: Kommunerne rammer længere under servicebudgettet end sidste år
Notat, 26. februar 2020 VIVEs kommunetal 2020.2: Kommunerne budgetterer med stigende serviceudgifter
Notat, 7. januar 2020 VIVEs kommunetal 2020.1: Arbejdspladserne rykker mod de større bykommuner
Læs også
  1. Nyhed

    Fra dokumentation til relation i børnesager

  2. Rapport

    Én samlet plan løfter kvaliteten af kommunens samarbejde med udsatte borgere

  3. Rapport

    Kun få ældre har brugt mulighed for at købe tilkøbsydelser

  4. Kronik

    Ni år med frikommuner har skabt bedre løsninger for borgerne

  5. Rapport

    Kommunal håndtering af flyttesager får positiv respons

  6. Nyhed

    Styrket sammenhæng for de svageste ældre

  7. Rapport

    Bevægelsessensorer og kamerakig kan øge sikkerhed og tryghed for borgere på botilbud og plejecentre

  8. Nyhed

    Classification of Loneliness using the T-ILS: Is it as simple as it seems?

  9. Rapport

    Pårørende til langvarigt syge føler mindre belastning efter deltagelse i kursus

  10. Nyhed

    'Because I Love Him': Children's Relationships to their Parents in the Context of Intimate Partner Violence

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseTilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os