Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JAN 2023 - 30. JUN 2025
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Socialområdet, Sundhed

Flere og bedre data for mennesker med funktionsnedsættelser

Undersøgelsens deltagere:

  • Rasmus Højbjerg Jacobsen
  • Mette Verner
  • Johannes Rosendal
  • Socialområdet
  • Sundhed
  • Socialområdet, Sundhed
Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE
Projektets mål er at gøre datasæt om mennesker med funktionsnedsættelser mere tilgængelige for forskere og analytikere.
  • Rasmus Højbjerg Jacobsen

    Projektchef, cand.scient.oecon., ph.d.

    25 39 57 17
    raja@vive.dk

VIVE arbejder sammen med Danske Handicaporganisationer på at få stillet flere og bedre data om mennesker med funktionsnedsættelser til rådighed for forskning og analyse – for derigennem at tilskynde til flere og bedre analyser på området.

En række oplysninger om mennesker med funktionsnedsættelser findes i dag hos forskellige dataejere. Adgang til disse oplysninger kræver, at forskere og analytikere skal søge hver dataejer separat om adgang, hvilket mindsker tilskyndelsen til at gennemføre analyser på området.

Endvidere findes der ikke et samlet datasæt med oplysninger om mennesker med handicap. Et sådant datasæt kan være nyttigt til at udvælge de populationer, der skal indgå i forskellige analyser – fx på arbejdsmarkedsområdet.

Formål

Med dette projekt vil VIVE facilitere, at datasæt om mennesker med funktionsnedsættelser bliver mere tilgængelige for forskere og analytikere gennem Danmarks Statistiks Forskningsservice. Derudover vil vi arbejde på at danne et samlet datasæt for mennesker med funktionsnedsættelser i det omfang, det kan lade sig gøre.

Projektet forventes afsluttet i 2. halvår af 2024.

Metoder

Projektets to dele har forskelligt indhold og derfor forskellige metoder.

Til den første del, der vedrører at stille flere datasæt til rådighed via Danmarks Statistiks Forskningsservice, drejer det sig først og fremmest om at identificere og kontakte de relevante dataejere og være behjælpelige med at skabe forståelse for problemstillingen og med at skabe kontakt mellem dataejerne og Danmarks Statistik.

Til den anden del om at danne et samlet datasæt for personer med funktionsnedsættelser anvendes alle tilgængelige, relevante registerdata fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen m.m. Mennesker med funktionsnedsættelser kan i registerdata identificeres hovedsageligt gennem enten viden om registrerede diagnoser eller gennem registrering af ydelser, der er relevante i forhold til bestemte funktionsnedsættelser. VIVEs opgave er at kombinere disse tilgange og danne et datasæt, der bedst muligt rammer populationen af mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark.

VIVEs andel i projektet

VIVE står for hovedparten af projektet, blandt andet projektledelse, kontakt til eksterne dataejere og arbejdet med registerdata, mens Danske Handicaporganisationer står for strategisk kontakt til interessenter på området.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Rasmus Højbjerg Jacobsen
  • Projektmedarbejdere

    Mette VernerJohannes Rosendal

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    DRDS – Danish Research Data for the Social Sciences
  • Samarbejdspartnere

    Danske Handicaporganisationer
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev