Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. SEP 2023 - 31. DEC 2025
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet

Forskningsprojekt undersøger anvendelse af Marte Meo-tilgangen i arbejdet med børn med autisme og udviklingshæmning

Undersøgelsens deltagere:

  • Pernille Skovbo Rasmussen
  • Misja Eiberg
  • Christoffer Scavenius
  • Agnete Nygård Jensen
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Gennem videoanalyse kan Marte Meo-terapeuten identificere de færdigheder, barnet har udviklet og give et indblik i hvilken støtte et barn har brug for.
  • Pernille Skovbo Rasmussen

    Chefanalytiker, ph.d., cand.scient.soc.

    41 39 35 09
    pera@vive.dk

Marte Meo er en tilgang, der benytter videoanalyser af samspilssituationer og kan anvendes i arbejdet med at støtte børn med forskellige udfordringer. I projektet undersøges Marte Meo-tilgangen i arbejdet med at styrke trivsel og social mestring hos børn med autisme og samtidig udviklingshæmning.

Børn og unge med autisme og udviklingshæmning er forskningsmæssigt en underbelyst gruppe. Særligt mangler der viden om, hvilke psykologiske og pædagogiske tilgange der er mest virksomme i forskellige sammenhænge for den meget heterogene målgruppe af børn med autisme og samtidig udviklingshæmning.

Dette forskningsprojekt skal undersøge Marte Meo-tilgangen og bidrage med viden om, hvordan Marte Meo-arbejdet kan medvirke til at mindske problematisk adfærd samt øge den sociale mestring og trivsel for målgruppen af børn med autisme og udviklingshæmning.

Projektet er finansieret af Region Sjælland, Socialområdet, og tager afsæt i et samarbejde med et specialiseret behandlingstilbud, som har stor erfaring med anvendelsen af Marte Meo.

Videoanalyse giver indblik i samspilssituationer

Marte Meo er en interaktionsanalytisk tilgang, der benytter videoanalyse af samspilssituationer. Videoanalyse giver mulighed for at sætte tempoet ned og se adfærd og interaktion øjeblik for øjeblik. Således bliver det muligt at få øje på for eksempel reaktioner, interaktioner, initiativer og støttebehov hos barnet, og hvordan eksempelvis reaktioner og støtte ser ud i virkeligheden. Gennem videoanalyse kan Marte Meo-terapeuten identificere de færdigheder, barnet allerede har udviklet (styrker), og kan give et indblik i, hvilken form for støtte et barn har brug for (muligheder).

Det har stor betydning, at børn med autisme og samtidig udviklingshæmning får den rigtige støtte. Børn inden for denne brede målgruppe kan være udfordrede på mange forskellige måder, herunder hvad angår deres sociale forestillingsevne, evnen til selvregulering, evnen til at have overblik, se sammenhænge, til at kommunikere, mentalisere og vise gensidighed. Børnenes udviklingsforstyrrelser kan medføre uhensigtsmæssig adfærd, belastningsreaktioner eller stærk aversion mod krav, som er problematisk for barnet (for eksempel selvskade) eller i samspillet med andre (for eksempel udadreagerende adfærd), hvilket kan medføre mistrivsel.

Projekt bygger bro mellem praksis og forskning

Formålet med forskningsprojektet er at styrke den forskningsbaserede viden om Marte Meo-tilgangen i ar­bejdet med målgruppen af børn og unge med autisme og udviklingshæmning. Der findes nemlig meget lidt forskningsbaseret viden om effekten af Marte Meo på trods af, at tilgangen har været anvendt nationalt og internationalt flere steder igennem årtier. Projektet har således til hensigt at frembringe ny viden om Marte Meo-tilgangen, og at bygge bro mellem det praksisnære arbejde med Marte Meo og en systematisk forskningsbaseret do­ku­­mentation af Marte Meos virkning og anvendelsesområder.

Metoder

I forskningsprojektet vil vi dels benytte de videoanalyser, som allerede anvendes på behandlingstilbuddet, hvor forskningsprojektet skal gennemføres. Derudover vil forskningsprojektet benytte forskellige (standardiserede) måleredskaber til at følge arbejdet med at støtte barnets udvikling gennem Marte Meo-tilgangen suppleret med kvalitative data med fagprofessionelle omkring Marte Meo-forløbene og de børn, som indgår i disse forløb.

Indhold Blokeret

Dette element kan ikke vises, da du ikke har givet accept til følgende typer af cookies:

  • Statistiske
  • Funktionelle
  • Marketing

Du kan ændre dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Senioranalytiker Pernille Skovbo Rasmussen fortæller om forskningsprojektet, der skal undersøge anvendelsen af Marte Meo-tilgangen.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Pernille Skovbo Rasmussen
  • Projektmedarbejdere

    Misja EibergChristoffer ScaveniusAgnete Nygård Jensen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Region Sjælland, Socialområdet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev