Hvilke effekter har reformer af det danske pensionssystem haft på tilbagetrækningsalder og ulighed?

Hovedformålet med det danske pensionssystem er at forebygge økonomisk fattigdom blandt pensionister og sikre, at levestandarden ikke forringes betydeligt ved overgangen fra erhvervsaktiv til pensionist.  Pensionssystemet består for det første af offentlige pensioner, der omfatter både pensionsydelser, der gives til alle, og tillæg, der tildeles efter behov.  Desuden består pensionssystemet af arbejdsmarkedspensioner, der over tid er blevet mere udbredte og nu dækker næsten hele arbejdsstyrken. Mens størrelsen af arbejdsmarkedspensioner afspejler den enkeltes løn- og beskæftigelsesniveau gennem arbejdslivet samt potentielt lave investeringsafkast, fungerer offentlige pensioner som en forsikring mod økonomiske risici. Dog kan offentlige pensioner samtidig svække den enkeltes incitament til privat opsparing og tilskynde til tidligere tilbagetrækning.

Formål

Projektets hovedformål er at undersøge, hvordan de pensionsreformer, der er blevet gennemført siden 1980’erne, har påvirket tilbagetrækningsalderen samt indkomst- og formueulighed blandt pensionister afhængigt af region, branche, erhverv og uddannelsesgruppe. Projektet skal give viden om, hvordan pensionssystemet kan indrettes, så det bidrager til dels at øge tilbagetrækningsalderen, dels at reducere uligheden blandt pensionister.

Metoder

I projektet opgøres effekten af pensionsreformer på tilbagetrækningsalder og indkomst- og formueulighed blandt pensionister ved brug af en statistisk model. I modellen isoleres effekten af henholdsvis offentlige pensioner og arbejdsmarkedspensioner via udnyttelse af følgende variation:

• Offentlige pensioner: Variation i værdien af offentlige pensionsydelser, som er opstået som følge af pensionsreformer, der påvirker retten til og størrelsen af pensioner.
• Arbejdsmarkedspensioner: Forskelle i bidragssatser og investeringsafkast mellem pensionsfonde.

Studiet trækker på indsigter fra tidligere forskning og udvider forståelsen af pensioners effekter på ulighed og tilbagetrækning via en dynamisk model, der inkorporerer fremadskuende individer, som kan reagere på pensionsreformer flere år, før de træder i kraft. Desuden undersøger studiet fordelingseffekter af det danske pensionssystem, herunder fattigdomsrisiko og dækningsgrader. Modellen adskiller effekter af offentlige pensioner og arbejdsmarkedspensioner og tager højde for, at forskellige grupper af individer kan blive påvirket og reagerer forskelligt på reformer.