Paul Bingley

Arbejdsområder

Et hovedspor handler om, hvordan det, der rammer forældrene, når frem til børnene. Sammen med Lorenzo Cappellari og Marco Ovidi har han undersøgt, hvad en virksomhedslukning betyder for de ansattes børn. Det afgørende viste sig at være timingen: mister en forælder sit arbejde, mens barnet er spædt, kan det stadig ses ved afgangsprøven i 9. klasse, mens et jobtab senere i barndommen sætter langt færre spor. Et forbigående indkomsttab bliver til en varig forskel i uddannelse.

De samme forfattere har sammen med Matteo Sandi set på, hvad der sker med børn, når en forælder bliver offer for kriminalitet. Det er vold, ikke tyveri, der rammer børnene, og igen er den tidlige barndom den sårbare periode. Familien bliver mindre stabil, og fædrenes adfærd og tilknytning til arbejdsmarkedet forværres. Kriminalitet har altså en pris i den næste generation, som ingen offerstatistik har opgørelse over.

Sammen med Jens Dietrichson, Mette Friis-Hansen og Vibeke Myrup Jensen står Paul Bingley bag et forsøg på 81 skoler med over 2.000 elever, hvor de svageste læsere i skolens første år fik 15 minutters støtteindsats tre til fire gange om ugen i ti uger, givet af skolens eget personale. Indsatsen gav et mærkbart fagligt løft til eleverne, og  også de klassekammerater, der ikke selv fik særlig støtte, blev bedre. 

Værnepligt falder sammen med et tidspunkt i livet, hvor unge mænd træffer valg om uddannelse og arbejde. Dem, der aftjener den, klarer sig dårligere på færdighedsprøver end dem, der ikke gør. Men fordi tjenesten fordeles ved lodtrækning, kan de to ting skilles ad, og sammen med Stéphanie Vincent Lyk-Jensen og Anders Rosdahl har Paul Bingley vist, at billedet så vender: selve tjenesten forbedrer læse- og regnefærdighederne. Virkningen viser sig først omkring ti år efter, fordi tjenesten ændrer, hvad de værnepligtige gør bagefter; især mænd med middel og lav testscore kommer derefter i lære frem for at læse videre.

Noget tilsvarende gælder skat. Sammen med Gauthier Lanot har han målt, hvor meget personers skattepligtige indkomst reagerer på skatteændringer gennem fyrre år og seks skatteregimer. Almindelige lønmodtagere reagerer stort set ikke, mens selvstændige reagerer mærkbart. Forskellen er ikke, at lønmodtagere er trægere eller mere pligtopfyldende, men at deres indkomst indberettes af arbejdsgiveren, så der ikke er noget at flytte rundt på. Reaktionen på skat afhænger altså af, hvordan man kan disponere over sin indkomst. Det forklarer, hvorfor beregninger på individdata og på samfundsniveau så længe har været uenige.

Den sidste del af bogeres livsforløb har Paul Bingley analyseret sammen med Nabanita Datta Gupta, Malene Kallestrup-Lamb og Peder J. Pedersen. Han har stået for de danske analyser i et internationalt forskningssamarbejde om social sikring og tilbagetrækning, hvor forskere fra et dusin lande har målt det samme på samme måde siden 1990'erne, så forskelle mellem landene kan tilskrives politik og ikke opgørelsesmetode. Konklusionen efter to årtier er klar: politiske valg former de økonomiske tilskyndelser til at blive på arbejdsmarkedet som ældre, og de tilskyndelser flytter, hvornår folk faktisk holder op. Andelen af mænd over 65 i arbejde faldt gennem det meste af 1900-tallet, samtidig med at levetiden steg. Den udvikling var ikke naturgiven.

Hvor længe man lever, er til gengæld mere ulige fordelt end normalt antaget. Ulighed i levetid gøres sædvanligvis op efter ét forhold, oftest indkomst eller uddannelse. Sammen med Claus Thustrup Kreiner og Benjamin Ly Serena har Paul Bingley i stedet kombineret uddannelse, indkomst, erhverv og resultatet af sessionens intelligensprøve og fulgt årgangene 1942-44 fra 40-årsalderen. Målt sådan lever toppen knap 25 år længere end bunden, og den sociale gradient er mellem 50 og 150 procent stejlere end med et enkelt mål.

Metoder

Grundlaget er de danske administrative registre, hvor hele befolkningen kan følges år for år og kobles til forældre, søskende, børn og arbejdsplads. Det gør det muligt at stille spørgsmål, der kræver både lange tidsrækker og store tal, for eksempel hvordan det går et barns uddannelse femten år efter, at en forælder mistede sit arbejde.

Registrene afgør dog ikke i sig selv, hvad der er årsag til hvad. Derfor bygger arbejdet på situationer, hvor noget er fordelt tilfældigt: værnepligtens lodtrækning, virksomhedslukninger, der ramte nogle ansatte og ikke andre, og forsøg tilrettelagt fra bunden, som læseforsøgene i klasselokalerne. Hvor det ikke lader sig gøre, sammenlignes ramte familier med nøje matchede familier, der ikke blev ramt. Forskellen mellem den nærliggende sammenligning og den, der holder, er ofte hele resultatet. Ved værnepligten peger de to hver sin vej.

Baggrund

Paul Bingley er professor i VIVE Sundhed og Ældreliv i København. Hans tidlige arbejde var i britisk regi og handlede om, hvordan skatte- og overførselssystemet påvirker beskæftigelsen blandt enlige mødre og andre familier med lave indkomster. Fra slutningen af 1990'erne har hans forskning været baseret i Danmark. Han har været tilknyttet Aarhus Universitet og var professor ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, indtil SFI i 2017 blev en del af VIVE. Arbejdet er publiceret i blandt andet The Review of Economics and Statistics, Journal of the European Economic Association og Journal of Labor Economics.