Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. SEP 2025 - 31. AUG 2028
  • Socialområdet
  • Ældre
  • Socialområdet, Ældre

Ny forskning skal skabe bedre viden om omsorg for ældre migranter

Undersøgelsens deltagere:

  • Anika Liversage
  • Jonas Cuzulan Hirani
  • Serkan Korkmaz
  • Socialområdet
  • Ældre
  • Socialområdet, Ældre
  • Anika Liversage

    Professor MSO

    33 48 08 57
    ani@vive.dk

Ældre fra etniske minoriteter har generelt dårligere helbred end majoritetsbefolkningen. Alligevel gør de mindre brug af den offentlige ældrepleje. Hvad det betyder for den enkelte og for samfundet, skal et nyt forskningsprojekt undersøge.

I disse år stiger antallet af ældre med ikke-vestlig baggrund i både Danmark og i det øvrige Europa. Generelt har ældre fra etniske minoriteter både dårligere helbred og dårligere økonomi end ældre fra majoritetsbefolkningen, og de har ofte en forventning om, at deres familie skal pleje dem, når de har brug for det.

Den forventning kan dog være vanskelig at imødekomme, da deres voksne børn ofte selv har job og familie at tage sig af. Dermed får den offentlige dansk ældrepleje en vigtig rolle at spille også for denne gruppe af ældre. Ældre med etnisk minoritetsbaggrund benytter sig dog i mindre omfang af den offentlige ældrepleje end andre ældre. Vi har imidlertid begrænset viden om, hvorfor det forholder sig sådan, og hvilke konsekvenser det kan have.

Formål

Dette forskningsprojekt skal skabe ny viden om hvilke typer af omsorgsarrangementer der findes blandt ældre etniske minoriteter. Projektet skal identificere centrale komponenter i det, som må anses for at være velfungerende omsorgsarrangementer, hvor man lokalt er i stand til at kombinere elementer fra såvel familieomsorg som fra offentlig ældrepleje. Projektet skal også få en bedre forståelse for de barrierer, som tilsyneladende findes for denne gruppe af ældre i forhold til at trække på den offentlige ældrepleje. Endelig skal projektet uddybe vores viden om forskelle mellem forskellige grupper af ældre, herunder ældre med baggrund som arbejdsmigrant og ældre med flygtningebaggrund. Især den sidstnævnte gruppe er der i dag meget begrænset viden om.

Metoder

Projektet baseres på både kvalitative og kvantitative data. Kvalitativt vil der være feltarbejde– på tyrkisk og arabisk i henholdsvis arbejdsmigrantfamilier fra Tyrkiet og i flygtningefamilier fra arabisktalende lande som Irak, Libanon og Syrien. Omkring 30 familier skal følges og interviewes over tid, og interviewene skal omfatte både plejekrævende ældre, deres eventuelle familiemedlemmer og de kommunale omsorgsmedarbejdere, der i nogle tilfælde får deres gang i familierne. Derudover skal registerdata give et detaljeret indblik i omsorgsarrangementer for forskellige typer af ældre, hvordan disse arrangementer etableres, og hvordan de udvikler sig over tid.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Anika Liversage
  • Projektmedarbejdere

    Jonas Cuzulan HiraniSerkan Korkmaz

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Danmarks Frie Forskningsfond
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev