Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 4. APR 2025 - 15. MAR 2026
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet

VIVE undersøger genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold

Undersøgelsens deltagere:

  • Anika Liversage
  • Signe Bruun le Fèvre Nielsen
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Det er ofte alvorlige familiekonflikter, der lægger til grund for, at børn og unge bliver sendt ud af Danmark på "genopdragelsesrejser” eller ”ufrivillige udlandsophold”.
  • Anika Liversage

    Professor MSO

    33 48 08 57
    ani@vive.dk

Hvorfor bliver nogle børn, unge og unge voksne sendt ud af Danmark på såkaldte genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold? Og hvordan håndterer myndighederne disse forløb? Det skal VIVE undersøge for Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

I nogle familier fører konflikter til, at børn, unge eller unge voksne bliver sendt ud af Danmark på ”genopdragelsesrejser” eller ”ufrivillige udlandsophold”. Disse ophold og rejser i familier med indvandrer- og flygtningebaggrund dækker over en bred vifte af fænomener. De bagvedliggende dynamikker er ofte komplicerede, men handler i mange tilfælde om alvorlige familiekonflikter.

Nogle ophold handler om familiekonflikter over unges håndtering af intime relationer, for eksempel i forhold til kærester og seksualitet. Andre ophold grunder i unges udfordringer med for eksempel kriminalitet, rusmidler eller mentale helbredsproblemer, som familien søger at adressere ved at tage unge ud af Danmark. Der er også ophold, som indgår i bredere familiekonflikter, hvor den udløsende årsag primært skal findes forældrene imellem.

Der er begrænset dansk viden om dette brede spektrum af udlandsophold. Vi ved for eksempel ikke nok om, hvad der leder op til disse ophold, hvad der sker under opholdene, og hvordan forløbet er, når personer vender tilbage til Danmark igen efter sådanne ophold. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har derfor bestilt en undersøgelse, som skal belyse disse spørgsmål. Undersøgelsen skal også se på myndighedernes roller på forskellige tidspunkter i forløbene, og hvordan sådanne indsatser eventuelt kan forbedres.

Metode

Undersøgelsen bygger på interviews såvel med en bred vifte af fagpersoner som med et mindre antal unge, der er vendt tilbage fra sådanne ophold. Andre datakilder er relevante sagsakter (fra blandt andet domstole og kommuner) samt informationer om unge, som har været anbragt på botilbud, efter de er vendt tilbage til Danmark.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Anika Liversage
  • Projektmedarbejdere

    Signe Bruun le Fèvre Nielsen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev