Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. MAR 2018 - 31. DEC 2022
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Ældre, Ledelse og implementering

”Ingen skal dø alene”. Ensomhed, død og moralske fællesskaber i vågetjenesten i Danmark

Undersøgelsens deltagere:

  • Lone Grøn
  • Laura Skifter Andersen
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Ældre, Ledelse og implementering
Modelfoto/VIVE: Michael Daugaard
  • Lone Grøn

    Professor MSO, antropolog, ph.d.

    30 44 88 15
    logr@vive.dk

Hvad karakteriserer moralske fællesskaber, og hvilken rolle spiller de i en neoliberal tid, hvor værdier omkring individuel ansvarlighed i stigende grad erstatter ideer om et fælles gode? Hvordan oplever mennesker i moralske fællesskaber deres involvering med hinanden og med de men-nesker eller den sag de tjener – og hvilke begreber kan beskrive dette etiske fænomen? Dette projekt undersøger disse spørgsmål gennem et etnografisk feltarbejde blandt vågekoner i Danmark.

"Ingen skal dø alene” er et hyppigt svar, når vågekoner bliver spurgt, hvorfor de vælger at sidde ved døende fremmede. Vågekoner – eller vågere, der er også mænd der engagerer sig i vågetjenesten – er et fænomen eller en bevægelse i vækst både globalt og nationalt. Danmark har en lang tradition for frivilligt arbejde. Mange engagerer sig som besøgsvenner for mennesker, der er marginaliserede, syge eller ensomme – men det særlige ved vågetjenesten er, at vågerne ofte ikke tilkaldes, før dødsprocessen er i gang. I et aldringslandskab præget af magtfulde diskurser om succesfuld aldring – og et markant fravær af sygdom, alderdom og død – undersøger dette projekt fremkomsten af vågetjenesten i Danmark. Gennem etnografisk feltarbejde undersøges, hvordan og hvorfor vågekoner er nærværende med og yder omsorg for døende medborgere, og hvordan disse møder med menneskets dødelighed kan ses som en etisk respons på stadigt mere individualiserede livs – og dødsformer i Danmark.

Formål

Projektets formål er at undersøge, hvad der får mennesker til at sidde ved fremmedes dødsseng i en samtid, hvor sund og aktiv aldring er de mest fremherskende aldringsdiskurser. Projektet undersøger fremkomsten af vågetjenesten som en etisk respons på to tendenser i moderne, vestlige samfund: medikalisering og tabuisering af døden og fremkomsten af stadigt mere individualiserede livsformer. Projektet skal 1) belyse pågående udviklinger eller transformationer i, hvordan alderdom og død opleves og håndteres i en nutidig dansk kontekst, og 2) besvare mere grundlæggende spørgsmål om, hvad der skaber moralske fællesskaber eller bevægelser, der kærer sig om fremmede - ikke kun om individuel selvudvikling eller etiske relationer til nærtstående familie og venner.

Metoder

Undersøgelsen gennemføres ved brug af etnografisk feltarbejde med særligt fokus på deltagerobservation, individuelle og gruppeinterviews.

Projektet indgår i et kollektivt og komparativt forskningsprojekt, ledet af lektor Maria Louw, Aarhus Universitet, med titlen Ethics after Individualism. Phenomenological Explorations of Moral Community. Gennem etnografiske projekter i Kina, Danmark, Jordan, Kirgisistan, og Uganda - samt filosofiske undersøgelser af kollektive etiske erfaringer - undersøger projektet moralske fællesskaber ud fra et fænomenologisk perspektiv.

 

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Lone Grøn
  • Projektmedarbejdere

    Laura Skifter Andersen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    DFF Kultur og Kommunikation og Ensomme Gamles Værn
  • Samarbejdspartnere

    Aarhus Universitet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev