Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. OKT 2019 - 1. OKT 2025
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Sundhed

VIVE evaluerer regionsdrevet lægeklinik i Lemvig - Undersøgelse af organisation, patientperspektiver samt økonomi, ydelser og effekter

Undersøgelsens deltagere:

  • Martin Sandberg Buch
  • Betina Højgaard
  • Morten Bonde Klausen
  • Jakob Kjellberg
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Regionsklinikker ses som en vigtig mulighed for at afprøve nye samarbejdsflader og opgavesnit mellem almen praksis og resten af sundhedsvæsenet samt at nytænke driftsformen.
  • Martin Sandberg Buch

    Projektchef, cand.scient.adm.

    41 39 35 21
    mabu@vive.dk

Region Midtjylland skal fra efteråret 2019 og seks år frem drive en almen medicinsk klinik i Lemvig, fordi op til 3.500 personer i området står uden egen læge. VIVE har fået til opgave at gennemføre en midtvejs- og en slutevaluering af den almen medicinske klinik med fokus på klinikkens organisering, patienttilfredshed, effekter og omkostninger.

I takt med, at antallet af udbuds- og regionsklinikker øges rundt om i landet, stiger behovet for viden om, hvordan disse klinikformer kan drives effektivt og med god kvalitet for patienterne. I det kortsigtede perspektiv er regions- og udbudsklinikker typisk dyrere at drive end private lægepraksisser, der har overenskomst med de praktiserende lægers organisation PLO, men der er også en forventning om, at de nye klinikformer i et længere tidsperspektiv kan drives effektivt, så omkostningerne bliver sammenlignelige med PLO-klinikker. Samtidig ses regionsklinikker som en vigtig mulighed for at afprøve nye samarbejdsflader og opgavesnit mellem almen praksis og resten af sundhedsvæsenet samt at nytænke driftsformen. Dette er også tilfældet med regionsklinikken i Lemvig, der med afsæt i erfaringer fra Grenaa Lægehus gerne vil udvikle rammerne for konsultationsarbejdet, så lægerne i højere grad får mulighed for at koncentrere sig om de mest komplekse patienter.

VIVE undersøger organisation, omkostninger og patienttilfredshed

VIVEs evaluering undersøger klinikkens

  • organisation, arbejdsgange, opgavevaretagelse og eksternt samarbejde via interview og deltagerobservationer
  • omkostninger, ydelsesmønstre og effekter for de tilknyttede patienters brug af sundhedsvæsenet samt deres forbrug af lægemidler via register-, aktivitets- og omkostningsdata
  • patienttilfredshed samt patienternes perspektiver på skiftet til regionsklinikken via survey og interview.

Evalueringen er designet som et casestudie med to undersøgelsesspor og to nedslag, der tilsammen skaber indgående viden om, hvordan regionsklinikken udvikles og fungerer i hverdagen. Resultaterne holdes op mod de målsætninger, der er for klinikkens virke, samtidig med at resultaterne sammenlignes med henholdsvis PLO-klinikker og udbudsklinikker i ’Vestklyngen’.

På det operationelle og regionale niveau giver evalueringen et input til Region Midtjyllands videre arbejde med at sikre lægedækning de steder, hvor det ikke er muligt at dække ledige ydernumre. På strategisk og nationalt niveau giver undersøgelsen viden om vigtige og ubelyste spørgsmål om driften af regionsklinikker.

Den endelige evaluering forventes færdig i 2025.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Martin Sandberg Buch
  • Projektmedarbejdere

    Betina HøjgaardMorten Bonde KlausenJakob Kjellberg

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Region Midtjylland
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev