Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JUN 2020 - 31. JAN 2023
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet

VIVE undersøger igen borgeres oplevelse med Jobcenter København

Undersøgelsens deltagere:

  • Frederik Thuesen
  • Arbejdsmarked
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
VIVE undersøgte første gang tilfredsheden med de københavnske jobcentre i 2019. Nu bliver undersøgelsen gentaget hvert år i tre år.

For anden gang undersøger VIVE, hvordan københavnere oplever deres møde med jobcenteret. Undersøgelsen har særligt fokus på de erfaringer og årsager, der ligger til grund for både positive og negative oplevelser, og kan bruges til eventuelle tilpasninger af jobcentrenes indsats.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune har bedt VIVE undersøge, hvordan borgere oplever Jobcenter København.

Det er anden gang, VIVE undersøger borgeres oplevelse med de københavnske jobcentre. Den første undersøgelse i 2019 omfattede udsatte borgere, det vil sige borgere, der har udfordringer ud over ledighed.

Den nye undersøgelse i 2020 er udvidet, så der både er fokus på udsatte borgere og på job- og uddannelsesparate borgere. Dermed dækker den nye undersøgelse alle målgrupper i Jobcenter København.

Formål

Undersøgelsen skal bidrage med viden om, hvad der ligger til grund for både de positive og de negative oplevelser med jobcenteret, som københavnere har. Denne viden kan danne baggrund for eventuelle tilpasninger af jobcentrenes indsats over for målgrupperne.

Undersøgelsen gennemføres hvert år frem til 2022. Det gør det muligt at se, om der over tid sker en udvikling i målgruppernes oplevelse af jobcenteret.

Metoder

Undersøgelsen anvender både kvantitative (målbare data) og kvalitative spørgsmål. Ved at indsamle besvarelser fra et relativt stort antal borgere får vi viden om, hvordan målgruppen oplever indsatsen i Jobcenter København.

Syv faste spørgsmål, der besvares på en skala fra 1-5, gør det muligt at følge udviklingen over tid. Opfølgende åbne spørgsmål giver viden om de bagvedliggende forklaringer på borgernes vurdering af indsatsen.

Borgerne interviewes på jobcenteret, umiddelbart efter en samtale med deres sagsbehandler. VIVE vil hvert år til og med 2022 interviewe mellem 360 og 450 borgere.

Læs mere om undersøgelsen i 2019 af borgeres oplevelse med københavnske jobcentre. 

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Frederik Thuesen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev