Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. APR 2022 - 15. NOV 2022
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Sundhed

VIVE undersøger sammenhæng og brud i gigtpatienters udrednings- og behandlingsforløb

Undersøgelsens deltagere:

  • Marie Henriette Madsen
  • Helle Max Martin
  • Mette Brehm Johansen
  • Didde Cramer Jensen
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ledelse og implementering, Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
  • Marie Henriette Madsen

    Projektchef, cand.scient.san.publ., ph.d.

    41 39 35 26
    mama@vive.dk

Undersøgelsen har til formål at bidrage med viden om udfordringer og barrierer i gigtpatienters udrednings- og behandlingsforløb samt mulige løsninger, der kan styrke sammenhængen i udredning og behandling af gigtpatienter.

Mere end 700.000 mennesker i Danmark lider af en muskel- og skeletsygdom, hvilket gør gigtsygdomme til en af de hyppigste kroniske sygdomme i Danmark. Disse sygdomme påvirker livskvalitet og funktionsevne på forskellig vis og medfører også forskelligt behov for kontakt til sundhedsvæsenet. For langt de fleste mennesker med gigtsygdomme er kontakt til sundhedsvæsenet dog uundgåeligt i udredningsforløb og kortere- og længerevarende behandlings- og træningsforløb.

Gigtpatienter kan have forløb hos reumatologiske afdelinger, i kommunale træningstilbud, hos privatpraktiserende fysioterapeuter og hos praktiserende læger m. fl. Heraf følger et behov for at koordinere flere forskellige behandlingsforløb. Undersøgelser viser, at netop samarbejdet og koordineringen mellem specialer og sektorer kan være afgørende for, at den korrekte diagnose bliver stillet, at behandlingen har den højest mulige kvalitet – og ikke mindst at gigtpatienterne oplever en sammenhæng imellem de forskellige behandlingstilbud.

Gigtforeningen har igangsat en kampagne, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet for gigtpatienter for at øge livskvaliteten for den enkelte patient. Som led i dette arbejde gennemfører VIVE en undersøgelse, der kan bidrage med mere viden om udfordringer og barrierer i gigtpatienters udrednings- og behandlingsforløb.

Formål

Undersøgelsen har til formål at bidrage med viden, som Gigtforeningen kan bringe ind i en kvalificeret debat om bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet for gigtpatienter og derved bidrage til en forbedring af udrednings- og behandlingsforløb for den enkelte gigtpatient. 

Konkret bidrager undersøgelsen med

  • At udpege de brud, der opstår i gigtpatienters udrednings- og behandlingsforløb.
  • At identificere de udfordringer og barrierer, der relaterer sig til sammenhængende udrednings- og behandlingsforløb.
  • At identificere mulige løsninger og best practices, der kan medvirke til et mere sammenhængende behandlingsforløb.

Metoder

Undersøgelsen er tilrettelagt i to dele. Første del består af en litteraturgennemgang, der inddrager både dansk og international litteratur, workshops og interviews med relevante fagpersoner og patienter samt en workshop med Gigtforeningen og en faglig følgegruppe. Den har til formål at identificere brud, udfordringer, barrierer og løsninger på sammenhængende forløb.

Anden del af undersøgelsen analyserer udvalgte udfordringer identificeret i undersøgelsens første del. Denne del af undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod patienter, der kan give indsigt i udbredelsen af de identificerede brud, udfordringer og barrierer for sammenhæng. Derudover indgår der også en kvalitativ undersøgelse af udvalgte udfordringer, som skal bidrage til at udfolde, hvorfor der sker brud i gigtpatienters sammenhængende behandlingsforløb, og hvilke løsninger der kan bringes i spil for at sikre mere sammenhængende forløb. I denne del inddrager vi både patienter og fagpersoner.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Marie Henriette Madsen
  • Projektmedarbejdere

    Helle Max MartinMette Brehm JohansenDidde Cramer Jensen
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev