Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Undersøgelse i gang, ­marts 2020 - december 2023

VIVE undersøger udviklingen i levevilkår for mennesker med handicap

Handicap kan have konsekvenser for en række levevilkår som beskæftigelse, uddannelse, trivsel og deltagelse i samfundet. VIVE gennemfører igen spørgeskemaundersøgelsen SHILD og den mindre undersøgelse Handicapbarometer, som begge bidrager med viden om generelle levevilkår for mennesker med handicap, og hvordan vilkårene har udviklet sig siden 2012.

Projektleder: Anna Amilon Projektmedarbejdere: Stine Vernstrøm Østergaard
Beskæftigelse, Handicap, Uddannelse
Hvordan har levevilkår for mennesker med handicap udviklet sig? Det undersøger VIVE i et nyt projekt. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Anna Amilon Seniorforsker, ph.d. (økonomi) M: 33 48 08 14 ame@vive.dk

Baggrund

Danmark har været omfattet af FN's handicapkonvention siden 2009. I tråd med konventionen er hensigten med dansk handicappolitik at fremme levevilkår og inklusion i samfundet for personer med handicap, så de i videst muligt omfang opnår de samme muligheder som mennesker uden handicap.

Vil man bedst muligt fremme ligebehandling for personer med handicap, er det afgørende at bevare et overblik over de muligheder og barrierer, som disse borgere møder i deres hverdag. Derfor er det centralt at indsamle og analysere data om levevilkårene for mennesker med handicap. Det skaber et overblik og gør det samtidig muligt at undersøgelse udviklingen over tid.

Da der ikke findes registerdata over, hvem i befolkningen der har et handicap eller en funktionsnedsættelse, er det nødvendigt at indsamle og analysere spørgeskemadata for at nå dette mål.

Formål

SHILD (Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark) er en spørgeskemaundersøgelse, der skal gøre det muligt at foretage dybdegående analyser af levevilkår blandt personer med handicap. Undersøgelsens spørgeskema inkluderer en lang række af tematikker, der rækker ud over spørgsmål om handicap, for eksempel beskæftigelse, uddannelse, samfundsdeltagelse, vold, diskrimination, sundhed og seksualitet.

Over 30.000 danskere i aldersgruppen 16-64 år bliver hvert fjerde år inviteret til at deltage i undersøgelsen.

SHILD inkluderer både mennesker med og uden handicap og er tidligere blevet gennemført i 2012 og 2016. I 2020 er det altså tredje gang, undersøgelsen bliver gennemført. Det er dermed muligt at sammenligne levevilkårene for mennesker med og uden handicap og følge udviklingen i dem.

Handicapbarometeret bliver gennemført mellem SHILD-undersøgelserne på en mindre stikprøve og med et kortere spørgeskema. Undersøgelsen har fokus på mennesker med fysiske handicap og har til formål at give et øjebliksbillede over deres beskæftigelse, samfundsdeltagelse og uddannelse.

Metoder

Dataindsamlingen til SHILD bliver primært gennemført som online spørgeskema, mens nogle bliver interviewet pr. telefon. Danmarks Statistik står for selve dataindsamlingen. VIVE har konstrueret spørgeskemaet i dialog med forskere og interessenter på handicapområdet.

VIVE analyserer de indsamlede data og afrapporterer resultaterne af analyserne. I afrapporteringen har vi særligt fokus på eventuelle forskelle mellem mennesker med henholdsvis større fysiske, større psykiske, mindre fysiske og mindre psykiske handicap samt mennesker uden handicap. Vi undersøger også, hvilken udvikling der er sket for de fem grupper siden de to første undersøgelser i 2012 og 2016.

Om denne undersøgelse

Finansieret af:

Social- og Indenrigsministeriet

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 28. oktober 2021 Mennesker med handicap
Nyhed, 27. oktober 2021 Mennesker med handicap har stadig dårligere levevilkår end mennesker uden handicap
Læs også
  1. Nyhed

    Nye former for beskæftigelse kan skabe utryghed for den enkelte

  2. Nyhed

    Restricted Childhood, Interrupted Youth

  3. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  4. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  5. Rapport

    Unge opnår hurtigt en markant positiv effekt på løn og beskæftigelse ved at tage erhvervsuddannelse – for voksne varierer det mere

  6. Inspirationshæfte

    Kan fodboldtræning få unge i uddannelse og arbejde?

  7. Rapport

    Nyt redskab måler science-kapital

  8. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  9. Nyhed

    Indsats i Esbjerg får otte ud af ti deltagere i fritidsjob

  10. Notat

    Halvdelen af de unge uden job eller uddannelse får offentlig forsørgelse, mens resten økonomisk klarer sig på anden vis.

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os