Stine Vernstrøm Østergaard

Ægteskaber med mindreårige har ændret sig markant over tid. En ny undersøgelse viser, hvordan udvikling i familiemønstre, international migration og stramninger af lovgivning har præget udviklingen igennem et halvt århundrede.

To ud af tre danskere har det seneste år været udsat for uønsket eller ubehagelig adfærd med seksuelle eller kønskrænkende undertoner. Størstedelen af oplevelserne dækker over nedsættende tale om mænd eller kvinder, uønskede seksuelle kommentarer om krop, tøj eller livsstil eller uønskede beskeder med seksuelt indhold. Nogle er imidlertid mere udsatte end andre - det gælder især yngre kvinder.

Mennesker med handicap har lavere uddannelse, står oftere uden for arbejdsmarkedet og deltager mindre i sociale- og kulturelle begivenheder end mennesker uden handicap. Særligt mennesker med et større psykisk handicap har det vanskeligt. Det viser analyser på baggrund af Inklusionsmålingen 2022.

Kortlægningen peger på, at homo-, biseksuelle og transpersoner generelt er dårligere stillet i mødet med samfundet og på en række områder relateret til livskvalitet sammenlignet med den øvrige befolkning. Især biseksuelle kvinder har ringere grad af samfundsdeltagelse og dårligere livskvalitet end andre seksuelle grupperinger, mens transpersoner har de største udfordringer i mødet med samfundet – både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

4,5 procent kvinder og 2,4 procent mænd i Danmark har været udsat for partnervold i løbet af 2020. Kun hver 20. af de voldsudsatte personer anmeldte volden til politiet. Det viser en ny rapport om omfanget af fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk partnervold blandt den danske befolkning.

Mere end hver anden dansker har et personligt kendskab til partnervold, enten fordi de selv har været involveret i et voldeligt parforhold, eller fordi de kender en voldsudsat eller en udøver af partnervold. De fleste, som har en ven eller et familiemedlem i et voldelig forhold, taler med personen om situationen. Nogle bidrager også med praktisk hjælp, mens kun få hjælper den voldsudsatte med at opsøge professionel hjælp. Danskernes villighed til at gribe ind over for partnervold er afhængig er flere faktorer, som for eksempelvis køn, egne erfaringer og viden. Det viser denne undersøgelse om danskernes kendskab til partnervold.

Mennesker med handicap oplever stadigvæk barrierer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De har lavere livskvalitet og er mere ensomme. Især mennesker med større psykiske handicap er en udsat gruppe.

Knap fem procent af 18-30-årige har mindst én gang udvekslet intime billeder, kys eller sex for materielle goder. Det gælder i højere grad socialt udsatte unge end andre unge. Goderne dækker over alt fra en enkelt drink til penge. Kun hver tiende definerer dog selv deres udveksling som sugardating.

Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold, og kvinder er hyppigere udsat for den end mænd. Uanset hvilken form for partnervold, der er tale om, er volden et kønnet fænomen, der oftere går ud over kvinder.

Blandt unge mellem 16 og 20 år er piger og drenge stort set lige seksuelt aktive. Men der er stor forskel på normer og forventninger til de to køns udforskning af deres seksualitet. Derudover påvirker de forskellige normer piger og drenge på forskellige måder.

Forskere fra forskningsprojektet Youths, Drugs and Alcohol (YODA) har gennem ti år fulgt en gruppe unge. Ved hjælp af spørgeskemaer og registerdata har de samlet oplysninger om de unges holdninger og handlinger om alkohol og stoffer.

Notatet giver kommunerne et redskab til at vurdere den seksuelle sundhed og trivsel i kommunen blandt unge under 20 år og i voksenbefolkningen.

Blinde og stærkt svagtsynede i Danmark oplever stadig mange forhindringer for at deltage i samfundslivet på lige fod med seende, viser en ny undersøgelse fra VIVE. Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, at færre blinde i dag får en uddannelse end for bare få år siden – og at den øgede digitalisering skaber nye udfordringer.

Mens de fleste unge i Danmark trives og klarer sig godt, så er der stadig en stor gruppe af unge, hvis hverdag er domineret af en række udfordringer: De har ikke samme muligheder som andre unge, og deres potentiale bliver ikke udnyttet. Denne antologi belyser hvilke tidlige faktorer der har betydning for børns udvikling til tidlige voksne. Antologien spænder over kapitler omkring betydningen af forældreopdragelse, betydningen af uddannelse til risiko for kriminalitet og brug af rusmidler.

Hvert 6. barn oplever vold hjemme, og psykisk vold er også udbredt. Skole og uddannelse synes at være den faktor, der beskytter børn og unge bedst mod vold og overgreb, viser denne SFI-rapport.

Rapporten identificerer forhold og begivenheder i opvæksten, som påvirker sandsynligheden for, at en ung begår kriminalitet. Resultaterne viser bl.a., at udsathed i en tidlig alder øger børnenes sandsynlighed for at begå ungdomskriminalitet. Resultaterne tyder på, at for at forebygge ungdomskriminalitet bør man sætte ind med en tidlig og bred indsats i børnenes familier. Ligeledes bør indsatser, der målrettes de 11-årige, fokusere på trivsel, sociale relationer og tidlig risikoadfærd.

Publikationen er en statistisk baseret panelundersøgelse om den danske børnebefolknings tilstand. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager den også med viden om kategorier af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser. Børn og unge i Danmark følger børnebefolkningen over tid. Første udgave af undersøgelsen udkom i 2010. Denne undersøgelse er den anden i rækken.

Resultaterne i denne artikel viser, at opvækst i en familie med handicap øger risikoen for en række psykosociale udfordringer i voksenlivet, som eksempelvis øget risiko for ensomhed og lavere trivsel.

Når man er vokset op med forældre og/eller søskende med handicap, er der en øget statistisk sandsynlighed for, at man selv har et handicap, at få en partner med et handicap og at have et barn med handicap. Derfor er der behov for mere viden om støttebehov hos familierne, så man sikrer, at børnene får samme muligheder som andre børn.

Borgere til venstre for den politiske midte og ældre borgere er mest villige til at betale for en bedre ældreservice. Betalingsviljen er størst, når det gælder mere tid til socialt samvær i forbindelse med den praktiske hjælp, fremgår det af en videnskabelig artikel.

Forskere fra VIVE har biddraget til bogen Unge, alkohol og Stoffer' med kapitlet 'Udviklingen i unges alkohol- og stofbrug', der undersøger ændringer i brug af alkohol og hash blandt unger fra de er 15 til midt i 20'erne.