Vores vision er
- at forene den videnskabelige tilgang til vidensproduktion med velfærdssamfundets vidensbehov
- at være den foretrukne og uundværlige leverandør af viden, der kan kvalificere og understøtte refleksion, problemløsningskapacitet og beslutningsprocesser for offentlige beslutningstagere og praktikere og understøtte en vidensbaseret offentlig velfærdsdebat
- at være Danmarks stærkeste miljø for anvendt forskning og analyse på velfærdsområdet og en naturlig faglig samarbejdspartner i Danmark og i relevante internationale sammenhænge.
VIVEs strategi gælder for årene 2020-24 og bygger på en grundig analyse af, hvad vi ved om forholdet mellem vilkår, kontekst og organisation.
Strategien spænder en ambition ud mellem det, VIVE er i dag, og der, hvor vi ønsker at bevæge os hen i 2024, givet vores rammevilkår og nødvendigheden af at tolke, forme og agere på vidensmarkedet og i den politiske efterspørgsel.
Hent VIVEs strategiske summary 2020-24
Kodeks for integritet
Vidensorganisationers troværdighed afhænger af deres faglige integritet. Praksisnære vidensorganisationers relevans afhænger af tæt dialog med den relevante omverden. Med VIVEs integritetskodeks sikrer VIVE, at produktionen af viden muliggør begge dele.
Kerneværdier
Den integrerede vidensproduktion udfoldes på et fundament af tre kerneværdier: uvildighed, anvendelighed og kvalitet.
Uvildighed
VIVEs forskning og analyse er for alle opgavetyper funderet på grundlæggende principper for forskningsintegritet formuleret i Danish Code of Conduct for Research Integrity og udfoldet konkret i VIVEs integritetskodeks. Alle vores analyser og forskningsrapporter publiceres og er offentligt tilgængelige, og både resultater og metodegrundlag lægges åbent frem.
Anvendelighed
VIVEs forskning og analyse skal være relevant på kort og langt sigt. Med et samtidigt fokus på vidensbeholdning og vidensbevægelser sikrer vi os, at VIVE både producerer viden, der er umiddelbart anvendelig i forhold til aktuelle problemstillinger, og et vidensberedskab, som kan kvalificere konkrete analyser og bidrage til nye forståelser af velfærdssamfundets udfordringer i fremtiden. Vi er i løbende dialog med vores interessenter og det omgivende samfund for at sikre, at vores viden er relevant og nyttig i praksis. Vi tilstræber at inspirere til handling på basis af vores viden, og vi vælger formidlingsformater og -kanaler, som er tilpasset målgruppernes behov. Vi arbejder for at skabe viden til velfærd for hele Danmark.
Kvalitet
VIVE værner om kvaliteten i projekternes faglige indhold, i forsknings- og analyseprocessen og i formidlingen af resultaterne. Vores udgivelser er baseret på stærke metodiske kompetencer, solid viden fra praksisfeltet, referencer til viden på området samt effektiv kvalitetssikring gennem internt og eksternt review. Vi er grundige i vores rekrutterings-, forfremmelses- og fastholdelsesprocesser for at sikre, at de bedste kompetencer er til stede. Vi inddrager ekspertise fra projektpartnere, rekvirenter og andre eksperter på feltet som en del af opgaveløsningen. VIVEs produkter testes løbende ved publicering i anerkendte videnskabelige tidsskrifter internationalt. Desuden sikrer vi gennem stærke faglige netværk i både ind- og udland, at vi hele tiden bygger oven på eksisterende viden og vælger de mest opdaterede og relevante metoder og teorier i vores analysearbejde. En særlig styrke er evnen til at skabe synergi mellem analyse- og forskningsprojekter.
Lov om VIVE, Resultatplan og Årsrapporter
- Lov om Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
- VIVEs Resultatplan 2020
- VIVEs Årsprogram 2020
- VIVEs Årsrapport 2019
- VIVEs Årsrapport 2018
- VIVEs Årsrapport 2017
Resultatløn til styrelsesdirektør
VIVEs direktør, Lotte Jensen, fik udbetalt resultatløn for 2019. Resultatlønnen er givet på baggrund af en opgørelse af målopfyldelsen i resultatplanen, der er indgået med departementet. Udmøntning for 2019 udgør 79.908 kr.
- Undersøgelse i gang
VIVE skal understøtte de første danske Buurtzorg-afprøvninger i Haderslev og Ikast-Brande Kommuner
- Undersøgelse i gang
Frivillige skal understøtte positive læringsmiljøer i familien
- Nyhed
Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til udsatte børn
- Nyhed
Hjemløsetællingen udsættes et år
- Rapport
Kommunal håndtering af flyttesager får positiv respons
- Undersøgelse i gang
Skaber jobrettede forløb arbejdspladser for langtidsledige indvandrere på lang sigt?
- Rapport
Én samlet plan løfter kvaliteten af kommunens samarbejde med udsatte borgere
- Rapport
Kun få ældre har brugt mulighed for at købe tilkøbsydelser
- Kronik
Ni år med frikommuner har skabt bedre løsninger for borgerne
- Rapport
Bevægelsessensorer og kamerakig kan øge sikkerhed og tryghed for borgere på botilbud og plejecentre