Mine primære arbejdsområder
Jeg undersøger i mit ph.d. projekt familiers erfaringer med at leve med autisme, og herunder hvordan omsorg kommer til udtryk på tværs af generationer og i samspil med velfærdsinstitutioner. Specifikt fokuserer jeg på familier, hvor et ungt medlem af familien er diagnosticeret med autisme, og ser således også på, hvad det vil sige at være ung i Danmark og samtidig være diagnosticeret med autisme. Ph.d.-projektet er en del af et større forskningsprojekt på VIVE, ’ALTER-US. Kinship, Cognitive Difference and Care in the 21st Century Danish Welfare State’, der undersøger familieliv med kognitive forskelle i den danske velfærdstat.
Metoder
Jeg arbejder hovedsagligt med etnografisk feltarbejde herunder kvalitative metoder som deltagerobservation og interviews.
Baggrund
Jeg er uddannet antropolog fra Københavns Universitet i 2020.