Jakob Kjellberg

Danskere med fibromyalgi er i årelange forløb i sundhedsvæsenet uden den rette behandling. Konsekvensen er store sundhedsmæssige og økonomiske tab for patienter, pårørende og samfundet. Det viser et nyt forskningsstudie fra VIVE og Parker Instituttet.

Er der regionale forskelle i behandlingen af patienter, og hvad skyldes de i givet fald? I denne videnskabelige artikel har forskere fra VIVE og Aarhus Universitetshospital undersøgt årsager til regionale forskelle i behandlingsresultater og -omkostninger ved den udbredte øjensygdom våd AMD, og hvad ledere og administratorer i sundhedsvæsenet kan lære af erfaringerne.

Skift fra biologiske til biosimilære lægemidler til gigtpatienter fører ikke til et øget brug og større omkostninger for sundhedsvæsenet. Det skriver professor Jakob Kjellberg i denne videnskabelige artikel, der er udgivet i tidsskriftet RMD Open.

Etableringen af Medicinrådet i 2017 har været med til at sikre, at brugen af sygehusmedicin bliver vurderet og prioriteret. Men der er stadig udfordringer forbundet med at bruge rådets ressourcer bedst muligt og skabe transparens i forhold til, hvordan afvejningen mellem kliniske effekter og omkostninger foregår. Det er emnet for denne videnskabelige artikel, der er bragt i tidsskriftet Health Policy.

VIVE har undersøgt, hvad der ligger bag beslutninger om at tilbageføre varetagelsen af serviceopgaver fra private udbydere til det offentlige. Artiklen tager udgangspunkt i Region Syddanmarks udbud af ambulancekørsel og andre præhospitale opgaver i 2014. Forklaringer på, hvorfor det ikke gik, som regionen forventede, skal findes i de uformelle normer blandt ambulancepersonalet samt den strategiske adfærd blandt virksomhederne snarere end i udformningen og håndteringen af kontrakterne.

Det er effektivt at give patienter med moderat til svær slidgigt et kunstigt knæ sammen med et individualiseret behandlingsforløb. Set i et toårigt perspektiv står den øgede effekt af knæoperationen dog ikke mål med de øgede omkostninger, når man sammenligner med den ikke-kirurgiske behandling alene. Det viser denne videnskabelige artikel, der har været bragt i BMJ Open.

Danmarks største og mest ambitiøse forsøg på at ændre samarbejdet på tværs af sundhedssektorerne, så patienter fik mere effektive og sammenhængende forløb, slog fejl. Denne videnskabelige artikel ser på erfaringerne fra Integrated Care-projektet i Odense og diskuterer, hvordan de kan bruges fremadrettet.

Amyotrophic lateral sclerosis (ALS) is a fatal neurodegenerative disease that imposes a great burden on the patient, the patient’s family and society. 

Multiple sclerosis (MS) has serious negative effects on health-, social-, and work-related issues for the patients and their families, thus causing significant socioeconomic burden.

The aim was to estimate the direct and indirect costs of neck injuries, except fractures, in a national sample of patients and their spouses.

Parkinson’s disease (PD) and atypical parkinsonism (AP) cause a significant socioeconomic burden, but there is insufficient information about the total disease burden at a national level. 

Epilepsy causes a significant burden to patients and to society. We aimed to calculate the factual excess in direct and indirect costs associated with epilepsy.

Using data from the Danish National Patient Registry (1998–2006), 12 045, 19 438 and 755 patients were identified with a diagnosis of snoring, SA and OHS, respectively. 

Many hospital admissions are due to inappropriate medical treatment, and the discharge of fragile elderly patients involves a high risk of readmission. The present study aimed to assess whether a follow-up programme undertaken by GPs and district nurses could improve the quality of the medical treatment and reduce the risk of readmission of elderly newly discharged patients.

In the absence of socio-economical consequences of hypersomnia this study addresses the factual indirect and direct costs.

Det er ifølge undersøgelser, som forfatterne har deltaget i, allerede i dag muligt at realisere markante stordriftsfordele i et større lægehus.

This study evaluates the agreement between reported use of interventions for patients with liver diseases and research evidence in Cochrane systematic reviews.

Ethundredetyve rygere blev randomiseret til enten kontrolgruppe (sædvanlig behandling) eller interventionsgruppe. 

De internationale erfaringer med ventelisteinitiativer giver ikke klare og entydige konklusioner, alligevel peger litteraturstudiet på visse gennemgående tendenser: Ud fra erfaringerne med midlertidige og varige ekstrabevillinger kan man ikke påvise nogen entydig sammenhæng mellem elektiv aktivitet og ventelister.

VIVE har undersøgt de socioøkonomiske effekter ved en udvidelse af adgang til psykologhjælp. Resultaterne viser, at der kun er meget få og små målbare effekter, herunder brug af sundhedsydelser samt tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse. Det er dog vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke ser på de kliniske, behandlingsmæssige effekter af at modtage psykologhjælp.

BIS 2.0 - Beregner for Investeringer i Sundhed er en offentlig tilgængelig webbaseret applikation, der giver brugerne adgang til sundhedsøkonomiske data for 32 sygdomsgrupper. BIS 2.0 indeholder data over udgifter i forbindelse med sygdomsgruppernes brug af medicin, kontakt til sundhedsvæsnet (sygehus, praksis og kommune) og kontakt til arbejdsmarkedet.

Danske, finske, norske og svenske vaccinationsindsatser er relativt ensartede, men varierer, hvad angår inkluderede vacciner, organisering og vægtningen af kriterier, når nye vacciner skal indgå i de nationale vaccinationsprogrammer.

Undersøgelsen identificerer seks områder, som bør prioriteres for at fremtidssikre den danske kræftindsats. Blandt områderne er koordination af patientforløb både før og efter behandlingsfasen, som på trods af opmærksomhed i Kræftplan IV stadig er præget af store problemer.

Selvom borgernes forbrug af tilskudsmedicin er steget fra 2002 til 2020, er regionernes omkostninger faldet i samme periode. Det er især 60-70-årige, der forbruger mere tilskudsmedicin, men det overordnede mønster med accelererende sundhedsudgifter til de ældste generationer er mindre entydigt på området for tilskudsmedicin.

Beboere på plejecentre blev oftere smittet og døde oftere med covid-19 end deres jævnaldrende. Det viser VIVEs rapport, der også indikerer, at smitten kom ind på plejecentrene via ansatte snarere end pårørende.

Danmark kom godt gennem covid-19-epidemien sammenlignet med andre lande. Der var dog en overdødelighed blandt beboere på plejecentre i vinteren 2020/2021, og den var størst i Region Hovedstaden. Overdødeligheden er i samme størrelsesorden som ved tidligere influenzaepidemier.

Danmark har klaret sig godt igennem covid-19-epidemien, når vi sammenligner med andre lande. Der er dog fortsat brug for at styrke hygiejneindsatsen på ældreområdet – og herunder personalets adgang til løbende faglig sparring og supervision, hvis vi skal forebygge udbrud med smitsomme sygdomme i fremtiden.

Praktiserende læger ser overvejende positivt på kvalitetsklynger som en mulighed for at arbejde med praksisnære og relevante emner, og klyngerne kan påvirke til ændret klinisk praksis og måder at organisere sig på inden for afgrænsede områder og med begrænsede effektstørrelser. Det viser VIVEs og Forskningsenhederne for Almen praksis’ rapport.

Mennesker med multipel sclerose kommer oftere på førtidspension, er hyppigere på sygedagpenge og er oftere i fleksjob end en tilsvarende kontrolgruppe. Det offentlige er bedre til at fastholde scleroseramte i ordinære job, mens privatansatte oftere kommer i fleksjob. Det viser en registeranalyse, VIVE har udført for Scleroseforeningen.

Rigshospitalets Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme oplever ikke for alvor at have fået større handlerum ved at skifte fra takststyring til rammebudget. Til gengæld bidrager en styrket visitation og dialog med patienter til en oplevelse af forbedrede muligheder for individuelle behandlingsvalg. Det er et af resultaterne af VIVEs evaluering af centrets forsøg med Værdibaseret Sundhed.

De sidste ti års stigning i sundhedsudgifterne er hovedsageligt gået til aldersgruppen fra 65 til 90 år. Stigningen skyldes, at de ældre aldersgrupper har en generel øget efterspørgsel efter sundhedsydelser og kan ikke blot tilskrives de innovationstunge områder kræft og hjertesygdomme. Det viser VIVEs analyse, der peger på, at trenden kan udfordre den fremtidige finansiering af sundhedsvæsenet – især fordi antallet af 65-90-årige ventes at stige markant.

Styringen af fysioterapipraksissektoren fungerer på mange parametre rigtig godt. Det viser en analyse, VIVE har foretaget på opdrag af Danske Fysioterapeuter. Analysen viser imidlertid også, at der er udfordringer i forhold til udmøntningen af ydernummersystemet.

Praktiserende læger i Odense har siden 2015 haft mulighed for at få en hurtig psykiatrisk vurdering af patienter med let til moderat stress, angst eller depression. VIVEs evaluering viser, at ordningen opleves relevant, velfungerende og virkningsfuld af fagpersoner og patienter. De henviste patienter har også et lavere forbrug af ydelser i den regionale psykiatri og hos praktiserende psykologer, som giver en samlet samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1.150 kr. pr. henvist patient.

Behandling med influenzamedicinen Baloxavir medfører ikke nogen samfundsøkonomisk gevinst; hverken ved at bibeholde udskrivningspraksissen i almen praksis eller ved at uddelegere den til apotekerne. Til gengæld er det et eksempel på, hvordan utraditionelle aktører kan inddrages til at udnytte kapaciteten i sundhedsvæsenet bedre.

Samfundet har omkostninger ved rygning, selv når rygernes kortere levetid tages i betragtning. Det viser VIVEs analyse, der er udført for Kræftens Bekæmpelse

Evalueringen af de to forskningscentre Nordic Cochrane Centre og Copenhagen Trial Unit viser, at formålet bag finanslovsbevillingen til de to centre er opfyldt, og at begge centre har opnået anseelige præstationer. Evalueringen peger dog også på, at der for begge centre er behov for at overveje mulighederne for et ændret organisatorisk setup.

Praksisklinik Bornholm har udviklet sig fra en midlertidig nødløsning til et fuldt udviklet og akkrediteret almenmedicinsk tilbud. Klinikkens patienter er meget tilfredse, og de henvises ikke til flere sygesikringsydelser end øvrige patienter på Bornholm. Til gengæld bliver de indlagt oftere og har flere ambulante forløb.

På Bornholms Hospital er der sket et fald i antallet af indlæggelser efter et forsøg med værdibaseret styring. Hospitalets ledelse er også blevet mere opmærksomme på tværfagligt samarbejde og patientinddragelse. Det viser VIVEs evaluering af projektet Udviklingshospital Bornholm.

VIVE har undersøgt, hvordan man i andre lande udarbejder nationale vurderinger og anbefalinger om brug af behandlinger og sundhedsteknologier ud over medicin. Undersøgelsen viser, at man ikke direkte kan overføre modeller for vurdering af medicin, og at der er behov for en flersporet tilgang.

De involverede fagpersoner og borgere har oplevet, at forsøget med tværgående akutfunktion i Esbjerg har styrket samarbejdet, givet bedre og mere trygge borgerforløb samt forebygget indlæggelser. Men VIVEs effekt- og økonomievaluering kan dog hverken påvise forskel i indlæggelsesmønstre eller omkostninger forbundet med borgernes pleje- og sundhedsydelser.

Der er stor forskel på, hvilke muligheder de praktiserende læger har for at undersøge og henvise patienter, som ikke passer ind i kræftpakkerne. Det betyder, at patienterne ikke får samme kvalitet, at lægerne mister overblikket, og at området er vanskeligt at monitorere. Det viser analysen, som VIVE har foretaget af de udredningsveje, der findes uden for kræftpakkerne.

I de kommende år vil den ældre del af befolkningen vokse, og det lægger et pres på sundhedsudgifterne. De fremtidige sundhedsudgifter vil dog i høj grad afhænge af politiske prioriteringer, konjunkturudviklingen, befolkningens sundhedstilstand og nye behandlingsmuligheder. Det viser denne rapport, der undersøger udviklingen i sundhedsvæsenets økonomi.

Ny medicinsk teknologi og lægemidler åbner nye muligheder for behandling. Men det presser også sundhedsbudgetterne. I Danmark har man taget betydningsfulde skridt mod en mere værdibaseret tilgang til indkøb af sygehusmedicin. Det skyldes et ønske om at bruge ressourcerne mest effektivt. Men der er væsentlige udfordringer. Det viser VIVEs kortlægning af indkøbspraksisser i sygehussektoren.

VIVE har beskrevet 11 statslige styringsinstrumenter for sundhedsvæsenet. Rapporten gennemgår fordele og ulemper ved de forskellige styringsredskaber, og den indgår i regeringens sammenhængsreform, hvor styringen af sundhedsvæsenet i fremtiden indgår som et centralt element.  

I denne rapport vurderer en række eksperter effekter og omkostninger ved 41 forskellige indsatser rettet mod bedre patientsikkerhed. De peger på, hvilke indsatser de mener, giver mest værdi for pengene set i en dansk sammenhæng. Undersøgelsen er inspireret af en rapport fra OECD, der udkom i 2017.

I Køge har de formået at etablere et mobilt hospitalslaboratorium, som et alternativ til subakut indlæggelse på hospital. Involverede fagpersoner vurderer, at laboratoriet forebygger indlæggelser og muliggør en skånsom udredning af svækkede patienter. Men de praktiserende læger henviser kun en tredjedel af de patienter, laboratoriet vil kunne betjene.

Der er forskel på, hvordan og hvorvidt innovation og kvalitetsudvikling er indarbejdet i regionenes udbud af den præhospitale indsats. Det viser en undersøgelse af de fem regioners seneste udbud på området. Undersøgelsen fokuserer på kvalitetsudvikling og innovation i udbuddene inden for teknologi, behandling, organisering og uddannelse.

Hjemmesygeplejen i Fredericia Kommune har fra 2002 til 2016 leveret dobbelt så mange timer i hjemmesygepleje. Hovedparten af væksten skyldes ydelser relateret til medicinhåndtering.

Et gebyr på 250 kroner har ingen mærkbar effekt på, om patienter udebliver fra hospitalsaftaler. Det viser en undersøgelse på to danske sygehusafdelinger, som Defactum og VIVE har gennemført.

Når patienter udebliver fra en aftale på hospitalet, får hospitalsafdelingen sværere ved at udnytte tiden effektivt og leve op til ventetidsgarantier og produktivitetskrav. Men udeblivelserne skyldes ikke altid glemsomhed hos patienterne – men derimod uhensigtsmæssige procedurer på hospitalerne. Det viser en analyse af de organisatoriske konsekvenser ved at indføre gebyrer ved udeblivelser på hospitalerne. 

Rehabilitering i hjemmeplejen har været på dagsorden i ti år. Dette litteraturreview peger på, at rehabilitering kan føre til økonomiske besparelser, men også at implementeringen af rehabilitering er en lang og omfattende proces. 

Aldrende befolkning, stigende forekomst af kronisk sygdom, informationsrevolutionen, den klinisk-teknologiske udvikling og fremtidens borger som ny sundhedsforbruger. Det er fem trends, der vil udfordre det danske sundhedsvæsen de næste årtier og nødvendiggøre udvikling af vores sundhedsvæsen.

I marts 2014 satte Region Syddanmark ambulancedriften i udbud. Denne rapport evaluerer regionens tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsprocessen og opsamler erfaringer fra udbuddet.

Der er store ligeheder i, hvordan de nordiske lande regulerer brugen af lægemidler, hvor der er behandlingsalternativer (dvs. analoge præparater og biosimilære produkter). I forhold til reguleringen af nye dyre lægemidler, hvor der ikke er behandlingsalternativer, er der til gengæld stor forskel landene i mellem. En væsentlig forskel ligger i, hvorvidt og hvordan behandlingsomkostningerne inddrages. Det viser KORAs kortlægning.

En kommune med 50.000 indbyggere havde i 2014 gennemsnitligt meromkostninger for 31 mio. kr. til borgere med højt alkoholforbrug. Det viser denne analyse, som KORA har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Roskilde Kommunes indsats for at forbygge indlæggelser viser positive tendenser, men ingen tydelige effekter. 

Ældre Egedal-borgere, der blev visiteret til hjemmepleje i 2015, blev hurtigere selvhjulpne og kostede mindre for kommunen end dem, der blev visiteret i 2014. Det viser en evaluering af projekt ”Det gode Hverdagsliv” i Egedal Kommune.

Det lyder enkelt at sætte ydelser i udbud, hvis private leverandører kan udbyde sundhedsydelser billigere, men i praksis er det mere kompliceret. Regionernes rammevilkår, forpligtigelser og styringsmæssige rammer indebærer barrierer for udbudskonkurrencen.

Ældre borgere, der modtager et særligt intensivt træningsforløb, bliver hurtigere selvhjulpne, end hvis de modtager traditionel hjemmepleje. Samtidig oplever de bedre livskvalitet. Det viser en analyse af projekt Hjælp til Selvhjælp i Roskilde Kommune. 

Der er solid dokumentation for, at påmindelser får patienter til at overholde flere hospitalsaftaler. Der findes færre og mindre solide studier af effekten af gebyr.  Disse studier viser, at et gebyr ikke sænker udeblivelsesraten signifikant.

I landene omkring os er den overordnede tendens, at man inddrager værdibaseret prissætning, når man skal tage beslutninger om at finansiere ny sygehusmedicin. Landene bruger dog vidt forskellige modeller for, hvordan de foretager prioritering og beslutninger.

Sundhedsvæsenet har i årtier søgt efter nye organisations- og samarbejdsformer, som kan bidrage til mere sammenhængende og effektive patientforløb. Det største og mest ambitiøse forsøg på at gå nye veje i det tværsektorielle samarbejde, er Integrated Care-projektet i Odense. Midtvejsevalueringen viser, at der er væsentlige udfordringer for at få Integrated Care-modellen til at virke efter hensigten. 

Sundhedsvæsenet har i årtier søgt efter nye organisations- og samarbejdsformer, som kan bidrage til mere sammenhængende og effektive patientforløb. Det største og mest ambitiøse forsøg på at gå nye veje i det tværsektorielle samarbejde, er Integrated Care-projektet i Odense. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Integrated Care-projektet i Odense skulle få patienter sygemeldt med stress, angst eller depression hurtigere tilbage i job. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Integrated Care-projektet i Odense skulle skabe bedre patientforløb for ældre medicinske patienter. Projektet har dog langt fra givet de resultater, man havde håbet. 

Denne rapport giver et overblik over værdibaseret styring på sundhedsområdet - også kendt som ’value-based healthcare’. Den giver en status over implementering og udvikling i Danmark samt erfaringer fra udlandet. Derudover giver den bud på, hvordan man kan arbejde videre med værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen.

Det britiske sundhedsinstitut NICE afviser at tage en del sygehusmedicin i brug og giver kun godkendelse til en afgrænset del af den oprindelige indikation, hvor vi i Danmark anvender lægemidlet til en bredere indikation.

De fleste af de børn, der har haft meningitis, klarer sig godt, når de vokser op. De er længere om at få en uddannelse, men de tjener lige så mange penge som andre, når de fylder 30 år. En lille gruppe er dog mærket af sygdommen hele livet. Det viser en analyse fra KORA.

Sygehusenes udgifter til medicin afhænger ikke bare af indkøbsprisen. Der er forskelle i omkostninger til at administrere lægemidlerne, som bør inddrages i vurderingen af, hvilket lægemiddel der er billigst.

Etableringen af det enstrengede, visiterede akutsystem (EVA) i Region Hovedstaden er i tråd med anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Men den praktiske implementering af Akuttelefonen 1813 og det øvrige akutsystem har været præget af stort tidspres og behov for løbende tilpasninger, som har givet anledning til driftsmæssige udfordringer. Det viser en række analyser, som sammenfattes i denne rapport.

Denne analyse afdækker de tekniske og økonomiske aspekter af indførslen af et enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden. Analysen viser, at patienterne henvises og behandles efter intentionerne, men at der stadig er massive udfordringer med ventetiden.

Problemer med ventetid ved Akuttelefonen 1813 skyldes blandt andet problemer med vagtdækning og uklarhed blandt det sundhedsfaglige personale om opgaveløsningen. Det viser KORAs analyse af driftsmæssige udfordringer i Region Hovedstadens enstrengede, visiterede akutsystem foretaget i sommeren 2014.

Mænds og kvinders forbrug af hjemmepleje er markant forskelligt. Dobbelt så stor en andel kvinder som mænd er brugere af den kommunale hjemmepleje. Til gengæld bliver mændene i snit visiteret til flere timers hjemmehjælp end kvinder, viser denne undersøgelse. 

Danskere med et registreret overforbrug af øl, vin og anden alkohol kan være en stor belastning, ikke blot for deres nærmeste, men for hele samfundet. Hvert år bruger vi milliarder på at behandle dem, viser denne analyse fra KORA. 

Den hverdagsrehabiliterende indsats er blevet en fast del af de sundhedsfaglige faggruppers tankegang i hjemmeplejen i Esbjerg Kommune, men det er en tankegang, der fortsat skal fastholdes som fokusområde af både ledere og medarbejdere. En stor del af ledere og medarbejdere i Esbjerg Kommune er af den opfattelse, at Esbjerg-modellen for hverdagsrehabilitering ’Gør Borgeren til Mester’ og de enkelte værktøjer heri, giver mening i deres daglige arbejde og for borgerne.

Påmindelser får flere patienter til at møde op til deres aftaler i sundhedsvæsnet. Til gengæld er det usikkert, om gebyrer har den samme effekt.

Fredericia Kommune har udviklet et nyt tilbud om rehabilitering, kaldet ”Trænende Hjemmehjælp”, til de borgere i hjemmeplejen, der ikke får tilbud om hverdagsrehabilitering.

Dette notat samler konklusionerne fra flere evalueringer og supplerer dem med oplysninger om pris og effekt af forskellige beredskabskomponenter.

En ny honorarstruktur baseret på fast løn kan ikke stå alene i forhold til de udfordringer, der er for almen praksis. Det er hovedkonklusionen på KORA’s evaluering af et forsøg med en ny honorarstruktur for almen praksis, der i perioden 1.1.2012 – 1.7.2012 er gennemført på Bornholm.

Opfølgende hjemmebesøg for ældre, svækkede borgere efter endt sygehusindlæggelse kan medføre en meromkostning i sundhedsvæsenet. Det viser en evaluering af et interventionsstudie af opfølgende hjemmebesøg i Københavns Kommune. 

Opfølgende hjemmebesøg for ældre, svækkede borgere efter endt sygehusindlæggelse medfører ingen statistisk signifikant ændring i borgernes samlede omkostninger til sundhedsvæsenet.

Det er ikke muligt entydigt at afgøre de økonomiske konsekvenser af at indføre opfølgende hjemmebesøg for ældre, svækkede borgere efter endt sygehusindlæggelse. 

Opfølgende hjemmebesøg til ældre, svækkede medicinske patienter efter endt sygehusindlæggelse medfører både samfunds- og kommunaløkonomiske besparelser i Region Midtjyllands Vestklynge. 

Opfølgende hjemmebesøg for ældre, svækkede borgere efter endt sygehusindlæggelse medfører ingen statistisk signifikant ændring i borgernes samlede omkostninger til sundhedsvæsenet.

Opfølgende hjemmebesøg for ældre, svækkede borgere efter endt sygehusindlæggelse medfører ingen statistisk signifikant ændring i borgernes samlede omkostninger til sundhedsvæsenet.

Lande der benytter sig af systemer med internationale referencepriser på hospitalslægemidler har betydeligt lavere prisniveauer end sammenlignelige lande.

Formålet med nærværende analyse er at udregne de kommunale meromkostninger, der kan relateres til overforbrug af alkohol.

Formålet med DSI's evaluering er at evaluere, i hvilket omfang 'Træning som Hjælp' har reduceret efterspørgslen efter kommunale ydelser og analysere, om nogle grupper af borgere responderer forskelligt på 'Træning som Hjælp', samt at analysere hvilke typer borgere, der afslutter 'Træning som Hjælp', som genhenvender sig med ønske om hjælp senere i perioden.

TrygFonden, Danske Regioner, Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Region Sjælland besluttede at evaluere akutlægehelikopteren gennem et 1-årigt forsøg på Sjælland.

Sundhedsvæsen og lægemiddelfirmaer i Europa har i de senere år indgået et stigende antal aftaler om risikodeling på lægemiddelområdet. I dette notat beskriver og sammenfatter vi de europæiske erfaringer med risikodeling på lægemiddelområdet med fokus på sundhedsøkonomiske og organisatoriske aspekter.

De seneste år er der kommet forøget fokus på at forebygge indlæggelser, særligt af ældre medicinske patienter. Dette både som følge af den øgede kommunale medfinansering af indlæggelser, og sundhedsaftalernes krav om at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser som led i det tværsektorielle samarbejde.

Fredericia Kommune har siden 2007 arbejdet på at ændre hjemmeplejen, så indsatsen i højere grad fungerer rehabiliterende end blot omsorgsgivende. 

Fredericia Kommune har gode erfaringer med Hverdagsrehabilitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter med basispersonalet i hjemmeplejen om rehabilitering af de ældre borgere, så borgerne videst muligt kan klare sig uden offentlig hjælp og støtte.

Fredericia Kommune har udviklet en organisatorisk model for Hverdagsrehabilitering, der har positiv effekt for borgere, medarbejdere og kommuneøkonomi. Der er tale om en nyoprettet, specialiseret hjemmeplejeenhed med høj terapeutnormering, der arbejder med rehabilitering af nye borgere med rehabiliteringspotentiale.

Kommunerne bør overveje at ansætte flere læger direkte i kommunen til løsning af en række af de lægelige funktioner, der følger af de nye opgaver, de har fået, samt den demografiske og teknologiske udvikling i sekundærsektoren.

Fredericia Kommune har skabt opmærksomhed om et nyt koncept i hjemmeplejen, der går under betegnelsen 'Hverdagsrehabilitering'. Hverdagsrehabilitering har til formål at forsinke entreen i hjemmeplejen gennem en tværfaglig indsats i borgerens eget hjem og nærmiljø, der sætter borgeren i stand til selv at varetage dagligdagens opgaver.

Der er stordriftsfordele forbundet med store lægehuse – men der skal arbejdes målrettet for at opnå dem. Det er en af hovedkonklusionerne i denne rapport, der stiller skarpt på mulighederne for at øge kapaciteten i almen praksis. 

Private sundhedsforsikringer er et gode, der primært tilfalder erhvervsaktive, og op mod 80 % af lønmodtagerne kan på sigt være dækket. Det er nogle af de konkrete svar, man kan læse i dette notat, der gennemgår 13 typiske spørgsmål og deres svar om de private sundhedsforsikringer.

Det privat-offentlige samspil i det danske sundhedsvæsen spiller en stadig større rolle, i takt med bl.a. udvidelsen af det frie sygehusvalg og væksten i forekomsten af private sundhedsforsikringer.

Efter opdrag af DanLite er de økonomiske, organisatoriske og patientrelaterede forudsætninger og konsekvenser ved etablering af et anlæg til partikelterapi i Danmark analyseret. 

Ventelistepuljen på 1,5 milliarder kr. fik amterne til at øge aktiviteterne i sygehusvæsenet. Aktiviteterne fik reduceret ventetiden, men sammensætningen af patienter ændrede sig. Flere tidligere lavt prioriterede patienter opereres end før.

At sikre kræftbehandling uden unødig ventetid kræver, at sygehusledelserne kommer på banen og påtager sig det overordnede ansvar. Det kræver central ledelse at koordinere på tværs af afdelinger, centre og sygehuse.

Denne rapport har opdateret evidensen for de to kirurgiske metoder, der anvendes til behandling af svær overvægt. Endvidere er det undersøgt, hvilken betydning behandlingen har for patienterne og for organisering og økonomi ved operationerne.

Ældre, svækkede patienter, der udskrives fra sygehus, har stor risiko for kort efter at blive genindlagt. Det er derfor relevant at undersøge, om denne risiko kan reduceres.

Organiseringen af almen praksis er til debat. Fremtidens udfordringer med bl.a. flere kronikere, øgede krav fra patienterne og færre læger stiller store krav til arbejdstilrettelæggelsen i almen praksis. Men der er ikke megen viden om, hvordan og med hvilke værktøjer denne rolle rent faktisk skal varetages.

Forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft har været kendt i Danmark siden midten af 1950’erne og har udviklet sig fra at foregå på enkelte gynækologiske afdelinger til i dag at bestå i befolkningsbaserede screeningsprogrammer i alle danske amter. 

Der er få, der modsætter sig det synspunkt, at dansk klinisk praksis skal være baseret på den bedste kliniske evidens. Det er derfor nærliggende at spørge, om dansk klinisk praksis er evidensbaseret? Og hvis ikke, hvor meget den afviger fra evidensen? Og hvorfor? Hvad kan man gøre for at fremme en mere evidensbaseret klinisk praksis? 

De internationale erfaringer med ventelisteinitiativer giver ikke klare og entydige konklusioner, alligevel peger litteraturstudiet på visse gennemgående tendenser: Ud fra erfaringerne med midlertidige og varige ekstrabevillinger kan man ikke påvise nogen entydig sammenhæng mellem elektiv aktivitet og ventelister.

Siden begyndelsen af 1990'erne har New Public Management inspirerede styringsmodeller i stigende omfang erstattet rammebudgetter som den dominerende styringsmodel for sygehusydelser. Amterne har, dels frivilligt, dels på initiativ fra skiftende regeringer, søgt at implementere nye styringsformer, blandt andet med henblik på at øge konkurrence, effektivitet og aktivitet i sygehussektoren.

Screening for livmoderhalskræft har til formål at nedsætte forekomst og dødelighed af livmoderhalskræft ved at opspore og behandle sygdommens forstadier, inden de eventuelt udvikler sig til kræft.

Organisationsanalysen baseres på tre kvalitative casestudier. Studierne indikerer, at i det omfang man kan sikre gode fødselsforløb for kvinderne kunne en meget væsentlig del af efterspørgslen på kejsersnit på moders ønske reduceres.