Kira Solveig Larsen

Siden 2015 har den danske kriminalforsorg anvendt redskabet LS/RNR (Level of Service/Risk-Need-Responsivity) til at vurdere indsattes risiko for tilbagefald til kriminalitet. Denne videnskabelige artikel præsenterer en evaluering af LS/RNR-redskabet. Resultaterne peger på, at redskabet fungerer godt, når man ser på alle indsatte som en samlet gruppe. Men artiklen peger også på udfordringer ved brugen af LS/RNR i dansk kontekst, da redskabet ikke klassificerer ensartet på tværs af alders- og minoritetsgrupper.

Vurderingen af uddannelsesparathed i 8. klasse påvirker elevers vej gennem uddannelsessystemet – og elever reagerer forskelligt på informationen afhængigt af social baggrund. Det viser et nyt studie fra VIVE.

Karakterkravet til erhvervsuddannelserne, der blev indført i 2015, har været med til at skubbe drenge med lave afgangskarakterer ud af ungdomsuddannelsessystemet. Det har på kort sigt medført en mindre stigning i kriminalitet blandt drengene. Det viser et nyt studie fra VIVE og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Forskere fra VIVE og Københavns Professionshøjskole har undersøgt et nyt system med Ungdomskriminalitetsnævn og Ungekriminalforsorg, der blev indført i 2019. Undersøgelsen viser, der er behov for grundlæggende ændringer af systemet for at styrke indsatsen til de mest udsatte børn og unge.

De dominerende idealer, som børn og unge udpeger, handler om at være deltagende i sociale fællesskaber, at klare sig godt i skolen og at få et godt arbejde. De oplever også, at der er mange forventninger til dem, og de forventer generelt meget af sig selv. Undersøgelsen viser, at det er meget forskelligt, hvordan børn og unge reagerer – nogle trives og motiveres, andre oplever et stort pres. Piger oplever større pres, lavere trivsel og større følelse af utilstrækkelighed end drenge.

At fastsætte en faglig retning og indhente, dele og aktivere faglig viden er centralt i faglig ledelse på dagtilbudsområdet. Det kan understøtte læringsmiljøer, der styrker børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det viser denne vidensopsamling om faglig ledelse på dagtilbudsområdet, som VIVE har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Reformen af erhvervsuddannelserne har skabt en ny struktur på grundforløbet, nye adgangskrav og nye procedurer for optagelse. Men når det gælder reformens ambitioner om at styrke undervisningen, ungdomsuddannelsesmiljøet og den pædagogiske ledelse, så er skolerne endnu et stykke fra målet. Det viser en undersøgelse, som VIVE har lavet af erhvervsuddannelsesreformen.

Projektets formål har været via test og spørgeskema at belyse udviklingen i basale færdigheder i læsning og matematik hos voksne i Danmark fra 2019 til 2021. Denne forundersøgelse viser imidlertid, at der er en klar og betydelig risiko for, at det ikke vil være muligt at give en tilfredsstillende belysning af udviklingen i basale færdigheder fra 2019 til 2021 inden for den givne ressourcemæssige ramme.

Der er stor variation i undervisernes formelle kvalifikationer til at undervise i de såkaldte STEM-grundfag på erhvervsskolerne. Langt fra alle har en uddannelse eller efteruddannelse inden for det STEM-faglige område, viser en ny undersøgelse. Kun en mindre andel af underviserne vurderer imidlertid selv, at de mangler kompetencer til at undervise i STEM-grundfag.

Der forekommer pres i forhold til offentliggørelse på alle fire fakulteter på Aarhus Universitet, og presset opstår både internt og eksternt. Nogle grupper af forskere er særligt udsatte for at opleve pres. Det drejer sig om forskere, der deltager i myndighedsbetjening og/eller indtægtsdækket virksomhed.

Rapporten kortlægger 81 studier af integrationsindsatser rettet mod børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Langt størstedelen af indsatserne er gennemført i udlandet, men en stor del af dem er også relevante i en dansk sammenhæng. Gennemgangen af studierne peger overordnet på, at det er vigtigt at inddrage og understøtte forældrene, når det gælder integrationsindsatser rettet mod børn og unge.

Erhvervsuddannelsesreformen blev sat i gang for tre år siden, og den er stadig i gang med at blive implementeret. Dele af reformen er implementeret fuldt ud, mens andre dele kun er delvist eller slet ikke implementeret endnu. Og reformen giver stadig en række udfordringer for både elever, lærere og ledere på landets erhvervsskoler. Det viser en ny rapport fra VIVE og EVA.

En tæt relation mellem sagsbehandleren og den unge kan gøre en positiv forskel for de udsatte unges adfærd og trivsel. Det viser midtvejsevalueringen af Tæt på Familien, som er en stor omstilling af indsatsen for udsatte unge i Københavns Kommune.

Landets dagtilbud har i dag en lang række samarbejder med forældre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og frivillige aktører om sociale indsatser. Det kan være indsatser for unge mødre, styrkelse af forældreevnen hos udsatte familier og systematiseret samarbejde mellem fagprofessionelle. VIVE har kortlagt området og har beskrevet 13 af indsatserne nærmere. 

Når undervisere på ungdomsuddannelserne skal have ny viden, spørger de en kollega, kigger på Facebook eller læser i deres fagblad. De er mest interesseret i viden om deres fag – og mindre interesseret i viden om didatik og pædagogik. Det viser en undersøgelse, VIVE har foretaget for Undervisningsministeriet.

Den første undersøgelse af grundforløbet på erhvervsuddannelserne efter reformen viser, at man arbejder intensivt med at omsætte initiativerne i reformen til virkelighed på skolerne. Men selv om der på nogle områder ses bevægelser i den ønskede retning, er der andre centrale områder, hvor man ikke kan se resultater på lærer- og elevniveau.  

KORAs anden rapport i forskningsprojektet om reformen af erhvervsuddannelserne viser, at der forud for reformen har været behov for at styrke overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Således var en tredjedel af eleverne ikke i gang med et hovedforløb mindst et år efter afsluttet grundforløb. Det skal ses i lyset af, at antallet af praktikpladssøgende elever steg forud for reformen, mens antallet af elever i skolepraktik blev næsten tredoblet. 

KORAs første rapport i forskningsprojektet om reformen af erhvervsuddannelserne viser, at der forud for reformen var betydelige forskelle mellem de enkelte områder. Ungdomsuddannelsesmiljøet var bedst på det merkantile område og dårligst på området for sundhed, omsorg og pædagogik. Samtidig viser rapporten, at en stor del af lærerne især på det merkantile område var kritiske over for elevernes faglige forudsætninger.   

Et nyt inspirationskatalog beskriver 15 integrationsindsatser, der er målrettet børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, og som har vist gode resultater. De 15 indsatser vurderes til at være de mest lovende af i alt 81 indsatser, som VIVE har kortlagt i en ny rapport. Målet med kataloget er at skabe overblik over den bedste viden på området og at inspirere kommuner og praktikere i deres arbejde.