Unge mangler støtte til at gennemføre ungdomsuddannelse

VIVE har undersøgt, hvad 25-årige ser som barrierer for at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen udskiller to grupper af unge: Unge, som er gået den lige vej gennem en ungdomsuddannelse, og ’zigzaggere’, som defineres som unge, der enten har afbrudt deres første ungdomsuddannelse, ikke er kommet i gang med en efter grundskolen eller er i gang med en ungdomsuddannelse, som de som 25-årige ikke har nået at færdiggøre.

Zigzaggere har siddet mere alene med deres uddannelsesvalg

Gruppen af zigzaggere har ved udgangen af grundskolen mindre viden om deres uddannelsesmuligheder. De har blandt andet oplevet mindre støtte fra lærere og vejledere. Forældre, søskende og venner har også haft mindre betydning for zigzaggernes valg af ungdomsuddannelse.

”Vores undersøgelse tyder på, at dem, som vi kalder for ’zigzaggere’ generelt set sidder mere alene med deres uddannelsesvalg. Det hænger formentligt sammen med, at de ikke har et netværk med de samme ressourcer som unge, der er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet. Gruppen af zigzaggere er samlet set mere udsatte end de øvrige unge. Det gælder blandt andet deres forældres uddannelsesniveau, og ved at de kan have været anbragt og have haft dårlige barndomsoplevelser,” siger chefanalytiker Mette Slottved, der har ledet undersøgelsen.

Hun påpeger, at undersøgelsen viser, at forældre generelt har lige så stor betydning for unges uddannelsesvalg som lærere og vejledere. Men for zigzaggerne har støtten manglet fra alle tre parter.

Zigzaggerne er sværest at nå

Da der er sket meget på vejledningsområdet de sidste 10 år, som er den periode, der er gået, siden de unge i denne undersøgelse skulle træffe deres uddannelsesvalg, kan resultatet ikke sige noget om, hvordan vejledningssystemet fungerer i dag.

”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at det er de unge, som har færrest ressourcer i deres netværk, som også oplever mindst støtte fra lærere og vejledere. Alt i alt gør det dem dårligere stillet i forhold til deres uddannelsesvalg end andre unge. Det gælder med stor sandsynlighed også i dag,” siger Mette Slottved.

Psykiske problemer tyder på at være en væsentlig årsag til frafaldet på ungdomsuddannelserne

• Omkring halvdelen af de unge, der er faldet fra deres første ungdomsuddannelse, har oplevet psykiske problemer, mens de gik på uddannelsen.
• Ca. 60 procent har oplevet problemer i deres privatliv uden for skolen.
• Både på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne er psykiske problemer og øvrige problemer i privatlivet markant mere udtalt blandt de unge, som falder fra, end blandt de unge, som gennemfører. Desuden er problemerne lige udtalt blandt de unge, der falder fra på de gymnasiale uddannelser som på erhvervsuddannelserne.

De unge tillægger en række faktorer positiv betydning for trivsel og gennemførelse

Gode faglige kvalifikationer og mange venner tillægges generelt positiv betydning for trivsel og gennemførelse på ungdomsuddannelserne. Kort afstand til uddannelsesstedet, mentorordninger og campuskonstruktioner tillægges også positiv betydning.

Tilfredshed med praktikforløb har betydning

Unge, som falder fra erhvervsuddannelserne, har oftere haft en mere negativ oplevelse af praktikforløbet end unge, som gennemfører.

Ønske om spor i udskolingen

Hovedparten af de 25-årige unge bakker op om indførelsen af et praksisbaseret og et bogligt orienteret spor i udskolingen. De unge bakker især op, hvis valget af spor ikke kommer til at lukke nogen døre i uddannelsessystemet.