Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Nyhed 16. JUN 2025
  • Arbejdsmarked
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse

Danskere er gode til problemløsning, men der er stor forskel mellem top og bund

  • Arbejdsmarked
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Sine Fiig/VIVE
Adaptiv problemløsning handler om at finde og tilpasse løsninger til dynamiske problemer, hvilket der er brug for både på jobmarkedet og i fritiden.
  • Vibeke Jakobsen

    Seniorforsker, cand.oecon., ph.d.

    33 48 09 09
    vij@vive.dk
  • Thilde Baden Rasmussen

    Kommunikationskonsulent

    20 65 53 62
    tbra@vive.dk

Voksne i Danmark er gode til at finde og tilpasse løsninger til dynamiske problemer, men der er stor forskel på færdighederne blandt den voksne befolkning i Danmark, og en stor gruppe ligger på et lavt niveau.

Evnen til at analysere og navigere i informationer er essentiel på både arbejdsmarkedet og i fritiden. Den store internationale PIAAC-undersøgelse viser, at Danmark ligger på en femteplads ud af 31 deltagerlande, når det gælder såkaldt ’adaptiv problemløsning’.

”Adaptiv problemløsning handler om at finde og tilpasse løsninger til dynamiske problemer. Det er der i den grad brug for i samfundet i dag, hvor vi i mange sammenhænge bliver nødt til at kunne udvikle og justere vores strategi, når nye informationer opstår,” forklarer Vibeke Jakobsen, seniorforsker i VIVE.

Selvom de voksne i Danmark ligger i toppen, bliver vi overgået af vores nordiske naboer, Sverige, Norge og Finland, der sammen med Japan scorer højere end Danmark.

700.000 har færdigheder på lavt niveau

Trods danskernes femte plads ud af de 31 deltagerlande, viser resultaterne, at omkring hver femte voksne i Danmark har færdigheder på et lavt niveau i adaptiv problemløsning. Det svarer til mere end 700.000 personer.

Der er et gevaldigt spring mellem de danskere, der ligger i toppen, og den forholdsvis store gruppe, der ligger i bunden.
Vibeke Jakobsen, seniorforsker

”Der er et gevaldigt spring mellem de danskere, der ligger i toppen, og den forholdsvis store gruppe, der ligger i bunden. Faktisk har Danmark den femte største spredning mellem bund og top blandt deltagerlandene,” siger Vibeke Jakobsen.

Resultaterne viser særligt en skævhed i forhold til alder. Næsten en tredjedel af de 55-65-åriges færdigheder i adaptiv problemløsning er på et lavt niveau, mens det samme gælder for mindre end en tiendedel af de 25-34-årige.

Uddannelsesniveau har stor betydning

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og adaptiv problemløsning. En tredjedel af de personer, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, har færdigheder i adaptiv problemløsning på et lavt niveau, mens det samme gælder for mindre end en tyvevendedel af personerne med en lang videregående uddannelse.

”Vi ser også en sammenhæng mellem danskernes færdigheder i problemløsning og færdighederne for læsning og regning. Hvis man er god til adaptiv problemløsning, er man typisk også god til at læse og regne”, forklarer Vibeke Jakobsen.

Hun understreger dog, at resultaterne samtidig viser, at der er mange, som er gode til at læse og regne, uden at de nødvendigvis er gode til problemløsning.

Læs rapportens hovedresultater
Download rapporten

Om PIAAC

PIAAC står for ’Programme for the International Assessment of Adult Competencies’ og er den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning. Det er OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development), der tilrettelægger og koordinerer undersøgelsen.

I PIAAC 2022/2023 har 31 lande – primært fra Europa – deltaget. Fra hvert land deltager minimum 4.000 voksne mellem 16 og 65 år i undersøgelsen. Dette er anden bølge af undersøgelsen. PIAAC blev gennemført første gang i 2011/2012, men her blev færdigheder i adaptiv problemløsning ikke undersøgt.

VIVE præsenterer de danske resultater fra PIAAC-undersøgelsen i flere rapporter. Hovedrapporten om voksnes læse- og regnefærdigheder udkom i december 2024. Denne delrapport om adaptiv problemløsning (APS) er første af tre delrapporter, der udkommer i løbet af i 2025, og som supplerer hovedrapporten.

Relateret indhold

Videnshæfte
10. DEC 2024

Voksnes læse- og regnefærdigheder

  • Arbejdsmarked
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse
Nyhed
10. DEC 2024

Voksne er blevet bedre til at læse og regne

  • Arbejdsmarked
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev