Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
Vibeke Jakobsen
Arbejdsmarked
Arbejdsmarked
Ekspertområder:
- Indvandrere,
- Handicap

Arbejdsområder
Vibeke Jakobsen har arbejdet med indvandrere og arbejdsmarkedet i flere år - senest med deltagelse i et systematisk litteraturstudie om effekterne af indsatser, der er rettet mod at øge selvforsørgelse og beskæftigelse blandt ledige ikke-vestlige indvandrere.
Et andet område Vibeke Jakobsen har arbejdet med i gennem en årrække er arbejdsmarkedstilknytningen for personer med handicap. Dette har hun blandt andet arbejdet med i et projekt, der har til formål at følge beskæftigelsesudviklingen for personer med handicap, og som er baseret på data fra et tillægsmodul til Arbejdskraftsundersøgelsen, data fra selve Arbejdskraftsundersøgelsen og registerdata. Et relateret emne hun har arbejdet med, er inklusion af især personer med nedsat arbejdsevne på arbejdspladserne i Danmark. Disse analyser er baseret på spørgeskema data indsamlet blandt henholdsvis lønmodtagere og arbejdspladser.
Endelig har Vibeke Jakobsen deltaget i PIAAC-projektet. PIAAC (Programme for the International Assessment of Adult Competencies) er en stor OECD-undersøgelse, om voksnes færdigheder i læsning, regning og adaptiv problemløsning. Vibeke Jakobsen har været en del af det danske team og har været med til at udarbejde en række rapporter om grundlæggende færdighederne blandt voksne i Danmark.
Metoder
I sit arbejde anvender Vibeke Jakobsen især spørgeskemadata og registerdata. Desuden har hun været involveret i flere litteraturreviews.
Baggrund
Vibeke Jakobsen har en kandidatgrad i økonomi fra Aalborg Universitet og en ph.d. fra Handelsskolen i Aarhus. Ph.d.-afhandlingen har titlen “Young immigrants from the former Yugoslavia, Turkey and Pakistan: Educational attainment, wages and employment”. Hun har arbejdet på SFI/VIVE siden 1999.