Udsatte boligområder i Danmark 1985-2015

Udviklingen i udsatte boligområder i Danmark har i en årrække været fulgt tæt. Forskningslitteraturen giver dog ikke en entydig definition på, hvornår et boligområde er udsat. Dog står socioøkonomiske indikatorer som uddannelse, beskæftigelse og indkomst ofte centralt i de fleste studier. Det er også disse indikatorer, der anvendes til at definere begrebet ’udsat boligområde’ i denne rapport. Der tages endvidere udgangspunkt i en inddeling i boligområder, som medtager alle boliger i Danmark uanset ejerforhold.

Den valgte definition adskiller fra den, Transport- og Boligministeriet anvender på den årlige opgørelse af udsatte bolig- og ghettoområder.

Rapporten undersøger udviklingen i de udsatte boligområder gennem en 30-årig periode fra 1985 til 2015. Her kortlægges antallet af beboere gennem tiden, beboersammensætningen, boligernes ejerforhold og områdernes geografiske placering. Rapporten kortlægger ligeledes, hvordan til- og fraflytningen ind og ud af udsatte boligområder ser ud.

Rapporten er udarbejdet på opdrag fra Landsbyggefonden. 

Resultater

Stigende antal udsatte boligområder

Rapporten viser, at der med den valgte definition af udsatte boligområder i 1985 var 128 udsatte boligområder i Danmark, mens antallet i 2015 var steget til 358. Den største stigning i antallet af udsatte boligområder sker fra 1985 til midt i 1990’erne. Samtidig med, at antallet af udsatte boligområder i Danmark stiger, vokser antallet af kommuner med udsatte boligområder også. Der var i 2015 udsatte boligområder i 72 danske kommuner. Det tal var med den nuværende kommuneinddeling 43 i 1985.

Socialøkonomisk svage beboere

Beboerne i de udsatte boligområder adskiller sig fra den øvrige danske befolkning ved at have færre socioøkonomiske ressourcer såsom lavere uddannelsesniveau og indkomst. Beboerne adskiller sig også ved, at andelen af enlige og enlige forsørgere er større. I 2015 var over halvdelen af beboere i danske udsatte boligområder enlige.  

Ligeledes er andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund væsentlig større og stiger i perioden. I 1985 havde 11 procent ikke-vestlig baggrund. Dette tal steg til 40 procent i 2009, men faldt derefter til 36 procent i 2015.

Kommunale forskelle

Rapporten viser, at der er store kommunale forskelle på de udsatte boligområder. Områderne i kommuner som blandt andre Lolland, Langeland og Morsø adskiller sig fra mange andre udsatte boligområder ved at have en lavere andel beboere med ikke-vestlig baggrund. Der er i disse kommuner også en lavere forekomst af beboere, der bor i en almen bolig, og en højere andel, der bor i privat ejerbolig eller privat udlejningsbolig.

Metode

Rapporten består af et lille litteraturstudie, der har til formål at belyse, hvordan udsatte boligområder defineres i danske og internationale studier.

Rapporten analyserer desuden registerdata fra Danmarks Statistik for omkring 8000 boligområder i perioden 1985-2015. Disse registerdata anvendes til at afgrænse, hvilke boligområder der er udsatte, samt til at karakterisere beboere og til- og fraflyttere i de udsatte boligområder.