Morten Holm Enemark

Siden 2005 er børn og unge fra udsatte boligområder blevet hjulpet til at blive en del af idræts- og foreningslivet gennem indsatsen DIF get2sport. I 2021 undersøgte VIVE, hvad der kendetegner børn og unge i DIF get2sport, og nu har VIVE fulgt op på de børn og unge, som var medlemmer af DIF get2sport i 2018. De helt nye resultater viser, at det er gået godt for get2sport-børn og -unge i skolen og med at komme i gang med en ungdomsuddannelse.

Et projekt i Roskilde har i fire år arbejdet for at hjælpe børn og unge i fritidsjob med det mål at styrke deres vej til uddannelse og job. Projektet ser ud til at have gavnet deltagerne, men har også haft udfordringer undervejs, viser slutevalueringen.

Godt to ud af tre deltagere i fritidsjobindsatsen ’Energi til mere’ opnår beskæftigelse i løbet af de første ni måneder i indsatsen, og en stor del af dem forbliver i job. Indsatsen er nu forankret i Esbjerg Kommune og udrulles gradvist til alle skoler med fokus på de unge, der har størst behov.

Ser man overordnet på gruppen af fraflyttere fra de boliger i Vollsmose, der skal rives ned, er der ikke noget entydigt billede af, at de befinder sig i mere udsatte positioner end øvrige fraflyttere fra Vollsmose. Når man alene ser på den gruppe af fraflyttere, der er blevet permanent genhusede, er det overvejende billede indtil nu, at denne gruppe befinder sig i mere udsatte positioner end de øvrige fraflyttere.

Mænd er i højere grad end kvinder socialt udsatte, og særligt mandlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande er overrepræsenteret blandt samfundets allermest udsatte grupper. Det viser en registerbaseret undersøgelse, som VIVE har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte.

Unge med både en psykisk lidelse og et misbrug har et forholdsvis stort forbrug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets forskellige sektorer, og de fleste har haft kontakt med systemet allerede fra barndommen. Det viser en undersøgelse baseret på registerdata fra 2021.

Borgere i hjemløshed har et stort forbrug af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets sektorer. Det er dog forholdsvis få, der får den individuelle sociale støtte, der er en del af Housing First-tilgangen. Det viser en undersøgelse baseret på registerdata fra 2021.

Unge i Roskilde oplever, at fritidsjobindsats hjælper dem med at tage ansvar, overholde aftaler og bede om hjælp, når de ikke kan løse en opgave selv. Mere end halvdelen har fået lyst til at have et job eller tage en uddannelse.

Mænd med psykiske lidelser er i højere grad end kvinder ramt af andre sociale udfordringer som misbrug og hjemløshed. De kommer også oftere i fængsel. Det viser denne undersøgelse, som ser på risikoen for social eksklusion blandt danske mænd.

Fællesskab, socialt samvær og tryghed er tegn på gevinster af at bo i seniorbofællesskab, viser denne undersøgelse. Borgere i fællesskaberne er imidlertid en særlig gruppe – de er overvejende etnisk danske, ressourcestærke borgere, der i forvejen har en præference for fællesskab. Seniorbofællesskaber kan altså ikke udskrives på recept til alle ældre borgere som en del af forebyggelsen af en eventuel svær alderdom.

Fritidsjobsindsatsen "Energi til mere" har succes med at rekruttere skoleelever og unge i udsatte og sårbare positioner. Indsatsen gør de unge i stand til at få et fritidsjob og fastholde det.

Loven om styrket forældreansvar skulle nedbringe børns ulovlige skolefravær ved midlertidigt at standse børne- og ungeydelsen til forældrene. VIVEs evaluering af loven viser, at det kun sker i meget begrænset omfang. Loven rammer omvendt socialt skævt, og håndhævelsen af loven er forbundet med store administrative byrder. Endelig viser evalueringen store kommunale forskelle.

Trygheden og trivslen i boligområder med en boligsocial helhedsplan er på flere dimensioner blevet bedre siden 2018, viser en ny undersøgelse. Der er således en øget grad af tillid, tilfredshed med boligområdet og livskvalitet. I samme periode er tillid og tilfredshed i befolkningen tilsvarende forbedret. Når det gælder oplevet tryghed og kollektiv handlekraft, er niveauet det samme i 2021 som i 2018. Kun graden af social sammenhængskraft er blevet mindre i boligområderne.

24 procent af danskerne er i den såkaldte risikogruppe, der oplever udfordringer og eksklusion på nogle områder af deres liv. Det er en stigning på 6 procentpoint siden 2016. De mest ekskluderede, som står uden for mange af samfundets fællesskaber, udgør 5 procent af befolkningen, hvilket er nogenlunde samme omfang som tidligere. Det viser Fællesskabsmålingen 2022, der tager pulsen på danskernes relationer, udfordringer og tilknytning til fællesskabet.

De 15 såkaldte omdannelsesområder er kommet godt fra start i forhold til målet om ikke at være en ghetto i 2030. De er også kommet godt fra start i forhold til at blive et mere blandet boligområde. Når det gælder målet om at øge beboernes livschancer, er der også antræk til positive forandringer. Der er imidlertid stadig udfordringer med social udsathed i områderne, og der er tegn på et behov for intensiveret lokal velfærd på skole-, social- og sundhedsområdet.

Der er tegn på, at et samspil mellem lokal velfærd og boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder kan understøtte børn og unges udvikling og kompensere for en socialt udsat baggrund. De klarer sig nemlig på flere parametre bedre i forhold til skole og uddannelse end tilsvarende børn og unge uden for disse boligområder. Det viser en evaluering af, hvordan børn og unges livschancer har udviklet sig siden 2000 i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan og i befolkningen generelt.

Generelt er borgerne tilfredse med den socialpædagogiske støtte, de får på botilbud, botilbudslignende tilbud og i eget hjem. En bekymrende tendens er dog, at de borgere, som har de største vanskeligheder – og dermed størst brug for støtte – føler sig mindst støttet.

Denne undersøgelse giver en systematisk og detaljeret viden om borgere, der bliver genhuset, fordi deres boliger vurderes som så sundhedsskadelige, at der er nedlagt forbud mod at bo i dem. Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og den tegner et billede af en gruppe borgere, der er særdeles socialt og økonomisk udsat, og samtidig er en meget sammensat gruppe.

Borgere med misbrug har et højt forbrug af en række forskellige velfærdsydelser. Det viser en registerbaseret undersøgelse, som VIVE har foretaget. Kun en mindre del af udgifterne går til misbrugsbehandling.

Unge i hjemløshed kæmper ofte med komplekse problemstillinger. En stor del har været an-bragte som børn, og mange har både psykiske lidelser og misbrugsproblemer. Selv når de unge ikke længere lever som hjemløse, befinder flere sig stadig i udsatte positioner uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det viser denne undersøgelse, hvor VIVE ser på, hvad der kendetegner unge både før og efter hjemløsheden.

Antallet af udsatte boligområder stiger i perioden 1985 til 2015, og enlige eller ikke-vestlige udgør en stor andel af områdernes beboere. Det viser en kortlægning af udsatte boligområders udvikling i Danmark gennem 30 år.

For første gang i Danmark er det i stor skala blevet undersøgt, hvordan beboerne i udsatte boligområder oplever tryghed og trivsel. 10.473 personer fra udsatte boligområder indgår i undersøgelsen, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden. Undersøgelsen viser, at der generelt er en høj tryghed og trivsel i de udsatte boligområder – dog er trygheden lavere end blandt befolkningen generelt.

Den kriminelle aktivitet blandt 10-14 årige børn i udsatte boligområder er faldet fra 2011 til 2017. Det kan skyldes, at de boligsociale indsatser har et stærkt fokus på at foregribe, at børn stifter bekendtskab med kriminalitet, og at de boligsociale aktiviteter aktivt støtter børn og unge i at undgå en kriminel løbebane.

I de udsatte boligområder vokser mange 0-6-årige børn op i fattigdom og med forældre, der har svag uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund. For de etnisk danske familier er der yderligere risikofaktorer på spil som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet.

De boligsociale indsatser løser en række opgaver i udsatte boligområder. De understøtter de kommunale, frivillige og boligsociale aktørers samarbejde i områderne, og de giver børn, unge og voksne sociale og faglige kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet og i job. Konkrete aktiviteter som lommepenge- og fritidsjobprojekter hjælper for eksempel unge i de udsatte boligområder til at få og fastholde fritidsjobs.

I denne rapport har VIVE, Rambøll og Naboskaber undersøgt skole- og uddannelsesmæssige udfordringer, som børn og unge oplever i de udsatte boligområder. Desuden er det klarlagt, hvordan der iværksættes boligsociale aktiviteter, der har til formål at fastholde børn og unge i et skoleforløb og motivere dem til at gennemføre en uddannelse. Rapporten præsenterer derudover centrale aktørers vurderinger af den boligsociale indsats’ gennemslagskraft af boligsociale aktiviteter.

Socialt udsatte borgere bruger en bred vifte af indsatser i mange forskellige dele af velfærdssystemet. Særligt i grupperne med de mest komplekse sociale og helbredsmæssige problemer er der en tilsvarende kompleks brug af forskellige indsatser på tværs af sektorer. Samtidig trækker den samme gruppe i stort omfang på sundhedsvæsenet og andre offentlige ydelser.

Denne rapport beskriver forløbene op mod hjemløshed, vejene gennem hjemløshed og chancerne for at komme ud af hjemløshed igen. Undersøgelsen viser, at der en løbende bevægelse ind og ud af hjemløshed. Hjemløshed er sjældent en ”social endestation”, men en situation man kan befinde sig i over en kortere eller længere periode. Undersøgelsen viser, at langt de fleste hjemløse borgere kun kortvarigt er på herberger, mens op mod hver fjerde herbergsbruger er langvarigt hjemløs.

De mest udsatte danskere føler sig på mange måder udelukket fra de fællesskaber, hvor andre mødes. Og de har oftest massive problemer med helbredet, økonomien og hverdagen, som de ikke oplever, de får tilstrækkelig hjælp til. Men mange har også en stor vilje til at blive en del af fællesskabet, viser denne undersøgelse fra VIVE.

Evalueringen viser, at både borgere og kommuner har gode erfaringer med Housing First, men at især manglen på billige og passende boliger er en alvorlig barriere for udbredelsen af indsatsen.

Rapporten afdækker materielle og sociale afsavn blandt Økonomisk fattige og ikke-fattige i Danmark. Afsavn er målt i ni dimensioner: mad, beklædning, bolig, indbo, kommunikation, transport, sociale aktiviteter, rekreative aktiviteter samt helbred og personlig pleje. I rapporten beskrives også samspillet mellem bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed.

Formålet med denne undersøgelse er at afdække, hvordan forskellige former for social marginalisering spiller sammen, og hvilken betydning forældrenes socioøkonomiske forhold og psykosociale problemer har for risikoen for social marginalisering. Undersøgelsen er baseret på registerdata for den voksne befolkning i Danmark, samt på kvalitative interviews med praktikere i den sociale sektor.

Markant flere veteraner med selvvurderede psykiske problemer får professionel hjælp. Imidlertid sker det for de fleste først 4 år efter deres udsendelse. Derfor er det vigtigt med en lang opfølgningsperiode for de soldater, der har behov for behandling. Det viser denne videnskabelige artikel, der har været bragt i Nordic Journal Psychiatry.