Fraflyttere fra Vollsmose
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet Socialområdet
En række aftalepartier i Folketinget vedtog maj 2018 Parallelsamfundsaftalen. Den betyder blandt andet, at andelen af almene familieboliger inden 2030 skal nedbringes til 40 procent i en række udsatte områder i Danmark – såkaldte parallelsamfund – samt en målsætning om, at der i 2030 ikke længere skal være parallelsamfund i Danmark.
Vollsmose er et af de områder, der skal omdannes frem mod 2030. Vollsmoses omdannelse indebærer blandt andet nedrivninger og renoveringer af det almene byggeri og opførelse af private lejeboliger.
Dette notat er det første i en række notater, der monitorerer udviklingen i beboersammensætningen blandt tilflyttere og fraflyttere i Vollsmose frem mod 2030. Det sker på baggrund af en række registerbaserede indikatorer, som beskriver demografi, socioøkonomiske forhold, sundhedsindikatorer samt risikofaktorer som eksempelvis skolefravær og kriminalitet.
Formålet med rækken af notater er løbende at bidrage med viden om udviklingen i til- og fraflytningen. Forandringer i den målestok, som omdannelsen af områderne indebærer, er nemlig ikke set tidligere, hverken i en dansk eller international sammenhæng.
Analyserne i dette første notat viser tegn på, at fraflytterne fra Vollsmose i højere grad er enlige uden børn, er mere i beskæftigelse og i højere grad har videregående uddannelser end beboere i Vollsmose generelt. Omvendt er der en højere andel af børn med underretninger og forebyggende foranstaltninger blandt fraflytterne, ligesom der også er en højere andel med registrerede mistanker, sigtelser og domme blandt fraflytterne end blandt Vollsmoses beboere generelt.
Notatet viser ikke noget entydigt billede af, at fraflyttere fra boliger til nedrivning er i mere udsatte positioner end fraflyttere fra boliger, der ikke er til nedrivning. Men der tegner sig indtil videre et billede af, at de fraflyttere, der er blevet permanent genhusede, befinder sig i mere udsatte positioner end de andre fraflyttere.
Læs også om undersøgelsen VIVE evaluerer omdannelsen af 15 hårde ghettoer
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Odense KommuneUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd