Employability among refugees and how it is affected by public integration programmes

VIVE har udviklet et spørgeskemabaseret værktøj (FIP), som 17 kommuner har brugt til at måle flygtninges og indvandreres udvikling i arbejdsmarkedsparathed. Anvendelsen af værktøjet skete som led i et initiativ støttet af SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration til at styrke udvalgte kommuners evne til at integrere nyankomne flygtninge på arbejdsmarkedet.

FIP består af to korte spørgeskemaer med 11 spørgsmål i hvert: Et skema til borgere og ét til sagsbehandlere. Borgerskemaet blev oversat til arabisk, somali, farsi, tigrigna og engelsk for at styrke borgernes muligheder for at forstå spørgsmålene. Udgangspunktet for FIP var, at forskning tidligere har vist, at arbejdsmarkedsparathed og jobsandsynligheden hænger sammen.

Værktøjet skulle hjælpe både sagsbehandleren og borgeren til at sætte fokus på de områder, hvor borgeren fortsat havde behov for at udvikle sig for at styrke sine jobchancer.

FIP blev i løbet af projektet taget i brug af 17 kommuner og brugt af i alt 115 forskellige medarbejdere (fortrinsvis sagsbehandlere). 1150 borgere besvarede spørgeskemaet mindst én gang.

Konklusioner

VIVEs analyser viser, at besvarelserne fra FIP som forventet måler forskellige dimensioner af arbejdsmarkedsparathed. Noget at det, der betyder noget for efterfølgende beskæftigelse er borgernes helbred og evne til hverdagsmestring, sagsbehandlerens vurdering af borgerens målrettethed ift. at få et job og kvalifikationer, og endelig borgerens egen tro på at komme i job og målrettethed.

Den stærkeste dimension er den, som måler i hvor høj grad sagsbehandleren vurderer, at borgeren handler målrettethed ift. at finde et job og har relevante kvalifikationer ift. arbejdsmarkedet.

VIVE finder også, at borgernes deltagelse i jobrettede integrationsindsatser, særligt virksomhedspraktik og løntilskudsjob, styrker flere forskellige dimensioner i deres arbejdsmarkedsparathed. Det drejer sig om borgernes målrettethed ift. at finde job og kvalifikationer, deres helbred og evne til hverdagsmestring, og deres samvittighedsfuldhed og deltagelse i aktiviteter, som jobcentret iværksætter.   

Anbefalinger

Kommunerne kan ved at bruge et værktøj som FIP få en bedre forståelse for, om borgeren er langt fra eller tæt på at kunne varetage et job. De kan også få en forståelse for, hvor borgeren står svagt eller stærkt i forhold til forskellige dimensioner i arbejdsmarkedsparathed (fx sprog, helbred, kvalifikationer).

VIVEs analyse viser også, at der er en sammenhæng mellem de jobrettede indsatser, som kommunerne kan iværksætte, særligt virksomhedspraktik og løntilskudsjob, og progression i flere af de dimensioner i arbejdsmarkedsparatheden, som FIP kan bruges til at måle. Ved at bruge et værktøj som FIP kan kommunerne altså følge med i, om de indsatser, de iværksætter, bidrager til at forkorte vejen til job.

Der er et vist tidsforbrug forbundet til at bruge et værktøj som FIP. Derfor er det værd at bemærke, at VIVE fandt, at det vigtigste mål til at forudsige efterfølgende beskæftigelse, var sagsbehandlerens vurdering af borgerens målrettethed ift. at finde job og kvalifikationer, et mål som byggede på i alt tre spørgsmål. Det viser, at man med brug af ret få gentagne spørgsmål til måling af flygtninges arbejdsmarkedsparathed, kan få en nyttig viden om denne arbejdsmarkedsparathed og dens udvikling samt hvordan den udvikler sig i sammenhæng med de indsatser, jobcentret iværksætter.

Det skal endelig bemærkes, at måling af flygtninges arbejdsmarkedsparathed er et nyt forskningsfelt. FIP kan heller ikke siges at være fuldt gennemafprøvet som værktøj til den type måling. VIVEs forskningsresultater vedr. FIP dermed er et tidligt bidrag til et forskningsfelt, som endnu ikke er velkonsolideret.