Barriers to employment for vulnerable groups in the Nordic countries

Denne rapport er den anden i et større forskningsprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd, der undersøger, hvordan man kan øge deltagelsen i arbejdsstyrken blandt udsatte grupper i de nordiske lande. Den første rapport udkom i februar 2023.

Formålet med denne rapport er at skabe en overbliksmodel for de barrierer, som unge, seniorer, indvandrere og personer med handicap møder på de nordiske arbejdsmarkeder. Overbliksmodellen er blevet til på baggrund af nordisk litteratur indsamlet af nationale eksperter fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Udviklingen af overbliksmodellen har et todelt formål. For det første skal den være et værktøj for praktikere til at identificere og adressere den brede vifte af hindringer for beskæftigelse, som sårbare grupper potentielt står over for. For det andet skal modellen bruges i fremtidige faser af forskningsprojektet. Her er hensigten at måle, i hvilket omfang barriererne er udbredt blandt udsatte grupper i de nordiske lande, og at analysere lovende politikker til at hjælpe enkeltpersoner med at overvinde disse barrierer.

Konklusioner

På baggrund af litteratur fra de fem nordiske lande præsenterer rapporten en overbliksmodel med 24 specifikke barrierer, som unge, seniorer, indvandrere og personer med handicap møder i forhold til deres deltagelse på arbejdsmarkedet. Disse 24 barrierer kan inddeles i fire hovedkategorier, efter om de er relateret til:

• individuelle karakteristika
• økonomiske incitamenter og motivation
• arbejdsgivere og strukturer på arbejdsmarkedet
• offentlig service (herunder jobcentrene og det offentlige sundhedsvæsen).

Det fremgår af litteraturen, at flere af barriererne er fælles for flere målgrupper – det vil sige unge, seniorer, indvandrere og personer med handicap. Manglende erhvervserfaring og færdigheder er eksempelvis en barriere for beskæftigelse både blandt nogle unge, indvandrere og personer med handicap. Diskrimination og fordomme er primært en barriere for seniorer, indvandrere og personer med handicap.

Af litteraturen fremgår også, at nogle barrierer potentielt berører individer fra alle fire målgrupper. Det gælder for eksempel mentale helbredsproblemer, fysiske helbredsproblemer, mangel på relevant uddannelse eller – i nogle tilfælde – manglende økonomiske incitamenter og motivation til at finde uddannelse eller beskæftigelse.

Endelig viser rapporten, at nogle barrierer er unikke for én bestemt gruppe. For eksempel kan seniorers ønske om at koordinere deres pensionsplaner med en ægtefælle være en barriere for beskæftigelse, fordi det kan få dem til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, end de ellers ville have gjort. For indvandrere kan manglende færdigheder i værtslandets sprog være en hindring for at finde og fastholde beskæftigelse.

Det, at nogle barrierer er unikke for individer inden for en bestemt udsat gruppe, mens andre er fælles og går på tværs af grupperne, peger på udfordringerne med at udvikle indsatser og politik, som kan adressere disse barrierer. Men samtidig peger den overbliksmodel, som rapporten præsenterer, også på, at der på nogle områder kan være potentiale for at overføre gode erfaringer med barrierenedbrydende indsatser fra en gruppe til en anden. Dette potentiale kommer forskningsprojektet til at udforske i dets kommende faser.

Flere rapporter fra projektet

Forskningsprojektet har fokus på, hvordan man styrker udsatte gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet i de nordiske lande. Det sker blandt andet ved at analysere barrierer for beskæftigelse på tværs af individernes tilhørsforhold til bestemte grupper, hvilke beskæftigelsespolitiske indsatser der anvendes i de nordiske lande for at fremme udsatte gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet, og hvilke indsatser der virker i forhold til at øge udsatte gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet.

Dette er den anden rapport for forskningsprojektet. Den første rapport beskriver arbejdsmarkedstilknytningen for unge, seniorer og indvandrere i de nordiske lande. De efterfølgende rapporter vil analysere følgende spørgsmål:

• hvilke af de fundne barrierer kendetegner i særlig grad forskellige udsatte grupper
• hvilke barrierer går på tværs af grupperne
• hvilke erfaringer man har på tværs af de nordiske lande med indsatser, som kan hjælpe de udsatte til at overvinde barriererne
• og hvilket tværnordisk læringspotentiale disse erfaringer rummer.