Migrantkvinder bliver ofte i dysfunktionelle ægteskaber

”Det eneste, min mand og jeg har sammen, er børnene, og han er helt ude af kontrol. Så jeg vidste ikke, hvad han kunne finde på. Han havde truet mig før. Og han ville sikkert slå mig ihjel. Slå mine børn ihjel …”

Sådan beskriver den syriske kvinde Hanan sit ægteskab i et forskningsprojekt om etniske minoritetskvinder og skilsmisser, ledet af professor MSO Anika Liversage i VIVE. Hanan kom til Danmark gennem familiesammenføring, efter at borgerkrigen brød ud i Syrien.

For mange kvinder i hendes situation er opholdstilladelsen i Danmark knyttet til manden. Det skyldes, at det ofte er mændene, der flygter først og siden får deres familier til Danmark. Men en tvist i dansk udlændingelovgivning placerer kvinder som Hanan i et næsten umuligt dilemma: Enten kan hun forblive i et voldeligt ægteskab. Eller hun kan blive skilt, men med den risiko, at hun kan miste sit grundlag for at blive i Danmark og dermed bliver sendt tilbage til Syrien.

Med andre ord er det ikke alle kvinder i Danmark, som har samme frie muligheder for at forlade deres ægteskab uden frygt for konsekvenserne.

Manden får magten

Anika Liversages studier viser, at udfordringen er opstået, i takt med at den danske udlændingelovgivning er blevet strammere. Det medfører en stor usikkerhed for fremtiden for nogle af de kvinder, der kommer til Danmark fra udlandet.

”Selvom en skilsmisse kan give kvinder en bedre fremtid i Danmark, kan de risikere deres opholdsgrundlag. På den måde giver lovgivningen manden mere magt i forholdet, og dermed indskrænker lovgivningen etniske minoritetskvinders muligheder for at leve et frit og selvstændigt liv som andre kvinder i Danmark,” forklarer Anika Liversage.

Fra politisk hold i Danmark ønsker man ikke, at kvinderne skal være fanget i voldelige ægteskaber. Derfor har man indført lovgivning, som skal sikre, at kvinderne beholder deres opholdstilladelse, selvom de bliver skilt. Studier viser dog, at lovgivningen kan være vanskelig at gøre brug af i praksis for kvinderne, fordi de blandt andet ikke kender deres rettigheder.

Risiko for chikane og vold

I en lang række lande i for eksempel Mellemøsten og det sydlige Asien er det stærkt problematisk at være fraskilt kvinde. Derfor kan det have store konsekvenser for fraskilte kvinder at blive sendt tilbage til deres oprindelsesland, og det lægger en ekstra dimension til kvindernes dilemma.

”Tilbage i Syrien vil nogle kvinder blive anklaget for at have krænket familiens ære på grund af skilsmissen. De kan blive mødt med repressalier som vold, udstødelse og trusler om drab fra familiemedlemmer, der mener, at en fraskilt kvinde nok har levet et syndigt liv i Europa,” forklarer Anika Liversage.

Anika Liversage har i sine studier talt med den syriske kvinde Warda, der oplevede, at hendes mand forsøgte at give hende skylden for deres skilsmisse. Han ringede for eksempel til hendes familie i Syrien og fortalte ifølge Warda, at det var hendes ønske at leve som en ”fri kvinde i Europa”:

”Derfor vil min far og bror ikke tale med mig. Og de har sagt, at hvis jeg kommer tilbage til Syrien, vil de slå mig ihjel,” forklarer Warda i undersøgelsen.

Anklagen kan ifølge Anika Liversage være ekstremt alvorlig for en syrisk kvinde, fordi Warda fremstilles som én, der har brudt med hjemlandets kulturelle og religiøse normer. Desuden kan en fraskilt kvinde have svært ved at forsørge sig selv og sine børn i et hjemland med en mandlig forsørgermodel. Hun kan også opleve juridiske problemer, fordi en dansk skilsmisse ikke altid tillægges gyldighed i det land, som en kvinde hjemsendes til.

Den 10. april 2025 fremsatte Regeringen et lovforslag, som vil give familiesammenførte kvinder bedre adgang til at beholde deres opholdstilladel- se, hvis de forlader deres ægtefælle på grund af partnervold.

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 4, 2025. Temaet er Ulighed.