Ny national kvalitetsundersøgelse: Markant forskel på kvaliteten i danske børnehaver

Anna er på vej fra garderoben og ind på stuen, mens hun gemmer sig bag sin mor. Anna har været forkølet og hjemme fra børnehave i tre dage, og nu kigger hun sig genert omkring. På stuen mødes hun af en medarbejder, der siger: ”Er det lidt meget at komme tilbage?” Medarbejderen slår armene ud og inviterer Anna til et stort kram, mens hun tydeligt og roligt tilføjer: ”Men ih, hvor har vi savnet dig.”

Tre kilometer væk er Oscar også lige gået ind i sin børnehave. Han klynger sig grædende til sin far. Fra den anden ende af rummet nikker en medarbejder til dem. Faren sætter sig på en stol med Oscar på skødet. Da han efter et stykke tid lægger op til at sige farvel, tager Oscars gråd til. Medarbejderen går over til dem og siger til Oscar: ”Du skal gå ud og vaske dine hænder.” Faren tager den grædende Oscar med ud på badeværelset.

Stor forskel på kvaliteten i danske børnehaver

Så forskelligt kan svære modtagelser forløbe. Og lige så forskellige muligheder for trivsel og udvikling kan børnehavebørn opleve dagen igennem, alt efter hvilken børnehave og stue, de hører til. Det viser anden og sidste del af den første nationale undersøgelse af kvalitet i kommunale dagtilbud. Denne gang er fokus på daginstitutioner for 3-5-årige børn, og de to modtagelser i børnehaven er beskrevet ud fra observationer fra undersøgelsen.

I 1 ud af 10 børnehaver vurderes det pædagogiske læringsmiljø til at være af ’god’ kvalitet

Et pædagogisk læringsmiljø af ’god’ kvalitet ses i 1 ud a 10 børnehaver. Anna går i én af dem. Det betyder, at hun er sammen med personale, der lytter og trøster, når hun er ked af det, og understøtter, at hun kan løse konflikter med de andre børn. Hun får også hjælp til at komme med i leg, tid til at fordybe sig i den og mulighed for at deltage i forskelligartede aktiviteter med medarbejderne og de andre børn. Børnehaver, der vurderes til ’god’ kvalitet, forventes at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner, der har brug for ekstra støtte.

I 3 ud af 10 af børnehaver vurderes det pædagogiske læringsmiljø til at være af ’utilstrækkelig’ kvalitet

Undersøgelsen viser, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø vurderes ’utilstrækkelig’ i knap 3 ud af 10 børnehaver. Her kan det pædagogiske læringsmiljø i lav grad forventes at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Og hvad betyder det? Det betyder fx, at Oscar går på en stue, hvor han i løbet af dagen i begrænset omfang bliver trøstet og hjulpet videre, når han er ked af det. Personalets samtaler med Oscar og de andre børn om deres oplevelser er typisk få og korte, og børnene kan møde en tone præget af irettesættelse. Der er få tilbud om at deltage i forskellige meningsfulde aktiviteter og begrænset støtte til at være med i fællesskabet med de andre børn - især i legen.

Områdechef for dagtilbud på EVA, Dina Theis Madsen, siger om kvalitetsvurderingen af det pædagogiske læringsmiljø:

”Vi ved fra forskningen, hvor vigtigt fx samspillet mellem personale og barn er for barnets tryghed, udvikling og trivsel. Derfor er det problematisk, når samspillene med medarbejderne ikke alle steder giver børnene mulighed for at blive mødt og hjulpet i deres følelser og støttet i deres deltagelse i fællesskaber – det afspejler ikke det, man med den styrkede pædagogiske læreplan sigter efter, at vores dagtilbud skal kunne.”

De fleste børnehaver har pædagogiske læringsmiljøer af ’tilstrækkelig’ kvalitet

De øvrige børnehaver, nemlig 6 ud af 10, får kvalitetsvurderingen ”tilstrækkelig”. Det betyder i denne sammenhæng, at børnene bliver passet på forsvarlig vis, men at børnehaverne kun i en vis grad understøtter deres trivsel, læring, udvikling og dannelse, og ikke kan forventes at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner.

Normering på observationsdagen varierer mellem stuer og over dagen

Undersøgelsen giver også et indblik i børnehavernes rammer, bl.a. hvor mange medarbejdere der er til stede på stuerne under observationen af det pædagogiske læringsmiljø.

På observationsdagen møder nogle børnehavebørn og personalet ind på stuer, hvor der gennemsnitligt hen over dagen er under 4 børn pr. medarbejder, mens andre børn går på stuer med gennemsnitligt 11 børn eller flere pr. medarbejder. Gennemsnittet på observationsdagen ligger på 7,9 barn pr. pædagogisk personale og varierer hen over dagen fra 5,4 børn om formiddagen til 11,8 børn i middagsstunden.

Nanna Lindeberg, der er projektchef for VIVE, siger om resultaterne:

”Også når det kommer til normeringen på observationsdagen viser undersøgelsen stor variation i, hvad børnene møder og i de vilkår, ledere og medarbejdere har for det pædagogiske arbejde. Både i de forskellige institutioner – og i løbet af en dag. Resultaterne giver anledning til at overveje, hvorvidt der i alle daginstitutioner er nok pædagogisk personale, tilstrækkelige pædagogfaglige kompetencer blandt personalet og en hensigtsmæssig organisering af ressourcerne til at sikre kvalitet hele dagen.”

En pædagog på stuen om eftermiddagen hænger sammen med kvaliteten

Gennemsnitligt er ca. halvdelen af det pædagogiske personale i institutionerne pædagoger. Der er imidlertid forskel på, hvor mange pædagoger børnene møder på deres stuer. Nogle steder er der på observationsdagen gennemsnitligt under 10 børn pr. uddannet pædagog, mens der andre steder gennemsnitligt er 50 børn pr. uddannet pædagog på observationsdagen.

Ifølge Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef fra VIVE, er der flere interessante fund i undersøgelsen vedrørende pædagognormeringen på observationsdagen:

”Vi hæfter os ved, at vi både i 0-2-års og 3-5-års undersøgelsen kan se en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale på observationsdagen og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. I 0-2 års-undersøgelsen fra 2023 var der oftere en pædagog til stede det meste af observationsdagen på stuer, der blev vurderet til at have god kvalitet. I børnehaverne viser det sig, at der oftere er en pædagog til stede om eftermiddagen på de stuer, der vurderes til at have ’god kvalitet’ sammenlignet med stuer vurderet til ’utilstrækkelig’ kvalitet.”

Én mulig årsag kan være, at tilstedeværelsen af en pædagog direkte øger kvaliteten, men andre forhold kan også have betydning for sammenhængen, fx rekruttering eller organisering af personalet. Undersøgelsen kan ikke fastslå årsagen til sammenhængen.

Behov for kvalitetsudvikling i dagtilbuddene – særligt hvor kvaliteten vurderes ’utilstrækkelig’

Dina Theis Madsen hæfter sig ved, at resultaterne for børnehaverne overordnet set peger i samme retning som resultaterne af undersøgelsen af dagtilbud for 0-2-årige børn:

”Vi står nu med en samlet national undersøgelse af danske dagtilbud for 0-5-årige børn. Den viser, at der er behov for at styrke kvaliteten af bl.a. de samspil og relationer, børnene tilbydes i deres hverdag uden for hjemmet. Det er værdifuld, ny viden om vores børns hverdag, og den viden håber vi bliver anvendt klogt til gavn for børnene,” siger Dina Theis Madsen.

Nanna Høygaard Lindeberg og Dina Theis Madsen er enige om, hvor politikere, forvaltninger og interessenter i sektoren kan starte med at se hen:

”Det må være en fælles ambition at få skabt kvalitetsudvikling for de 30-40 % af børnehaver, vuggestuer og dagplejer, hvor kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø vurderes til at være ’utilstrækkelig’. Kvaliteten skal udvikles i mange af vores dagtilbud, men der, hvor kvaliteten er ’utilstrækkelig’, er der særligt behov for at sætte ind. Det er en stor opgave, og der er behov for støtte fra flere sider til de ledere og medarbejdere, der skal arbejde med den.”