Nanna Høygaard Lindeberg

LEGO Fonden har bedt VIVE om at præsentere væsentlig viden på området omkring børn og unge med særlige behov i Danmark, herunder med fokus på børn og unge diagnosticeret med ADHD og/eller Autismespektrumforstyrrelse (ASF). Vidensnotatet præsenterer et overblik over den hjælp og støtte, som børn og unge har adgang til, samt hvordan den er organiseret, indkredser centrale problemstillinger og udpeger væsentlige videnshuller.

Danske børn mødes i daginstitutioner med betydelige forskelle i kvalitet afhængigt af den daginstitution og den stue, de hører til. På 1 ud af 10 stuer møder børnene ’god’ kvalitet. På 3 ud af 10 stuer møder de ’utilstrækkelig’ kvalitet.

VIVE har evalueret implementeringen af redskabet ’Tidlig Opsporing og Indsats’ TOPI i Avannaata Kommunia i Grønland. Evalueringen finder, at redskabet har et potentiale i at medvirke til at opspore børn i risiko for mistrivsel i kommunen gennem en fælles tilgang. Potentialet er ikke fuldt indfriet, da implementeringen ikke er helt fuldført.

Flere indsatser til at fremme børn og unges fællesskaber viser positive effekter. Det viser en litteraturkortlægning, som VIVE har gennemført for Trivselskommissionen. Indsatser med positive effekter fokuserer fx på at inddrage hele skolen, på et fastlagt fagligt program eller indhold, på social interaktion uden for undervisningssituationer samt på de fysiske rammer om børnenes samvær.

Flere indsatser til at fremme børn og unges resiliens viser positive effekter – og særligt hvis de bygger på flere forskellige komponenter. Det viser en litteraturkortlægning, som VIVE har gennemført for Trivselskommissionen. Indsatser med positive effekter fokuserer fx på fysisk aktivitet, socio-emotionelle færdigheder, mindfulness eller kognitiv adfærdsterapi.

Velfærdsaftaler har skabt øget tillid i kommuner og øget trivsel blandt grupper af medarbejdere og ledere. Efter tre år kan der dog ikke aflæses markante virkninger for borgerne.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Dette notat 3 udgør det endelige input til Børne- og Undervisningsministeriet beslutningsproces om, hvorvidt der skal gennemføres en tillægsundersøgelse om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud i sammenhæng med den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud for 3-5-årige.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Notat 1 har til formål at give fælles vidensgrundlag om to forhold, der skal indsnævre og fokusere det videre forarbejde.

Vidensgrundlag for beslutning om en eventuel tillægsundersøgelse til den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud. Dette botat 2 beskriver de fokusområder samt metodiske tilgange, metoder og redskaber, som Børne- og Undervisningsministeriet med afsæt i notat 1 har prioriteret bliver undersøgt og beskrevet nærmere.

Undersøgelsen viser, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i daginstitutioner og dagplejer for 0-2-årige børn er af varierende kvalitet. Der er bl.a. behov for understøttelse af børnefællesskaberne, udvikling af mere responsive og sensitive samspil mellem personale og børn, større bredde i de aktiviteter, børnene tilbydes, samt understøttelse af børnenes leg.

De første erfaringer med frisættelse af kommunerne i velfærdsaftalerne tyder på, at der er skabt mere faglig frihed for medarbejderne og en mere dialogbaseret samarbejdsform i kommunerne, som kan skabe bedre velfærd for borgerne.

Normeringen i førskoletilbud er gennemsnitligt på 7,5 børn pr. planlagt pædagogisk personale. For SFO, fritidshjem og klubber er den gennemsnitlige normering 18,1 indskrevne børn pr. planlagt pædagogisk personale. Størstedelen af det planlagte personale er ansat som pædagoger.

Formålet med forarbejdet har været at understøtte stillingtagen til den videre beslutning om, hvordan en national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet skal udformes.

Formålet med forarbejdet har været at understøtte stillingtagen til den videre beslutning om, hvordan en national kvalitetsundersøgelse på dagtilbudsområdet skal udformes.

IT-opgaver og opgaver i forbindelse med arbejdstidsregistrering opleves som de mest forstyrrende opgaver af de fleste pædagogfaglige ledere i kommunale dagtilbud i Aarhus Kommune. Men også praktiske opgaver vedrørende bygningerne og det at indgå i normeringen opleves af mange af lederne som forstyrrende for den faglige ledelsesopgave. Det viser en undersøgelse af rammerne for den pædagogfaglige ledelse som VIVE har lavet for BUPL Århus.

Medarbejdernes opfattelser af de udfordringer, der knytter sig til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, er forskellige fra kommune til kommune og i den enkelte kommune fra klassetrin til klassetrin. Det illustrerer denne analyse, der sammenligner Rødovre Kommune med 10 andre kommuner. For Rødovre Kommune kan analysen understøtte den videre udvikling på skoleområdet.

For medarbejdere på skoleområdet i Middelfart Kommune er det en stor opgave at skabe et inkluderende læringsmiljø for alle elever. Men man er langt hen ad vejen lykkedes med opgaven. Der savnes dog kompetencer til at kunne arbejde med særlige undervisningsbehov. Flere skoler har etableret mellemformer, som kombinerer almenundervisning og specialundervisning, men der mangler erfaringsdeling mellem skolerne.

En analyse af Rødovre Kommunes organisering og faglige strategi på skoleområdet viser, at det er en omfattende opgave at sammensætte et læringsmiljø, hvor alle elever kan deltage og få udbytte. Blandt andet angiver en række lærere og pædagoger, at de mangler kompetencer til arbejdet. Alligevel er skolerne på en række områder lykkedes med opgaven.

En større andel elever i grundskolen går i specialklasser eller specialskoler end for 5 år siden. Der er samtidig tegn på, at en større andel elever i udskolingens almenklasser modtager støtte. Samtidig vurderer lærere, at der er elever, der har et uindfriet støttebehov.

Kommunerne tilrettelægger på forskellig vis deres arbejde med at tilvejebringe specialpædagogiske sparringsmuligheder for lærere og pædagoger i almenskolen. Baggrunden er blandt andet kommunernes forskellighed. Formålet er det samme – at sparringsmulighederne skal understøtte de pædagogiske medarbejderes arbejde med at tilpasse læringsmiljøet til elevernes særlige undervisningsmæssige behov.

Hovedparten af de danske kommuner arbejder med kombinationer af special- og almenundervisning i folkeskolen – mellemformer, men der er forskel på, hvor udbredt arbejdet med mellemformer er blandt skoler internt i kommunerne.

Kommuner og skoler har siden Inklusionseftersynet i 2016 igangsat en række styringsmæssige, organisatoriske og faglige initiativer for at styrke inkluderende læringsmiljøer på skolerne. I fokus er blandt andet økonomistyring og samarbejde mellem fagprofessionelle med almen- og specialpædagogiske kompetencer, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Undersøgelsen beskriver også fortsat uløste problemstillinger knyttet til bl.a. kompetencer og ressourcer på almenskoler.

VIVE skal analysere en ny organisering af skoleområdet i Rødovre Kommune og den faglige strategi for skoleområdet, som kommunen indførte i 2019. Analysen skal belyse, om organisering og strategi er gennemført som forudsat, samt undersøge styrker og muligheder i den nye organisering, og hvilke udfordringer og potentialer for videreudvikling, den nye organisering bærer med sig.

Et år med covid-19-pandemien har sat sine spor i driften af børnehaver. De skoleforberedende aktiviteter er udfordret, forældresamarbejdet er minimeret, og personalets arbejdsglæde er ifølge lederne formindsket. Samarbejdet med den kommunale forvaltning er forløbet tilfredsstillende ifølge børnehavelederne.

At fastsætte en faglig retning og indhente, dele og aktivere faglig viden er centralt i faglig ledelse på dagtilbudsområdet. Det kan understøtte læringsmiljøer, der styrker børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det viser denne vidensopsamling om faglig ledelse på dagtilbudsområdet, som VIVE har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Børnehaveledere vurderer, at de har fået støtte og sparring fra de kommunale forvaltninger i forbindelse med lukning og genåbning. Desuden vurderer nogle af lederne, at lukning og gen-åbning har haft en række positive påvirkninger, fx af børnenes trivsel.

Mange unge viser tegn på psykisk mistrivsel. VIVE har gennem en systematisk litteratursøgning af mere end 2.800 studier om forebyggende indsatser fundet 17 studier, som dokumenterer positive effekter blandt unge med psykiske mistrivselsproblemer. Undersøgelsen understreger dog, at der er behov for yderligere dokumentation for at kunne drage klare konklusioner om, hvilke metoder der virker.

VIVE har revideret og opdateret det socialfaglige redskab ’De aldersopdelte fokusom-råder’. Redskabet bruges i forbindelse med den socialfaglige metode ICS, som benyttes af sagsbehandlere på børn- og ungeområdet landet over. Opdateringen af ’De aldersopdelte fokusområder’ sker som følge af, at ICS er blevet forenklet.

Videndeling og kendskab til hinandens praksis blandt de fagprofessionelle, systematik i overlevering mellem institutioner og digitale løsninger, der understøtter kommunikationen. Det er nogle af de faktorer, som har betydning for at sikre sammenhæng for især udsatte børn og unge, når de overgår fra daginstitution til grundskole og fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det viser VIVEs undersøgelse, der trækker på eksempler fra otte kommuner.

VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne anvender progressionsmålinger, når de sagsbehandler på området for socialt udsatte børn og unge. Undersøgelsen kigger også på, hvordan kommunerne anvender data fra målinger som beslutningsgrundlag i den overordnede ledelse og styring af området.     

Landets dagtilbud har i dag en lang række samarbejder med forældre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og frivillige aktører om sociale indsatser. Det kan være indsatser for unge mødre, styrkelse af forældreevnen hos udsatte familier og systematiseret samarbejde mellem fagprofessionelle. VIVE har kortlagt området og har beskrevet 13 af indsatserne nærmere. 

Denne undersøgelse viser, at mennesker med ADHD er en særligt udsatte gruppe blandt de indsatte i danske fængsler. De har ofte haft en sværere opvækst og falder oftere til-bage i fornyet kriminalitet end andre, der afsoner en dom. Undersøgelsen afdækker også international forskning, som viser, at mennesker med ADHD er voldsomt overrepræsen-terede i fængslerne.

Kortlægningen viser, at 78 procent af kommunerne har indsatser til brudte familier. Indsatserne er for en stor dels vedkommende af nyere dato og etableret inden for de seneste fem år. 75 procent af kommunerne oplyser, at de har et samarbejde med Statsforvaltningen.

Både forvaltningschefer og medarbejdere i daginstitutioner oplever, at de forskellige dokumentationskrav, de skal opfylde, har et klart formål og understøtter det pædagogiske arbejde. De oplever dog samtidig, at dokumentationen tager tid, og at der er kommet flere krav.

Hvis vi skal finde løsninger på skolefravær, skal vi droppe de hurtige løsninger, som alene ser fravær som problemet. Ellers risikerer vi kun at behandle det synlige tegn uden at forstå de forskellige problemer, fraværet på samme tid kan være udtryk for. Det skriver fem VIVE-forskere og -analytikere i en kronik i Politiken.

Det har givet mere råderum til at gøre ting anderledes i de kommuner, der forsøgsvist fik løsere tøjler. Men næste skridt er, at borgerne for alvor mærker en forskel. Men frihed er ikke et mirakelmiddel, viser evaluering.

Forsøg med frisatte kommuner har givet den offentlige sektor et energiboost, men de friere rammer skaber også større forskelle i de kommunale velfærdstilbud. Vi mangler stadig at finde ud af, om det også skaber forskelle i kvaliteten, skriver Ulf Hjelmar, Nanna Høygaard Lindeberg og Søren Kjær Foged i Altinget.

VIVEs kortlægning af mellemformer, der kombinerer almen- og specialundervisning, viser, at kommuner og skoler især arbejder med to hovedtyper af mellemformer. Med afsæt i casestudier fra to skoler identificeres vigtige forudsætninger for, at mellemformerne kan tilgodese særlige undervisningsmæssige behov for elever, uden at eleverne bliver segregeret fra almenskolen.

Kataloget beskriver fem konkrete tilbud med udvidede åbningstider, som er eksempler på, hvordan pasning om aftenen, natten og i weekender kan organiseres. Derudover beskriver kataloget to eksempler på, hvordan kommuner kan tilrettelægge alternativ pasning i forbindelse med lukkedage.