Stor social ulighed i unges forløb efter voldsomme ulykker

En ung mand kommer ud for en voldsom trafikulykke. På hospitalet oplever han, at personalet ikke tager alle skader alvorligt. Først da hans onkel tropper op i hvid overlægekittel, oplever den unge, at skaderne bliver taget seriøst. Han bliver indlagt på neurologisk afdeling og får lavet scanninger af hoved, nakke, ryg og meget andet.

Den hurtige og grundige udredning får afgørende betydning for hans videre forløb. Eksemplet her er forsimplet, men ægte. Det stammer fra et af de 12 unge mennesker, der i forbindelse med forskningsrapporten ’Det socialt skæve sikkerhedsnet’ har fået fulgt deres forløb efter en alvorlig ulykke. Når de unge derefter skal finde vej gennem komplekse forløb med behandlinger, genoptræning, sagsforløb om beskæftigelsesmuligheder og boligsituation på tværs af forskellige sektorer, lovgivning og fagområder, har deres baggrund og netværk stor betydning. Én ting er den unges personlige forudsætninger fra skole-, uddannelses- og øvrig baggrund. Derudover spiller netværk en stor rolle. Det kan gælde specifikke ressourcer som at have en læge, jurist eller socialrådgiver i familien. Men det kan også gælde bredere. Har forældrene en uddannelsesmæssig baggrund, der generelt gør dem i stand til at læse og forstå kompliceret stof og sagsgange? Har de råd til at hjælpe den unge økonomisk? Kan nogen i netværket vejlede om uddannelsesmuligheder, hjælpe med den unges forsikringssag eller skaffe den helt rigtige praktikplads? Det hjælpe alt sammen.

”Det er de ressourcestærke, der har mest glæde af de tilbud, der er. Og det er dem, der er er bedst til at navigere i systemet og kræve deres ret. På den måde bliver velfærdsstaten ikke en omfordeling til dem, der er mest udsat, men en omfordeling til de ressourcestærke,” siger rapportens forfatter, professor MSO Ditte Andersen.

”Vi ved fra forskningen, at unge i udsatte positioner risikerer at sidde fast i systemet, fordi de har svært ved at navigere i det”, tilføjer hun med henvisning til forskningsartiklen Stuck!, der viser, hvordan håbløshed, ventetid og mangel på sammenhængende handleplaner betyder, at unge sidder fast i velfærdssystemet.

Social skævhed i forventninger

Der ses også en social skævhed i vores forventninger til velfærdssamfundet. Det fortæller Ditte Andersen med henvisning til et eksempel fra rapporten:

En ung mand led efter en ulykke af voldsomme nervesmerter og havde meget brug for ro i hverdagen. Men han boede hos sine forældre sammen med mange mindre søskende og havde ikke sit eget værelse. Alligevel overvejede han ikke at søge kommunen om hjælp til en mere hensigtsmæssig boligsituation.

”Forskningen viser, at unge med svagere socioøkonomisk baggrund ofte har lavere forventninger om hjælp fra velfærdssystemet. Så de opsøger ikke i samme grad den hjælp, behandling eller praktiske støtte, som de har brug for og i mange tilfælde ville være berettigede til,” forklarer Ditte Andersen.

Endelig har også såkaldte affektive ressourcer betydning for sagsforløbene efter ulykkeshændelserne. Det betyder, at hvis man er charmerende, har en rar og troværdig udstråling eller medfødt evne til at få folk til at synes om en, så har det også positiv betydning for den hjælp, man får, og den måde, man bliver mødt på i systemet. Omvendt kan man få det svært, hvis man er så uheldig at blive opfattet som urimelig, krævende eller utroværdig.

Denne artikel er en del af VIVE Magasin nr. 4, 2025. Temaet er Ulighed.