Udenlandske arbejdstagere bruger sjældent officielle kilder til viden om danske arbejdsforhold

Jobsøgning og løn er de to emner, der optager udenlandske arbejdstagere mest, , når de søger arbejde i Danmark. Og svarene på spørgsmål som ”hvad skal jeg have i løn som håndværker i Danmark?”, eller ”er der nogen, der kan hjælpe mig med et arbejde i København?” søger de især i uformelle netværk og på sociale medier, viser en ny undersøgelse.

De officielle kanaler til viden om arbejdsforhold i Danmark som eksempelvis myndigheders hjemmesider, er derimod sjældent det første sted, de leder. Det skyldes blandt andet sproglige barrierer, begrænsede digitale færdigheder og lav tillid til myndigheder.

”Det er benspænd, der betyder, at information fra de officielle kilder kan være svær at tilgå og gennemskue. I de personlige netværk og netværksgrupper online kan de udenlandske arbejdstagere derimod hurtigt finde svar på deres spørgsmål – endda i en sproglig ramme, de forstår, og blandt landsfæller, der allerede opholder sig eller har opholdt sig i Danmark,” siger Astrid Rosenberg, der står bag undersøgelsen.

Det officielle website workplacedenmark.dk, som skal oplyse udenlandske virksomheder og udstationerede arbejdstagere om deres rettigheder og pligter i Danmark, er ukendt blandt flertallet af de interviewede forskere og fagprofessionelle i undersøgelsen og vurderes også at være ukendt blandt af arbejdstagere.

Anbefalinger til bedre information

Der er med andre ord behov for at styrke og målrette informationen til udenlandske arbejdstagere, så de er bedre klædt på til det danske arbejdsmarked.

”Mange udenlandske arbejdstagere i lavlønsbrancher og ufaglærte jobs mangler viden om reglerne på det danske arbejdsmarked, og det begrænser deres muligheder for at reagere på risici i arbejdsmiljøet eller på vilkår, der ligger under danske standarder,” siger analytiker Astrid Rosenberg.

Undersøgelsen munder ud i en række anbefalinger til at styrke informationen.

En af anbefalingerne er at inddrage udenlandske arbejdstagere i udviklingen af informationsmaterialer for at sikre, at de rammer målgruppen. På samme måde kan offentlige instanser som eksempelvis Arbejdstilsynet tilknytte medarbejdere, der taler målgruppens sprog.

En anden anbefaling er at styrke samarbejdet mellem centrale aktører herhjemme og ligeledes styrke samarbejdet med myndigheder i arbejdstageres hjemlande.

En tredje anbefaling er i højere grad at bruge visuel kommunikation som billeder og videoer, og at offentlige aktører gør målrettet og strategisk brug af sociale medier.

Læs hele rapporten her.

Læs hovedresultaterne her.