De fleste gymnasier har ingen politikker for AI
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Digitale teknologier er en stor del af gymnasieelevers hverdag i både klasseværelset og i deres sociale liv. Teknologierne rummer potentialer og udfordringer, og derfor kom Børne- og Undervisningsministeriet i 2023 med en klar anbefaling om, at alle gymnasier bør udarbejde en politik for brug af skærme og digitale teknologier. Året efter udgav Danske Gymnasier en digitaliseringsstrategi, der fastlægger en overordnet retning for anvendelsen af digitale teknologier i gymnasiet, herunder AI.
Som en del af et stort forskningsprojekt har forskere fra VIVE gennemgået 160 gymnasiers digitale politikker. Gennemgangen viser, at der på tværs af gymnasierne er relativt ensartede og stramme regler for elevers brug af computere og mobiltelefoner. Men når det gælder AI, har kun knap en fjerdedel let tilgængelige retningslinjer på området.
”Mobiltelefoner og computere er blevet en naturlig del af vores hverdag, men i forhold til AI befinder vi os stadig i en brydningstid, hvor gymnasierne har behov for at udvikle og afprøve forskellige tilgange til de nye teknologier,” siger Ditte Andersen, professor MSO i VIVE.
Hun vurderer, at den teknologiske udvikling kalder på, at gymnasierne opdaterer deres digitale politikker i nærmeste fremtid.
Digitale politikker har en nuanceret tilgang til AI, men fokus er forskelligt
De gymnasier, der har retningslinjer for AI, giver udtryk for en nuanceret indstilling til den nye teknologi. Deres digitale politikker afspejler både potentialet for at styrke læring og risikoen for, at AI kan gøre det nemmere for eleverne at snyde. Det varierer dog, hvor fokus lægges i politikkerne.
”Gymnasierne vægter potentialer og risici ved AI vidt forskelligt. På nogle gymnasier forbindes AI primært med risikoen for plagiat, og det er op til læreren at vurdere, hvorvidt eleven har brugt AI uretmæssigt. Andre gymnasier lægger vægt på, at hovedfokus ikke må være på snyd, fordi det kan påvirke relationen mellem lærer og elev negativt. De opfordrer i stedet til, at lærere og elever samarbejder om at finde den bedste tilgang til brugen af AI,” siger Ditte Andersen.
Enkelte gymnasier har også adresseret de sociale og relationelle konsekvenser, som AI kan have for eleverne uden for undervisningslokalet. Det kan for eksempel have negative konsekvenser, hvis eleverne begynder at bruge AI som en ”ven”, da det kan påvirke deres sociale og relationelle kompetencer negativt.
Om notatet
Notatet bygger på en gennemgang af 160 digitale politikker, som har været tilgængelige på de danske gymnasiers hjemmesider (STX og HF) i starten af 2026.
Udvalgte resultater:
- 87 procent af gymnasierne har offentliggjorte regler om, at elever ikke må benytte mobiltele-foner i undervisningen.
- 71 procent af gymnasierne har regler om, at elever ikke må benytte deres computer til ikke-faglige formål.
- 63 procent af gymnasierne nævner digital dannelse i deres politikker.
- 23 procent af gymnasierne har i begyndelsen af 2026 lettilgængelige AI-retningslinjer på deres hjemmeside.
Notatet indgår som en delundersøgelse i forskningsprojektet CONNECT: Samspillet mellem politikker, normer og sociale relationer i unges digitaliserede hverdag.
Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
