Digitale politikker på danske gymnasier
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Dagtilbud, skole og uddannelse
Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Digitale teknologier er i stigende grad blevet integreret på danske gymnasier i de senere år. Gymnasieloven understreger, at elever skal opnå digitale kompetencer. Samtidig anbefaler Børne- og Undervisningsministeriet, at gymnasier udvikler tiltag, der begrænser skærmbrug i både undervisning og pauser. Der er således en tvedelt opmærksomhed på teknologiernes potentialer og de risici, som følger med, såsom digital distraktion, ringere læringsudbytte og svækkede elevfællesskaber.
En gennemgang af 160 danske gymnasiers digitale politikker viser, at der på tværs af gymnasierne er relativt ensartede og stramt regulerede regler for elevers brug af computere og mobiltelefoner. Men når det gælder nyere dagsordener som brug af AI og undervisning i digital dannelse, er gymnasiernes digitale politikker præget af en større variation.
I gymnasiernes digitale politikker bliver der i høj grad sat krav til, at eleverne skal anvende computere og digitale programmer som arbejdsredskaber i undervisningen. Samtidig reguleres deres brug af disse teknologier betydeligt. Nogle politikker understreger for eksempel, at der også skal være skærmfrie tidsrum, og at det er læreren, der bør afgøre, hvornår mobiltelefoner tjener et formål i undervisningen.
Mange gymnasier har desuden politikker om digital dannelse og balancen mellem analoge og digitale lærings- og fællesskabssituationer, men indsatser for at fremme digital dannelse og teknologiforståelse varierer betydeligt fra gymnasium til gymnasium. Nogle gymnasier har udviklet konkrete forløb, hvor de forholder sig kritisk og reflekteret til online indhold og datasikkerhed.
Knap en fjerdedel af gymnasierne har offentliggjort politikker med strategier og retningslinjer for brug af AI. Disse gymnasier har en nuanceret tilgang til AI, hvor der er fokus på både muligheder og risici. Nogle politikker lægger vægt på risikoen for, at AI kan føre til plagiat, og betoner lærerens autoritet i forhold til at vurdere, hvornår brug af AI er lovlig. Andre politikker lægger vægt på, at fokus ikke må være på snyd, da det skaber usunde lærer-elev-relationer, og at lærere og elever må samarbejde for at finde den bedste vej frem for brug af AI på gymnasier.
Om notat
Notatet bygger på en gennemgang af 160 digitale politikker, som har været tilgængelige på de danske gymnasiers hjemmesider (STX og HF) i starten af 2026.
Udvalgte resultater:
- 87 procent af gymnasierne har offentliggjorte regler om, at elever ikke må benytte mobiltele-foner i undervisningen.
- 71 procent af gymnasierne har regler om, at elever ikke må benytte deres computer til ikke-faglige formål.
- 63 procent af gymnasierne nævner digital dannelse i deres politikker.
- 23 procent af gymnasierne har i begyndelsen af 2026 lettilgængelige AI-retningslinjer på deres hjemmeside.
Notatet indgår som en delundersøgelse i forskningsprojektet CONNECT: Samspillet mellem politikker, normer og sociale relationer i unges digitaliserede hverdag.
Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danmarks Frie ForskningsfondUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd