Misinformation om vacciner kan have langvarig effekt for især lavere uddannede

I 1987 blev MFR-vacciner, som beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, en del af det nationale vaccineprogram i Danmark. Et stort forskningsprojekt viser, at misinformation, der florerede om vaccinen for 30 år siden, stadig har betydning for, om forældre vælger, at deres børn skal vaccineres eller ej. 

”Når først der er skabt en mistillid til en vaccine, kan den holde ved meget længe. Det er nok det, der har overrasket mig mest: at forældre med kortere uddannelse stadig er præget af den debat og mistillid, der blev rejst for tre årtier siden,” siger Vibeke Tornhøj Christensen, seniorforsker og hovedforfatter på studiet. 

Forskningsstudiet ser på tilvalget af MFR-vaccinen blandt forældre med forskellige uddannelsesniveauer og betydningen af misinformation. Studiet er baseret på registerdata for mere end 1,2 millioner danske børn født mellem 1990 og 2011.

Resultaterne viser, at forskelle i vaccination mellem børn af højtuddannede og lavtuddannede forældre opstod efter en radioudsendelse i 1993, hvor en mulig – men senere afvist – sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme blev omtalt. Forældre med et lavere uddannelsesniveau var herefter mere tilbøjelige til at fravælge vaccinen. 

Misinformation bidrager til ulighed

Studiet bidrager til en voksende og international forskning, der undersøger, hvordan misinformation kan skabe eller forstærke sociale uligheder i sundhed. En udvikling, der ikke mindst er blevet tydelig med covid-19-pandemien, hvor misinformation affødte vaccinemodstand. 

”Når vaccineskepsis kan overleve 30 år i en tid uden eller med begrænset internet, kan jeg godt blive bekymret for, hvordan en tilsvarende misinformation ville påvirke i dag, hvor internettets algoritmer gør, at vi får mere af det samme,” siger Vibeke Tornhøj Christensen. 

Hun understreger, at det er vigtigt at finde andre veje til at få de grupper i tale, der bliver mest påvirkede af misinformation.