Ny rapport afdækker mange forskellige motiver til genopdragelsesrejser

Genopdragelsesrejser defineres i Barnets Lov og Straffeloven som rejser, hvor børn og unge sendes til udlandet under forhold, der er til alvorlig fare for deres sundhed eller udvikling.

Når et barn eller en ung bliver sendt til udlandet på genopdragelsesrejse, kan der ligge meget forskelligartede motiver bag.

I den ene ende af spektret kan der være tale om en ung, der afviger fra forældrenes normer i forhold til for eksempel fester og alkohol eller kærester, og som forældrene vil have tilbage på ’rette spor’. I den anden ende kan det være forældrene, som tager familien med til udlandet for at undgå, at myndighederne fjerner børnene, eller for eksempel en far, der tager børnene med til udlandet for at hævne en skilsmisse.

Genopdragelsesrejser er således et komplekst fænomen. Det viser en ny omfattende rapport om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, som VIVE har udarbejdet for SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

”Genopdragelsesrejser kan ikke skæres over én kam. Ofte lapper flere motiver ind over hinanden, når forældre sender deres børn til udlandet, og variationen er stor. Det gælder også varigheden af opholdet og de unges levevilkår i udlandet,” siger Anika Liversage, professor MSO og forfatter til rapporten.

Belastede familier i farezonen

Rapporten bygger blandt andet på 68 konkrete cases om genopdragelsesrejser. Heraf er 44 gennemført, mens 24 blev forhindret eller aldrig realiseret. Rapporten er baseret på kvalitative data og kan ikke fastslå omfanget af genopdragelsesrejser. Men den giver ny viden om forhold i familierne bag genopdragelsesrejserne, hvad der går forud, hvordan opholdene forløber, og ikke mindst hvilken støtte de unge får, når de er vendt hjem til Danmark,

I hovedparten af casene handler genopdragelsesrejserne om at genvinde kontrol – i forhold til den unge, i forhold til familien eller i forhold til myndighederne.

I en del af de 68 cases optræder vold som et middel til at opretholde klare normer og streng kontrol i familien. Der er imidlertid andet end normer, ære og værdier på spil. Det drejer sig nemlig også om udsatte familier med eksempelvis lav uddannelse, manglende beskæftigelse, dårlig økonomi, misbrug, krigstraumer og usikre opholdsgrundlag.

”Vi ved fra forskningen, at fattigdom øger risikoen for, at børn bliver udsat for vold eller mishandling. Vi ved også, at etniske minoritetsfamilier er mere socialt og økonomisk udsatte end majoritetsfamilier. Derfor må vi have det perspektiv med, når vi skal forstå genopdragelsesrejser,” siger Anika Liversage.

For danske myndigheder og fagpersoner er den store spændvidde i genopdragelsesrejserne en udfordring. Variationen gør det både vanskeligt at hjælpe unge forud for en rejse og at yde tilstrækkelig og relevant hjælp, når de unge vender hjem. VIVEs undersøgelse viser, at der kan være store forskelle på hjælpen til de unge, og at der mangler systematisk opfølgning på de hjemvendte.