Opsporing af pårørende halter i kommunerne

Pårørende bliver primært opsporet, når de selv henvender sig – eller når frontmedarbejdere opsøger dem. Men begge parter mangler ofte tid og viden. Det kan skabe ulighed i adgangen til støtte og stiller store krav til både den enkelte pårørende og medarbejder, viser en VIVE-undersøgelse.

Opsporing til pårørendetilbud sker primært ved, at pårørende selv henvender sig, eller ved at frontmedarbejdere, som ikke har pårørende som primært fokus, opsøger dem. Det viser en kortlægning – foretaget af VIVE for Ældre Sagen – af tilbud til pårørende i landets 98 kommuner.

Det er vigtigt, at alle pårørende får den støtte, der svarer til det ansvar, som de i stigende grad forventes at tage.

Marie Henriette Madsen, projektchef i VIVE.

"Når opsporing af behov for hjælp primært hviler på skuldrene af pårørende og frontmedarbejdere, kan det medføre ulige adgang til støtte. Hvem, der modtager hjælp, afhænger i høj grad af den enkeltes overskud, tid og viden. Det lægger et betydeligt pres på både pårørende og medarbejdere,” siger Marie Henriette Madsen, projektchef i VIVE.

Undersøgelsen viser, at de største barrierer for opsporing er, at pårørende mangler tid og overskud, mens front- og sundhedspersonalet ofte mangler kendskab til relevante tilbud. Det peger på et stort potentiale for at styrke kommunernes indsats, eksempelvis gennem mere systematisk vidensdeling om pårørendetilbud blandt medarbejdere i kontakt med pårørende.

Støttetilbud skal favne bredere

Kommunernes indsatser retter sig i høj grad mod pårørende til personer med demens, alderssvækkelse og – i nogen grad – fysiske sygdomme. Områder, der berører mange familier i Danmark. Samtidig viser VIVEs viden, at pårørende til personer med psykisk sygdom, misbrug eller kognitive handicap ofte oplever en betydelig belastning i hverdagen.

"Det er vigtigt, at kommunernes støtte og opmærksomhed favner bredt og tager højde for de forskellige udfordringer, pårørende står i – uanset hvad deres nære lever med. Der er behov for fleksible løsninger, der matcher både opgaverne og de ressourcer, pårørende har til rådighed " siger Marie Henriette Madsen.

Pårørende er udpeget som en central aktør i udviklingen af fremtidens velfærd i flere reformudspil, blandt andet 10-års-planen for psykiatrien og ældrereformen. Det øger behovet for støtte, så pårørenderollen ikke belaster deres helbred, trivsel og arbejdsliv, hvilket en VIVE-undersøgelse peger på kan være en konsekvens.

"Den viden, vi i dag har om pårørendes rolle og vilkår, peger på behovet for opmærksomhed på pårørende som en samlet gruppe på tværs af sektorer og ressortområder. Det er vigtigt, at alle pårørende får den støtte, der svarer til det ansvar, som de i stigende grad forventes at tage," siger Marie Henriette Madsen.

Hovedresultater: Pårørendetilbud i kommuner

Rapport: Pårørendetilbud i kommuner

Om undersøgelsen

VIVEs kortlægning af kommunernes tilbud til pårørende viser blandt andet, at:

kommunernes politiske fokus i høj grad er på inddragelse af og samarbejde med pårørende, men i mindre grad på støtte til pårørende. De tilbud der findes om støtte og egenomsorg er typisk målrettet specifikke sygdomme.
der ses en stigning i antallet af kommuner med pårørendevejledere siden 2020, men under halvdelen af kommunerne har denne funktion til rådighed
pårørende til personer med alderssvækkelse, demens og fysisk sygdom er centrale målgrupper for de pårørenderettede tilbud
kommunerne vurderer, at de eksisterende pårørenderettede tilbud ikke når ud til alle de pårørende med behov
politisk og ledelsesmæssig prioritering af pårørendeområdet i kommunerne har betydning for om pårørendetilbud bevares og udvikles.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer udsendt til sundheds- og omsorgschefer, ældrechefer eller tilsvarende i Danmarks 98 kommuner, hvoraf 73 kommuner enten helt eller delvist har gennemført spørgeskemaet.

Dertil er der indhentet supplerende information fra kommunernes hjemmesider for udvalgte spørgsmål, der ikke er blevet besvaret. Endelig er der foretaget kvalitative interviews med ledere og medarbejdere i seks kommuner, som er valgt ud fra geografisk spredning og forskellighed i de tilbud, der gives til pårørende.

Pårørende i Danmark

VIVE har tidligere foretaget en national kortlægning af, hvordan rollen som pårørende påvirker egen trivsel og livssituation på tværs af sygdomsgrupper, geografi, alder og type af relation til den sygdomsramte.

Undersøgelsen består af to delundersøgelser – en kvalitativ del og en kvantitativ del, der blandt andet viser, at:

45 procent af den danske befolkning over 18 år er pårørende
kompleksiteten af både den nærtståendes sygdom og den pårørendes eget helbred, arbejdssituation og mulighed for støtte udefra er afgørende forhold, der påvirker den pårørendes hverdagsliv
44 procent oplever, at de må tilsidesætte egne behov
inddragelse af og støtte til pårørende kræver en løbende opmærksomhed og et blik for hele den pårørendes situation for at fange, om der sker ændringer undervejs, som kan bidrage til, at den samlede belastning bliver for stor
omkring 60 procent af de pårørende oplever at skulle kæmpe med sundhedsvæsen og kommune for at få den hjælp, deres nærtstående har ret til.

Undersøgelsen består af et spørgeskema fremsendt til 100.000 personer, hvoraf 26.000 har besvaret det, samt kvalitative interviews med 54 pårørende.