Skolen mangler ikke uddannede lærere, men evnen til at lokke dem tilbage

Begejstringen var til at tage og føle på hos Danmarks Lærerforening, da Socialdemokratiet præsenterede deres “lilleskolereform” med maksimalt 14 elever i klasserne fra 0. til 3. klasse.

Formand Gordon Ørskov Madsen kaldte udspillet et tiltrængt løft til folkeskolen. For andre – både på Christiansborg og blandt centrale skoleaktører – var begejstringen mere afdæmpet. Her gik kritikken især på, hvor (u)realistisk det er at skaffe de mange lærere, som forslaget forudsætter. Er der overhovedet lærere nok?

Det korte svar er ja. Danmark mangler ikke læreruddannet arbejdskraft. For lærerne findes derude, de arbejder bare andre steder end i folkeskolen. Men skal ambitionen om en lilleskolereform – eller noget i den retning - lykkes, handler det næppe om at trylle tusindvis af nye lærere frem, men om at få en del af dem, der har forladt professionen, tilbage i folden.

Dermed bliver spørgsmålet ikke, om kapaciteten eksisterer – men hvad der skal til for at gøre det attraktivt at vende tilbage.

Mange lærere vælger tidligt folkeskolen fra

Det er veldokumenteret, at andelen af læreruddannede i arbejdsstyrken, som faktisk underviser i folkeskolen, er faldende. Det viser analyser fra AE, Rockwool Fondens Forskningsenhed og VIVE. Det er desuden veldokumenteret, at en betydelig del af de læreruddannede aldrig ender i folkeskolen.

Lad os sætte nogle konkrete tal på. Ser vi på dimittendårgange fra 2005–2010, så arbejder knap en tredjedel af denne gruppe ikke i folkeskolen i det første år efter endt uddannelse. Det vil sige, at en betydelig del af de nyuddannede lærere enten søger væk fra folkeskolen med det samme eller slet ikke træder ind i den.

Ser vi på dimittenderne fra 2008–2017, så arbejder 43 procent af denne gruppe for nuværende ikke i folkeskolen. Det vil sige, at næsten halvdelen af en ”hel generation” af uddannede lærere i dag befinder sig uden for folkeskolen.

En analyse fra AE viser desuden, at der i 2023 var 84.400 læreruddannede i arbejdsstyrken. Lidt over halvdelen, 52 procent, arbejdede i folkeskolen, mens 18,4 procent – godt 15.000 personer – havde job uden for undervisningssektoren.

Tilbage i folden - men hvordan?

Set i det lys er udfordringen mindre mystisk, end den ofte fremstilles – men til gengæld mere tydelig: Mange læreruddannede fravælger folkeskolen i de første år, og mange forlader faget helt.

Der er i sig selv ikke noget problem i, at uddannede lærere bruger deres kompetencer uden for skolen. Men når så mange aktivt vælger folkeskolen fra – og gør det så tidligt – peger det på et spørgsmål om omdømme og det oplevede arbejdsliv.

For få år siden talte alle om en sygeplejerskekrise. I dag er antallet af sygeplejersker i hospitalssektoren tilbage på niveauet før strejken i 2021, flere arbejder fuldtid, og fastholdelsen er forbedret markant i flere regioner. Det skete ikke af sig selv, men fordi arbejdsvilkår og anerkendelse blev et politisk hovedspor.

Det viser, at en profession kan genvinde tabt terræn, når løn og arbejdsvilkår udvikler sig i samme retning. Lærerne fik med OK24-forliget i 2024 – blandt mange andre tiltag – en lønstigning. Og med udsigt til færre elever i klasserne, som Socialdemokratiet lægger op til, er der samtidig mulighed for en reel forbedring af arbejdsvilkårene.

Kombinationen af bedre rammer og et styrket professionelt omdømme kan være det, der gør forskellen mellem fortsat frafald og en langsom genopbygning af folkeskolens attraktivitet.