Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 16. DEC 2025
  • Socialområdet
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Sundhed
  • Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed

ABC-gruppeforløb – sammen om at styrke mental sundhed

Slutevaluering

Udgivelsens forfattere:

  • Christoffer Scavenius
  • Alexandrina Schmidt
  • Katrine Schneekloth Friis Nielsen
  • Socialområdet
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Sundhed
  • Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed
Grafik: Hanne Bang Christensen/VIVE
Denne evaluering belyser implementering, virkning, omkostninger og efterspørgsel ved ’ABC-gruppeforløb.
  • Christoffer Scavenius

    Chefanalytiker

    33 48 09 71
    css@vive.dk

Borgere med psykiske vanskeligheder oplever en forbedring af deres mentale sundhed under og efter deltagelse i ’ABC-gruppeforløb – sammen om at styrke mental sundhed’, hvorigennem de kommer med i meningsfulde fællesskaber. Det viser en evaluering af forløbet, som bygger på omfattende dataindsamling blandt medarbejdere og deltagere i seks kommuner.

Stigningen i antallet af borgere med psykiske vanskeligheder har medført et øget pres på kommunerne. De efterspørger derfor viden om gruppeforløb, som kan styrke borgernes mentale sundhed og derved mindske afhængighed af kommunal støtte.

Denne evaluering belyser implementering, virkning, omkostninger og efterspørgsel ved ’ABC-gruppeforløb – sammen om at styrke mental sundhed’, som kort fortalt er en recovery-baseret gruppeindsats, hvor der bygges bro til lokale fællesskaber. Det er Social- og Boligstyrelsen, der har bestilt evalueringen, og fokus er blandt andet på, om forløbet er fagligt implementerbart, om det styrker deltagernes mentale sundhed, hvad gruppeforløbet koster for kommunerne, og om kommunerne ønsker sådan et gruppeforløb i viften af tilbud til målgruppen.

Resultater peger på, at gruppeforløbet er fagligt velegnet og muligt at implementere i kommunernes socialafdelinger. Deltagerne giver også udtryk for at have glæde af forløbet. De finder blandt andet nye meningsfulde fællesskaber, og deres mentale sundhed styrkes under og efter forløbet.

For en kommune koster fire gruppeforløb om året omkring et årsværk. Alle seks kommuner har valgt at arbejde videre med en recovery-baseret gruppemetode, hvor der bygges bro til foreninger eller organisationer i civilsamfundet. Alt-i-alt viser projektet således nogle flotte resultater og et anbefalelsesværdigt gruppeforløb, der har potentiale for udbredelse til andre kommuner.

Rapporten belyser også faldgruber, for eksempel udfordringer med rekruttering og frafald af deltagere samt deltagernes fortsatte afhængighed af kommunal støtte, som kan stå i vejen for gruppeforløbets udbredelse. Rapporten kommer også med anbefalinger til, hvordan kommunerne fremadrettet kan forfine ABC-gruppeforløb og muligvis løse nogle af de udfordringer, der er ved forløbet.

Læs rapportens hovedresultater
Læs nyhed om rapporten

Relateret indhold

ABC-gruppeforløb – sammen om at styrke mental sundhed
Rapport
15. OKT 2024

ABC-gruppeforløb – sammen om at styrke mental sundhed

  • Socialområdet
  • Socialområdet
ABC-gruppeforløb – sammen om at styrke mental sundhed

Udgivelsens forfattere

  • Christoffer ScaveniusAlexandrina SchmidtKatrine Schneekloth Friis Nielsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Social- og Boligstyrelsen
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev