Videnskabelig artikel 26. MAR 2025
At beskrive det ubeskrivelige
Udgivelsens forfattere:
Når børn og unge åbner op om oplevelser med vold, er det ikke noget, de gør alene – det sker i samspil med personer omkring dem. Personer i børnenes og de unges hverdagsliv – både nære og professionelle relationer – spiller en vigtig rolle i at støtte dem i at forstå og give udtryk for deres oplevelser. Dette kan dog være en vanskelig proces, og den måde, omgivelserne reagerer på og stiller spørgsmål på, kan have afgørende betydning for, om børnene og de unge deler deres oplevelser. Denne artikel tager udgangspunkt i børn og unges erfaringer med at fortælle om vold. Med afsæt i et børneinddragelsesperspektiv sætter artiklen fokus på, hvordan børns perspektiver kan tilvejebringes i professionelle relationer, så de oplever sig støttet i at give udtryk for vanskelige oplevelser. Metodisk bygger artiklen på interview med 16 børn og unge i alderen 12-25 år, som har oplevet vold i hjemmet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Dansk Paedagogisk Tidsskrift