Beyond entrepreneurship education: the long-term impact of higher education teaching models on new venture creation
Udgivelsens forfattere:
- Kasper Merling Arendt
- Bo T. Christensen
- Vibeke Myrup Jensen
- Beatrice Schindler Rangvid
- Trine Bille
Abstract
Formål
De pædagogiske tilgange på videregående uddannelser påvirker de studerendes intentioner om at starte egen virksomhed. Der findes imidlertid begrænset viden om pædagogikkens langsigtede effekter på opstarten af nye virksomheder. Tidligere forskning har fokuseret snævert på effekterne af de pædagogiske tilgange udelukkende på entreprenørskabsuddannelser, mens dette studie bevæger sig ud over dette snævre fokus ved at undersøge effekterne af forskellige pædagogiske tilgange på virksomhedsopstart over en bred vifte af forskelligartede uddannelsesprogrammer.
Design/metode
Vi undersøger effekten af pædagogiske undervisningstilgange på etablering af nye virksomheder på tværs af 35 uddannelsesprogrammer (både entreprenørskabs- og andre erhvervsøkonomiske programmer) ved en stor dansk handelshøjskole, hvor vi følger data for virksomhedsopstart i op til 5 år, efter at de studerende dimitterer (N = 4.717).
Resultater
”Kompetencebaserede” undervisningstilgange har en positiv effekt på, om dimittender etablerer nye virksomheder inden for de første 5 år på tværs af alle uddannelser, uden forskel mellem entreprenørskabsprogrammer og øvrige erhvervsøkonomiske programmer.
Forskningsmæssige begrænsninger og implikationer
Disse fund har betydning for både uddannelses- og entreprenørskabsforskning samt for politikere og undervisere, da resultaterne peger på, hvordan særlige pædagogiske greb kan tages i brug, hvis man ønsker at fremme erhvervsaktivitet blandt dimittender – også uden for traditionelle entreprenørskabsuddannelser.
Originalitet/værdi
For første gang påvises det, at ”kompetencebaserede” undervisningstilgange har en effekt på virksomhedsopstart på tværs af forskellige erhvervsøkonomiske programmer. Et centralt fund er, at undervisningstilgange har langsigtet betydning for iværksætteri, og at dette gør sig gældende, uanset om programmets indhold er centreret omkring entreprenørskab eller andre erhvervsøkonomiske emner.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
International Journal of Entrepreneurial Behavior & Research