Børn og unge i matematikvanskeligheder
Udgivelsens forfattere:
- Dagtilbud, skole og uddannelse Dagtilbud, skole og uddannelse
Uddannelse er et af de forhold, som har størst betydning for både samfundets udvikling og den enkeltes livsmuligheder. Manglende matematikfærdigheder kan dog være en udfordring for at få en uddannelse.
15 pct. af danske 15-årige har så store udfordringer med matematik i PISAs matematiktest i 2018, at deres matematikfærdigheder vurderes at være utilstrækkelige for at begå sig i samfundet. Vi ved imidlertid ikke meget om børn og unge i matematikvanskeligheder. Formålet med denne undersøgelse har været at tilvejebringe ny dansk viden om børn og unge i matematikvanskeligheder. Undersøgelsen er finansieret af Egmont Fonden.
Forringede uddannelseschancer
Undersøgelsen viser, at matematikvanskeligheder i 9. klasse giver efterslæb gennem livet. Unge i matematikvanskeligheder har betydeligt ringere uddannelseschancer end unge med middel eller gode matematikfærdigheder. De har lavere sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangseksamen samt for at påbegynde en ungdomsuddannelse 5 år efter grundskolen og færdiggøre en ungdomsuddannelse 10 år efter grundskolen.
Tidlig opsporing af vanskeligheder
Undersøgelsen viser også, at faglige resultater allerede i 2. og 3. klasse kan bruges til at opspore matematikvanskeligheder. Der er en klar sammengæng mellem de unges faglige resultater i indskolingen og senere matematikvanskeligheder i 9. klasse. Blandt de elever, som i 3. klasse klarer sig dårligt i den nationale test i matematik, er 40 pct. i matematikvanskeligheder i 9. klasse. Det synes derfor at være muligt at opspore unge i matematikvanskeligheder relativt tidligt i skolen.
Fravær, lavere trivsel og funktionsnedsættelse
Skolegangen for unge i matematikvanskeligheder er ikke kun præget af faglige, men også trivselsmæssige udfordringer, som spiller ind på deres muligheder for at være læringsparate. Tre gange så mange unge i matematikvanskeligheder har en funktionsnedsættelse sammenlignet med unge med middel matematikfærdigheder, og de har endvidere mere fravær og lavere trivsel.
Etnicitet og social baggrund har betydning
Unge i matematikvanskeligheder adskiller sig fra unge med middel eller gode matematikfærdigheder på en lang række områder. Unge i matematikvanskeligheder kendetegnes ved oftere at være etniske minoritetsunge, og de kommer langt oftere fra ikke-boglige hjem eller fra hjem, hvor forældrene har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Metode
Undersøgelsen bygger på registerbaserede analyser af mere end 780.000 unge, som har afsluttet 9. klasse i henholdsvis 2002-2004, 2007-2009, 2012-2014 og 2017-2019.
Der findes ikke en officiel definition af matematikvanskeligheder. Vi identificerer unge i matematikvanskeligheder på baggrund af en kombination af deres karaktergennemsnit ved de obligatoriske afgangsprøver i matematik og deres standpunktskarakterer i matematik i 9. klasse. Unge i matematikvanskeligheder definerer vi som de 15 pct., der har det laveste eller intet karaktergennemsnit. Det svarer cirka til de unge, som ikke består matematik (karakter under 2). Det er vigtigt at understrege, at vi med denne identifikation af matematikvanskeligheder ikke med sikkerhed kan vide, om det er er andre faktorer hos de unge, som driver de fundne resultater.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Egmont FondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd