Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 15. JAN 2020
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie

Børnenes Brobygger

Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Fredercia Kommune og civilsamfundet

Udgivelsens forfattere:

  • Katrine Nøhr
  • Hanne Søndergård Pedersen
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Download udgivelsen Hent rapporten Børnenes brobygger
Download udgivelsen Hent rapporten Børnenes brobygger
  • Katrine Nøhr

    Senioranalytiker, cand.scient.pol.

    33 69 77 05
    kano@vive.dk

Der er potentiale for at styrke samarbejdet mellem kommune og civilsamfund i et nyt projekt, der skal understøtte udsatte børn og unges positive udvikling. Det viser en baselinemåling, som VIVE har gennemført for Red Barnet i Fredericia Kommune.

Red Barnet har i samarbejde med Fredericia Kommune udviklet projekt ’Børnenes Brobygger’. Projektet skal understøtte udsatte børn og unges positive udvikling og styrke den tidligt forebyggende indsats. Det skal ske ved at etablere et tæt og koordineret samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet, for eksempel de lokale sportsklubber eller frivillige sociale tilbud.

Tanken bag brobyggerfunktionen er at skabe værdi og sammenhæng for de udsatte børn og unge ved at kombinere den kommunale tilbudsvifte med civilsamfundets mange tilbud. VIVE evaluerer udviklingsprojektet, og dette notat er en baselinemåling af samarbejdet mellem kommune og civilsamfund ved projektets start. Baselinemålingen skal danne grundlag for at måle den udvikling, som brobyggerfunktionen skaber i samarbejdet mellem kommune og civilsamfund.

Resultater

Målingen viser, at kommunale aktører som for eksempel familiekonsulenter og socialrådgivere i højere grad inddrager løsninger fra civilsamfundet, når de møder børn og unge i en udsat position, end medarbejdere i skoler gør. Flere af de kommunale aktører har henvist børn og unge, og dem, der har henvist, har også henvist flere. Det gælder både i forhold til tilbud bredt i civilsamfundet og til fritidsaktiviteter gennem Fritidspas, der er et team, der yder fritidsvejledning og samarbejder med sportsklubber, spejderforeninger, rollespilsklubber og den kreative skole i kommunen. Samtidig vurderer lærere og pædagoger på skolerne, at de ville henvise flere børn og unge, hvis de havde mere tid og viden om civilsamfundets tilbud. Baselinemålingen viser altså, at der tilsyneladende er et potentiale for at styrke samarbejdet mellem civilsamfundet og lærer og pædagoger på skolerne

Metode

Baselinemålingen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 455 kommunale aktører og 96 repræsentanter fra civilsamfundet i Fredericia Kommune.

Læs også

Børnenes Brobygger – Baselineundersøgelse af samarbejdet mellem Herning Kommune og civilsamfund

Udgivelsens forfattere

  • Katrine NøhrHanne Søndergård Pedersen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Red Barnet
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev