Borgerdrevne kommunale folkeafstemninger
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering Ledelse og implementering
Det lokale demokrati spiller en central rolle i folkestyret. Derfor er der god grund til at have fokus på, om demokratiet i de danske kommuner kan styrkes.
Et potentielt redskab er borgerdrevne kommunale folkeafstemninger. Det vil sige folkeafstemninger, som borgere tager initiativ til.
På baggrund af drøftelser i Folketinget har Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Indenrigs- og Boligministeriet) bedt VIVE undersøge borgerdrevne kommunale folkeafstemninger.
Rapporten giver et solidt vidensgrundlag til diskussioner om, hvordan rammerne for det danske lokaldemokrati bør være i fremtiden. Hensigten er, at rapporten kan bruges af politikere, medier og borgere – kort sagt alle med interessere i det danske lokaldemokrati.
Mange mulige modeller for borgerdrevne folkeafstemninger
Vores afdækning af borgerdrevne folkeafstemninger i Schweiz, Sverige, Tyskland og USA viser, at rammerne for sådanne afstemninger kan variere markant. Der er med andre ord ikke blot én mulig model for borgerdrevne folkeafstemninger. Borgernes indflydelsesmuligheder afhænger blandt andet af, om borgernes muligheder for at stille forslag er begrænset til specifikke emner, hvor mange underskrifter de skal indsamle, hvorvidt der opstilles krav om kvalificerede flertal og hvorvidt afstemningsresultaterne er bindende.
Borgerdrevne folkeafstemninger kan have demokratiske og økonomiske konsekvenser
Forskning peger på, at borgerdrevne folkeafstemninger eksempelvis kan styrke borgernes politiske interesse og politikeres viden om borgernes præferencer. Borgernes valgdeltagelse kan både stige og falde, afhængig af hvilken model for borgerdrevne afstemninger, man anvender.
Borgerdrevne folkeafstemninger kan også påvirke størrelsen af de offentlige budgetter og prioriteringerne inden for disse budgetter. Borgerdrevne folkeafstemninger fører dog ikke i sig selv til øget gældsætning eller dramatiske ændringer i de offentlige budgetter.
Borgerne er mere positive over for borgerdrevne folkeafstemninger end kommunalpolitikerne
De danske borgere bakker til en vis grad op om den grundlæggende idé om borgerdrevne afstemninger, mens kommunalpolitikerne er skeptiske.
Mange borgere har dog ikke en klar holdning til borgerdrevne folkeafstemninger. Både borgere og politikere bliver mere positive over for borgerdrevne folkeafstemninger, hvis de får at vide, at sådanne afstemninger anvendes i andre lande. Hvis der kommer offentlig debat om emnet, kan holdningerne derfor ændre sig markant.
Anbefaling
I sidste ende er det et politisk valg, hvorvidt borgerdrevne folkeafstemninger skal indføres i de danske kommuner. Valget afhænger af, hvor stor vægt man tillægger de fordele og ulemper, der kan være ved at indføre muligheden for sådanne afstemninger. Denne afvejning afhænger i høj grad af, hvilke demokratiske idealer man ønsker at lægge til grund for indretningen af det danske lokaldemokrati.
Metode
Undersøgelsen er baseret på flere analytiske tilgange og datakilder. Undersøgelsen er således baseret på både omfattende desk research af eksisterende viden på området, egne beregninger baseret på kommunale regnskabstal og spørgeskemaundersøgelser blandt cirka 2.000 danske borgere og 800 kommunalpolitikere.
Sådan fungerer borgerdrevne folkeafstemninger
Borgerdrevne folkeafstemninger anvendes i dag i en række lande, for eksempel i Schweiz, Sverige, Tyskland og USA.
Borgerdrevne folkeafstemninger betyder, at borgere kan kræve en folkeafstemning om et kommunalpolitisk spørgsmål, hvis et givet antal borgere skriver under på kravet om en afstemning. I Danmark er det i dag udelukkende kommunalbestyrelsen, der kan tage initiativ til en bindende folkeafstemning.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Sundheds- og indenrigsministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd