Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Andet 13. MAR 2023

Buurtzorg – den organisatoriske grundmodel

Notat

Udgivelsens forfattere:

  • Pia Kürstein Kjellberg
  • Martin Sandberg Buch
  • Jakob Kjellberg
  • Mickael Bech
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Download udgivelsen Download notatet Buurtzorg – den organisatoriske grundmodel
Download udgivelsen Download notatet Buurtzorg – den organisatoriske grundmodel
  • Pia Kürstein Kjellberg

    Projektchef, cand.scient.adm., ph.d. i organisation

    41 39 35 28
    piak@vive.dk

Buurtzorg-modellen er bygget op omkring små selvstyrende teams på maks. 12 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. De tilrettelægger selv deres arbejde og bruger 61 procent af tiden på borgerne. Ledelse og administration er skåret ned til et minimum.

Der er stor interesse for, hvordan og hvorvidt den nederlandske Buurtzorg-model kan anvendes som afsæt for udvikling af den danske ældrepleje.

VIVE er engageret i udviklingsarbejdet i en række forskellige kommuner og har oparbejdet en solid viden om Buurtzorg-modellen og ”oversættelsen” af den til danske forhold.

I dette notat beskriver vi Buurtzorgs organisatoriske grundmodel for derved at skabe viden om, hvad der mere konkret muliggør ældrepleje i små, tværfaglige borgerteams med et minimum af administration og ledelse.

Selvstyrende teams med et minimum af ledelse

Notatet beskriver, hvordan Buurtzorg-modellen er bygget op omkring:

  • selvstyrende teams med maks. 12 sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, der arbejder ud fra visionen om den selvhjulpne borger, og som har forpligtet sig på at bruge 61 procent af deres arbejdstid på borgerne.
  • et elektronisk omsorgssystem, der indeholder alt, hvad teamene skal bruge, samlet på ét sted.
  • en tydelig, men fysisk distanceret ledelse bestående af én central værdibærer og en mindre gruppe af erfarne sygeplejersker i rollen som regionale coaches, som teamene kan kontakte, når og hvis de har brug for rådgivning i dagligdagen.
  • et nationalt servicekontor, der understøtter teamene praktisk og administrativt.

Kompetenceudvikling, roller og udviklingstid

Notatet beskriver samtidig, hvordan kompetenceudvikling og brug af standardiserede roller er afgørende for, at teamene kan fungere i praksis.

Endvidere beskriver notatet, hvordan hvert Buurtzorg-team får en opstartsperiode på 3 måneder til at komme på plads, før de forventes at leve op til aftalen om at bruge 61 procent af deres tid på borgerne.

Anbefalinger

VIVE anbefaler at afsøge de perspektiver, der kan ligge i Buurtzorg-modellen i forhold til at imødekomme ældreplejens udfordringer. Der er både perspektiver i små og tværfaglige borgerteams, nye, skræddersyede it-systemer og nye former for ledelse og administration. Opstarten med satsning på kompetenceudvikling, standardiserede roller og udviklingstid fremstår også som væsentlig på baggrund af VIVEs arbejde.

Metode

VIVE har igennem en årrække haft interesse i og studeret den nederlandske Buurtzorg-model. Vi har udgivet en rapport om Buurtzorg-modellen, været på studietur til Holland og deltaget i diverse møder og samtaler med nøglepersoner i Buurtzorg med henblik på at afklare og forstå, hvordan modellen fungerer i praksis, og hvordan den kan ”oversættes” til en offentligt drevet dansk ældrepleje.

Dette notat er udarbejdet i forlængelse af VIVEs studietur hos Buurtzorg i november 2021. Det trækker samtidig på en række af de møder og korrespondancer, vi har haft med nøglepersoner fra Buurtzorg som del af projektet Kaffe først – mennesket før bureaukratiet i Haderslev Kommune.

Læs mere

VIVEs udviklingslaboratorium for faste, tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet

Temaside om for faste, tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet

MERE FRA SAMME UNDERSØGELSE

Notat
22. SEP 2023

Teamroller i Buurtzorg og faste, tværfaglige og selvstyrende teams

  • Sundhed
  • Ældre
  • Sundhed, Ældre
Andet
13. MAR 2023

Økonomioverblik i selvstyrende teams

Andet
13. MAR 2023

Den økonomiske grundmodel for sundheds- og ældreplejen i Nederlandene

Andet
13. MAR 2023

Borger-, pårørende- og netværksinddragelse i den nederlandske Buurtzorg-model

Andet
17. NOV 2022

Brugertidsprocenter i ældreplejen

  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Andet
27. OKT 2022

Medarbejdersammensætning i Buurtzorg sammenlignet med den danske ældrepleje

  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Ældre, Ledelse og implementering
Undersøgelse i gang
1. JAN 2022 — 31. DEC 2023

VIVE etablerer et udviklingslaboratorium for faste, tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet

  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Sundhed
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed

Udgivelsens forfattere

  • Pia Kürstein KjellbergMartin Sandberg BuchJakob KjellbergMickael Bech

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev