Rapport 26. SEP 2014
Danskernes pensionsopsparinger og indkomster 2000-2011
Udgivelsens forfattere:
- Anna Amilon
- Gabriel Pons Rotger
- Anders Gade Jeppesen
Ældre
Arbejdsmarked
Ældre, Arbejdsmarked
Denne rapport har til formål at belyse danskernes pensionsdækning i perioden 2000-2011 med særligt fokus på den såkaldte restgruppe – dvs. de personer, som risikerer at få lave pensioner og dermed at være mere eller mindre afhængige af overførsler fra det offentlige efter pensioneringen.
Rapporten undersøger pensionsformuer, indbetalinger til pension samt pensionisternes indkomster og dækningsgrader. Derudover undersøges det, hvordan pensionister oplever deres økonomi, hvor tilfredse de er med deres økonomiske situation, samt hvordan forbruget ændrer sig, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Rapporten viser, at pensionsformuerne og pensionsindbetalingerne er steget for langt de fleste grupper af danskere. Der er dog en meget stærk sammenhæng mellem deltagelse på arbejdsmarkedet og fremtidig pensionsindkomst. Personer, der har en lav eller slet ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, risikerer at få meget lave indkomster som pensionister, og disse personer er også overrepræsenterede i restgruppen.
Rapporten påpeger derfor, at lave pensionsindkomster ikke primært er relateret til pensionssystemet, men til restgruppens svage tilknytning til arbejdsmarkedet.

Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd