Evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien

Baggrund

Et flertal i Folketinget har ønsket en undersøgelse af en række beslutninger og deres indvirkning på samfundet og den enkelte borgers dagligdag som følge af covid-19-pandemien, der ramte Danmark i starten af 2020 og varede ind til 2022.

Formål

De tre første delrapporter i projektet har til formål at afdække eksisterende viden igennem litteraturgennemgang og interviews med relevante aktører herunder personer, der havde aktive roller i håndteringen af pandemien. De tre delrapporter har lidt forskelligt fokus og metode, men overordnet er formålet at afdække effekter og konsekvenser af pandemien og indsamle læringer til fremtidig krisehåndtering.

Resultater

De første tre delrapporter i projektet har omhandlet effekterne af smittedæmpende tiltag, de afledte effekter af pandemien og organisatoriske erfaringer.

Delrapport 1: Effekter af ikke-farmakologiske tiltag på smittespredning

Rapporten finder, at flere ikke-farmakologiske tiltag har bidraget til at begrænse smittespredningen af covid-19-pandemien i Danmark, herunder indlæggelser og dødelighed. Effekten har dog i mange tilfældet varieret afhængigt af, hvordan og hvornår tiltagene blev indført, samt af befolkningens efterlevelse. Evidensen understreger, at ingen enkeltstående indsats har været tilstrækkelig, men at en koordineret pakke af tidligt iværksatte tiltag har været mest effektiv.

Delrapport 2: Økonomi og virksomheder, trivsel og indlæring og sygehusenes patientbehandling

Pandemien og pandemihåndteringen havde stor betydning for økonomien, trivsel og indlæring blandt børn og unge, og sygehusenes patientbehandling – dog med meget forskellige konsekvenser og varighed. Økonomien blev voldsomt påvirket af første nedlukning, men vendte i store træk hurtigt tilbage til et normalt leje henover sommeren 2020, og blev i langt mindre grad påvirket af de efterfølgende nedlukninger. Dette skyldtes formodentlig en kombination af mindre usikkerhed og en tilpasning til situationen under de senere faser.

Trivsel- og indlæring blandt børn og unge blev påvirket under nedlukninger, men der ses også indikationer på længerevarende negative effekter på social trivsel og indlæring blandt nogle børn og unge. På sygehusområdet blev den elektive aktivitet under den første nedlukning næsten halveret – hvilket var i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der ses dog også afledte effekter, blandt andet borgere, der undlod at søge læge af frygt for smitte eller uklarhed om adgangen til sundhedsvæsenet. Der opstod også områder med overkapacitet, hvor medarbejdere blev hjemsendt, eller ikke havde noget at tage sig til.

Delrapport 3: Værnemidler, vaccineindsats og samspillet mellem offentlige aktører

En central pointe på tværs af de tre temaer afdækket i delrapport 3 er, at Danmark i udgangspunktet var utilstrækkeligt forberedt på at håndtere en sundheds- og samfundskrise af det omfang som covid-19-pandemien udgjorde. Krisehåndteringen stillede store krav til de involverede aktører og synliggjorde et betydeligt behov for nye løsninger i forhold til samspillet om krisehåndtering og den praktisk gennemførelse af indsatser. Der var mange udfordringer undervejs, men evalueringen finder, at covid-19-håndteringen overordnet set lykkedes godt på tværs af de områder der belyses i delrapporten.