Evaluering af puljen til forsøg med selvvisitation
Udgivelsens forfattere:
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Ældre
Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Ældre

Syv kommuner har fået midler fra puljen til forsøg med selvvisitation på ældreområdet. Puljen blev etableret med henblik på at understøtte kommunale forsøg på at give medarbejderne et større fagligt råderum, så de mere fleksibelt kunne tilrettelægge indsatsen med afsæt i borgernes ønsker og behov. Målgruppen var ældre borgere, der fik personlig pleje eller praktisk hjælp i hjemmet.
Inspiration til implementering af ældrereformen
VIVEs evaluering identificerer følgende otte virkningsmekanismer til brug for implementering af ældrereformen:
1) ny tilgang i visitationen
2) visitation i pakker
3) definition af helhedsplejeforløb
4) tværfagligt samarbejde med afsæt i borgerens aktuelle behov
5) faste teams med fast visitator
6) forsøg med bytteydelser (og rammesætning heraf)
7) samarbejde med pårørende og civilsamfund
8) ligestilling af private leverandører.
Ved overgang fra visitation i enkeltydelser til visitation i brede pleje- og omsorgsforløb anbefaler VIVE få forløb, teambaserede beslutninger, brug af princippet om gynger og karruseller, planlægning i besøg frem for ydelser, systematisk opfølgning samt databaseret (økonomi-)styring.
Opmærksomhed på oversættelser
VIVEs evaluering henleder samtidig opmærksomheden på de oversættelser, der sker, når politik udmøntes i praksis. I det konkrete tilfælde er der både sket forskydninger i forhold til puljens målgruppe, deltagerkreds og forståelse af begrebet ’selvvisitation’. Oversættelserne er sket, idet Social- og Boligstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har samarbejdet om puljens udmøntning. Det har medført, at deltagerkommunerne i et vist omfang har arbejdet med noget andet end det, som det oprindeligt var formålet med puljen at støtte.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Ældreministeriet (SSA-aftalen)Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd