Emmy Hjort-Enemark Topholm

Et tydeligt mandat, formel kompetenceudvikling og tillidsfulde lederfællesskaber med let adgang til sparring kan understøtte god ledelse af faste teams i ældreplejen. Det viser en ny analyse fra VIVE, der på tværs af fire kommuner identificerer en række fælles kendetegn ved god ledelse. Også administrativ og faglig støtte samt rammer, der giver lederen mulighed for at være nærværende i de faste teams, hverdag er vigtige.

VIVEs evaluering af puljen til forsøg med selvvisitation beskriver otte virkningsmekanismer til brug for implementering af ældrereformen. Den henleder samtidig opmærksomheden på de oversættelser, der sker, når politik udmøntes i praksis.

Haderslev Kommune har gennem flere år udviklet ældreområdet efter inspiration fra den nederlandske Buurtzorg model. VIVEs evaluering viser, at den nye organisering har medført bedre kontinuitet og mulighed for tværfaglig sparring, men at der fortsat er plads til forbedringer.

Delevaluering af 25 kommuners arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams viser, at de involverede fagpersoner generelt vurderer arbejdet med at indføre faste, tværfaglige og selvstyrende teams positivt i forhold til de målsætninger og forventninger, der har dannet grundlag for såvel puljen som de enkelte kommuners projekter. Særligt de udkørende medarbejdere i hjemmeplejen oplever positive resultater.

Flere af de 25 kommuner er godt i gang med at udvikle faste, tværfaglige og selvstyrende teams. Organiseringsmodellen forbindes med højere kvalitet i indsatsen til borgerne samt øget trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne. Evalueringen viser dog, at der er tale om et langsigtet udviklingsarbejde, og at ældreplejens samlede organisering og rammevilkår begrænser muligheden for at realisere teamorganiseringens fulde potentiale.

Delevaluering af 25 kommuners arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams viser, at borgernes vurderinger og prioriteringer i høj grad matcher målsætningerne, der har dannet grundlag for puljen. Borgerne er tilfredse med det faste personale de modtager hjælp fra i de etablerede teams, men de er ikke i stand til at vurdere om teamorganiseringen har ændret kvaliteten af hjælpen.

Presset på ældreplejen stiger. Den kan føre til, at danskerne skal tage sig mere af deres ældre familiemedlemmer, venner og naboer i fremtiden. Vi mangler dog viden om konsekvenserne af at yde og modtage uformel omsorg for ældre i Danmark.

Ledere og medarbejdere i ældreplejen arbejder systematisk med værdighed gennem både faglige metoder, vidensdeling og tilrettelæggelse af arbejdet. Særligt lykkes det at arbejde systematisk med værdighed, når arbejdet tager udgangspunkt i – og løbende tilpasses – den enkeltes borgers aktuelle behov og ønsker.

42 procent af omsorgs- og pædagogmedhjælperne på kommunale socialpædagogiske institutioner er timelønsansatte. Det samme er 36 procent på de tilsvarende regionale institutioner. De timelønsansatte ses af institutionerne som optimale vikarer, fordi de er fleksible og udfylder hullerne ved de fastansattes fravær. Men for den timelønsansatte betyder det, at man ikke har en fast ansættelse, og at man ikke er garanteret et fast antal timer.

42 procent af omsorgs- og pædagogmedhjælperne på kommunale socialpædagogiske institutioner er timelønsansatte. Det samme er 36 procent på de tilsvarende regionale institutioner. De timelønsansatte ses af institutionerne som optimale vikarer, fordi de er fleksible og udfylder hullerne ved de fastansattes fravær. Men for den timelønsansatte betyder det, at man ikke har en fast ansættelse, og at man ikke er garanteret et fast antal timer.

Teamroller er ikke kun et vigtigt element i Buurtzorgs koncept for selvledende teams, men også for tværfaglighed og selvstyring i faste teams i den danske ældrepleje.

Udgifterne til eksterne vikarer på ældreområdet er steget de seneste år, og det udfordrer kvaliteten af plejen og trivslen blandt de fastansatte, siger ledere og medarbejdere i en ny rapport fra VIVE. Rapporten peger samtidig på muligheder for at nedbringe brugen af vikarer på de enkelte arbejdspladser.

Der er ikke bare én, men mange forskellige BUM-modeller på ældreområdet, og resultatet er en fragmenteret indsats, der ikke altid modsvarer borgerens aktuelle behov. VIVE anbefaler forsøg med nærvisitation i tværfaglige teams og ny økonomisk styring med fokus på rehabilitering.

De 25 kommuner, som har fået midler fra Socialstyrelsens pulje til faste, tværfaglige og selvstyrende teams er godt i gang med et omfattende udviklings- og oversættelsesarbejde, som der opleves stor opbakning til. Der er dog stor variation i kommunernes tilgange, og VIVEs midtvejsevaluering afdækker et behov for at ensrette brugen af begreber, så forskellene træder tydeligere frem.

Hjemmeplejen og plejecentre oplevede de nationale coronatiltag som menings- og virkningsfulde, men ønsker at blive ligestillet med det øvrige sundhedsvæsen, når værnemidler m.m. skal prioriteres i en kommende epidemi. Det fremgår af VIVEs rapport, der også peger på et behov for at opprioritere de kommunale hygiejneorganisationer.

Danmark har klaret sig godt igennem covid-19-epidemien, når vi sammenligner med andre lande. Der er dog fortsat brug for at styrke hygiejneindsatsen på ældreområdet – og herunder personalets adgang til løbende faglig sparring og supervision, hvis vi skal forebygge udbrud med smitsomme sygdomme i fremtiden.

Ikast-Brande Kommunes erantisprojekt har med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model arbejdet med at udvikle sundheds- og ældreområdet. VIVEs evaluering viser, at projektet er godt i gang med at udvikle en lokalt forankret model for tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet, samt at der er stor opbakning til at udbrede denne organisering.

Årene fra 2011 til 2019 var kendetegnet af gunstige konjunkturer og faldende ledighed. Alligevel var jobcentrenes udgifter stort set konstante. Denne rapport belyser den umiddelbart paradoksale udvikling ved at undersøge, hvordan jobcentrenes målgrupper, opgaver, indsatser og udgifter har ændret sig. Rapporten identificerer desuden elementer, som ifølge medarbejdere og ledere er afgørende for en vellykket beskæftigelsesindsats.

Tværfaglige grupper i ældreplejen sætter borgeren i centrum og understøtter samarbejdet mellem de forskellige faggrupper, mens en monofaglig organisering bedre tilgodeser faglig sparring og muligheden for at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Det dilemma sætter VIVEs rapport fokus på.

Kommunernes organisering af BUM-modellen gør, at medarbejderne oplever processerne omkring visitation af ældrepleje som bureaukratiske og tidstunge. Det viser VIVEs rapport, som også peger på muligheder for at effektivisere organisering og visitationsprocesser.

At leve med inflammatorisk gigt er at leve med en uforudsigelig og usynlig sygdom, som griber ind i alle aspekter af tilværelsen og medfører en række praktiske og følelsesmæssige udfordringer. Mange savner værktøjer og strategier til at håndtere sygdommen, viser VIVEs interviewundersøgelse

VIVE formidler sin viden om sammenhængende patientforløb gennem et digitalt læringsobjekt målrettet studerende på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Når man får type-2 diabetes, opleves sundhedsvæsenets indsats ikke altid som tilstrækkelig i den første, afgørende tid efter diagnosen. En tidlig, individuel og ekspertbaseret indsats er afgørende for at få styr på livsstilsændringer og opnå mental trivsel, viser VIVEs interviewundersøgelse.

Kommunerne har gjort sig mange gode erfaringer håndteringen af covid-19 på sundheds- og ældreområdet, som er værd at holde fast i og arbejde videre med. En del læring er dog fragmenteret, sporadisk og lokalt forankret.

Kontinuitet, tillid og tålmodighed er centrale elementer i den kernefaglighed, som social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter har til fælles: at skabe en relation til borgerne i ældreplejen for at hjælpe dem mod bedre livskvalitet. Det viser VIVEs undersøgelse.

VIVE har identificeret seks grupper, som er sårbare i forhold til diabetes. De sårbare grupper har en række vanskeligheder, som kan forhøje deres risiko for at udvikle diabetes, påvirke deres daglige håndtering af diabetes og påvirke deres møde med sundhedsvæsenet.

På tværs af almen praksis er der stor forskel på hvor ofte KOL- og diabetespatienter er i kontakt med sygehuset. Det gælder, selv når man tager højde for rammevilkår som fx patientsammensætning. Samtidig er der tegn på, at de praktiserende læger med en systematisk indsats og fokus på at sikre årskontroller kan mindske denne forskel. Det viser nye VIVE-analyser af kronikerindsatsen i almen praksis

Herlev og Gentofte Hospital og ni kommuner i hospitalets primære optageområde har opnået gode resultater med at forbedre samarbejdet om rehabilitering af apopleksiramte på tværs af sektorer. VIVES evaluering konkluderer, at fagpersonerne oplever en øget kvalitet i det samlede rehabiliteringsforløb, men peger også på udfordringer i forhold til at skabe mere sammenhængende forløb.

Sundhedsreformen skal integrere hjemmesygepleje med ældrereformens helhedspleje. Men medarbejdere og ledere i de faste, tværfaglige teams fastholder faggrænsen mellem sygepleje og pleje. Det kan stå i vejen for ældreformens ambition om helhedspleje, skriver senioranalytiker og ph.d.-studerende Emmy Hjort-Enemark Topholm i et indlæg i Kommunal Sundhed.

Ældreplejens faste teams er for alvor under udrulning, og intentionen om at opnå en større grad af helhedspleje indebærer forhandling af faggrænser. Nye, foreløbige forskningsresultater fra VIVE peger på, at planlægning og prioritering af opgaver hos de enkelte faggrupper kan hæmme muligheden for dette, og at ledere derfor har en opgave i at synkronisere struktureringen af faggruppernes forskellige dagsprogrammer.

Et nyt VIVE-studie af borgernes og de pårørendes oplevelser af faste teams viser, at der fortsat er et stykke vej, før borgere og pårørende oplever den kontinuitet og sammenhæng, som en organisering i faste teams er tænkt at give. VIVEs studier giver tre gode bud på, hvorfor det forholder sig sådan, og hvad man lokalt kan gøre for at afhjælpe problemet.

Der er brug for et mere grundlæggende opgør med måden, det såkaldte ældreområde forstås, ledes, organiseres og økonomistyres på, hvis ældrereformens faste teams skal blive til bare en brøkdel af det, politikerne håber på. Ellers flytter det kommunale bureaukrati omkring ’overdraget sygepleje’ blot med både ældrereformen og de nye strukturer i sundhedsvæsenet.

Der var store forhåbninger til innovationspotentialet i Buurtzorg-modellen. I takt med, at der er kommet øget viden om Buurtzorg, det nederlandske sundhedssystem og store frihedsgrader i understøttelsen af de danske kommuners oversættelser af modellen, virker det til, at Buurtzorg er gået fra at være en succesopskrift til at være blevet kastet ud med badevandet.

Faste teams kan meget, og det er mange gode grunde til at implementere dem. Men faste teams er ikke svaret på de mere grundlæggende udfordringer på ældreområdet. Og det skal kommunale og nationale beslutningstagere og ledere være opmærksomme på i den videre udbredelse af teamorganiseringen, der er afsat midler til i ældrereformen.

Ældre, der modtager pleje, skal ifølge regeringen kunne vælge mellem at få et bad eller bage pandekager. Dét og andre udbredte diskurser i debatten skaber et billede af ældreområdet, som ikke matcher den virkelighed, faggrupperne står over for. Det skriver Ph.d.-stipendiat Emmy Hjort-Enemark Topholm i Kommunal Sundhed.

Social- og sundhedsmedarbejdere skal fokusere på pleje og omsorg af borgere i stedet for at gøre rent i deres hjem. En ændring, der kræver en opdatering af ældreplejen. Og som medarbejderne kalder på, at landets politikere tør træffe modige beslutninger om. Det skriver Emmy Hjort-Enemark Topholm i Altinget.

Borgere modtager hjælp efter flere forskellige paragraffer. Derfor skal et opgør med BUM-modellen følges op af fire konkrete indsatser, skriver Emmy Hjort-Enemark Topholm og Pia Kürstein Kjellberg i et debatindlæg til Altinget.

Ikke kun ældreminister Mette Kierkgaard (M), men også sundhedsminister Sophie Løhde (V) bør hjælpe til med opgøret med bureaukratiet i ældreplejen, skriver Emmy Hjort-Enemark Topholm og Pia Kürstein Kjellberg. De to områder hænger sammen i den kommende reformproces.

Faste, tværfaglige og selvstyrende teams er på kort tid blevet det ny sort i en dansk ældrepleje. Håbet er at revolutionere den danske ældrepleje, men arbejdet er komplekst og kalder bl.a. på nye teknologiske løsninger, skriver Martin Sandberg Buch og Emmy Hjort-Enemark Topholm i et blogindlæg i CareTech.

Det kan ifølge social- og ældreminister Astrid Krag kun gå for langsomt med at indføre tværfaglige organiseringer i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Men kommunernes valg af organisering fremstår i en ny VIVE-rapport som et valg mellem at sætte borgeren eller sygeplejersken i centrum.

For at lykkes med visionerne om faste, selvstyrende og tværfaglige teams i hjemmeplejen er det ikke nok at integrere medarbejderne organisatorisk. Fokus på at fremme det tværfaglige samarbejde mellem faggrupperne er lige så nødvendigt, skriver analytiker Emmy Hjort-Enemark Topholm i et blogindlæg på Kommunal Sundhed.

Få, gennemgående medarbejdere er afgørende for kvaliteten af ældreplejen. For at øge kontinuiteten er der stort fokus på de organisatoriske rammer for mødet mellem borger og medarbejder, men for at komme i mål er vi også nødt til at se på ældreplejens overordnede rammevilkår.

Ny undersøgelse viser, at de fleste nydiagnosticerede med type 2-diabetes ikke oplever, at deres behov bliver mødt i sundhedsvæsenet. Patienterne efterspørger individuel og intensiv sparring om kost og motion med uddannede fagpersoner, skriver Emmy Hjort Enemark-Topholm og Helle Max Martin i et blogindlæg på Altinget Sundhed.

Coronavirus har trods historiske omstillinger i ældreplejen ikke ført til nye former for samarbejde mellem hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Men der er tre erfaringer, der er værd at arbejde videre med. Det skriver analytiker Emmy Hjort-Enemark Topholm og projektchef Martin Sandberg Buch i et debatindlæg i Kommunal Sundhed

Både borgere og personale mærker konsekvenserne af, om sygeplejerskerne i hjemmesygeplejen er organiseret i de enkelte hjemmeplejegrupper, eller om de er en selvstændig enhed. Alligevel ved vi slet ikke nok om, hvilken model der giver de bedste resultater.

Hvis rekrutteringsudfordringerne på ældreområdet skal løses, er det på tide at få gjort op med myterne om sosu’erne og i stedet fortælle sandheden om deres arbejde, skriver Emmy Hjort-Enemark Topholm i et blogindlæg på Kommunal Sundhed.

Buurtzorg-modellen har på få år revolutioneret ældreplejen i Holland. Skal modellen lykkes i dansk kontekst, er der tre væsentlige forhold at være opmærksom på, skriver Martin Sandberg Buch og Emmy Topholm i et blogindlæg på Altinget.

Af og til kan lavteknologiske løsninger være de bedste, når man forsøger at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer, skriver analytiker Emmy Hjort-Enemark Topholm i dette debatindlæg der har været bragt i Politiken Sundhed.

Social ulighed har betydning for, om man får diabetes, og hvor hårdt sygdommen rammer. Denne tidsskriftsartikel beskriver seks grupper, der er sårbare i forhold til diabetes med hensyn til såvel risikofaktorer, baggrundsfaktorer samt socioøkonomisk position. Faktorerne er gensidigt forstærkende og kan afbødes eller forstærkes af sundhedskompetence og socialt netværk.

Udfordringen med at sikre tilstrækkelig arbejdskraft på sundheds- og ældreområdet spidser til i disse år. Samtidig er der på disse områder et stort fokus på brugen af eksterne vikarer, dvs. personer som er ansat i private vikarbureauer, såvel politisk som i praksis. Der savnes imidlertid viden om brugen af eksterne vikarer på sundheds- og ældreområdet.

VIVE estimerer, at der i 2022 er i omegnen af 1.500 årsværk beskæftiget som visitatorer på ældreområdet. Med visitatorer på ældreområdet forstås her ansatte i den centrale myndighedsafdeling, der visiterer til hjemmepleje, plejebolig, rehabiliteringsforløb og/eller træning efter serviceloven.