Forklaringer på og konsekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked – en vidensoversigt

Lønstrukturkomitéen blev nedsat af Folketinget i efteråret 2021 med det formål at undersøge lønstruktur og lønudvikling i den offentlige sektor samt belyse konsekvenserne af eventuelle ændringer.

I den forbindelse bad komitéen VIVE udarbejde en vidensoversigt med forklaringer på og konsekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked.

Resultater

Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt

Det kønsopdelte arbejdsmarked er relativt stabilt i Danmark. Kvinder og mænd befinder sig i forskellige sektorer og brancher og varetager forskellige jobs, og mænd er i højere grad end kvinder i toppen af stillingshierarkierne.

Flere forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked …

Der er ikke én, men flere forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked. En fællesnævner på tværs af forklaringer er dog, at det kønsskæve uddannelsesvalg afspejler sig i det kønsopdelte arbejdsmarked. Der er også en grad af enighed om, at kønnenes arbejdsdeling i familierne især i forbindelse med forældreskabet har betydning for det kønsopdelte arbejdsmarked.

… og forklaringerne hænger sammen

Uddannelsesvalget, arbejdsdelingen i familien og kønsopdelingen på arbejdsmarkedet hænger således sammen. Denne sammenhæng betyder også, at udviklingen hen imod et mindre kønsopdelt arbejdsmarked går langsomt, fordi det kræver forandringer både i familiernes arbejdsdeling, i uddannelsesvalget og i valget af job.

Konsekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked

På samfunds- og arbejdsmarkedsniveau kan konsekvenserne af kønsopdelingen primært ses ved fordelingen af arbejdskraft, hvor kønsopdelingen bremser mobiliteten mellem sektorer og brancher. Det giver arbejdsgiverne en mindre rekrutteringsbase, hvilket kan øge risikoen for, at der opstår mangel på arbejdskraft.

Hvis arbejdsgiverne tilbyder arbejdsvilkår, som eksempelvis deltid, på baggrund af forestillinger om kønsarbejdsdelingen i familierne, kan det føre til, at arbejdsgiverne ikke får udnyttet arbejdskraften godt nok – og samtidig kan arbejdsgiverne indirekte være med til at fastholde arbejdsdelingen mellem kønnene i familierne.

For det enkelte individ er konsekvensen af kønsopdelingen blandt andet, at kvinder i gennemsnit får lavere løn end mænd. Det skyldes, at lønnen i gennemsnit er lavere i kvindedominerede fag end i mandsdominerede fag. Derudover kan begge køn opleve at være begrænsede i deres jobsøgning, når der er tale om fastlåste opdelinger af kønnene på arbejdsmarkedet. Endelig kan konsekvensen være, at kvinder og mænd reelt har forskellige arbejdsvilkår, som har betydning for eksempelvis arbejdsmiljø og tilbagetrækningsalder.

Anbefalinger

I en dansk sammenhæng mangler der forskning og viden om:

• Hvordan og hvornår valg af uddannelse tages?

• Hvad der sker i overgangene fra uddannelse til arbejdsmarked?

• Hvilken betydning social arv har for valg af uddannelse, for eksempel i forhold til den sociale mobilitet?

• Hvilke mekanismer der fastholder kønsopdelingen – også på det ufaglærte arbejdsmarked?

• Hvordan de bevægelser opstår, hvor kvinder typisk ender i den offentlige sektor, mens mænd i højere grad ender i den private sektor, selvom de i udgangspunktet har samme formelle kompetencer?

Metode

Vidensoversigten er udarbejdet på baggrund af en litteratursøgning. I litteraturgennemgangen er der modtaget artikler og rapporter fra tidsrummet 2010-2022, og vægten har været lagt på nordisk litteratur.