Fremskudt stofbehandling

I Danmark lever en gruppe voksne, der har et problematisk stofbrug og ofte også har fysiske, psykiske og sociale problemer. Disse voksne har typisk meget ustabile livssituationer med varierende og ofte usammenhængende kontakt til velfærdssystemet. Deres adgang til relevant behandling og støtte er derfor begrænset, og der er store udfordringer med at sikre indsatser, der passer til deres konkrete behov og livssituation.

De nuværende behandlingsmodeller kræver stabilitet, fremmøde og regelmæssig deltagelse, hvilket skaber barrierer for borgere med ustabile livsvilkår. Derfor er der behov for nye tilgange, hvor tilgængelighed, kontinuitet og tillid vægtes højere end formelle krav.

Social- og Boligstyrelsen gennemførte derfor 2023-25-projektet ’Fremskudt behandling’ for de mest udsatte stofbrugere. Modellen bygger på tidligere erfaringer og tester samarbejde mellem kommuner og civilsamfundsaktører for at skabe fleksible og borgernære løsninger. Fire kommuner har etableret partnerskaber for at afprøve og videreudvikle indsatsen lokalt og styrke borgerinddragelse gennem samskabelse. Styrelsen har bedt VIVE evaluere projektet.

Resultater

Undersøgelsen af erfaringerne med fremskudt stofbehandling understreger behovet for at gentænke organiseringen af stofmisbrugsbehandling for de mest udsatte borgere. Resultaterne af evalueringen viser, at indsatsen kan reducere centrale barrierer ved at bringe behandlingen tættere på borgernes hverdag.

Erfaringerne fra de fire kommuner er, at relationer, tryghed og små skridt kan skabe store fremskridt for borgere med komplekse problematikker. Modellen ser ud til at være særligt velegnet til borgere i udsatte positioner, hvor stabilisering og fastholdelse i behandling kan være væsentlige succeser ud over de traditionelle behandlingsmål.

Analysen af spørgeskemadata viser overvejende positive udviklinger i borgernes trivsel og hverdag, når de deltager i fremskudt stofbehandling. Mange oplever øget støtte, større håb og bedre kontrol over eget liv samt fremgang i hverdagsmestring og overholdelse af aftaler. I forhold til rusmidler viser den også positive tendenser, især mindre brug af cannabis og færre tilfælde, hvor der bruges andre stoffer, mens der kun er begrænset ændring i alkoholforbruget.

Når det gælder sociale relationer, fysisk helbred og egen oplevelse, er resultaterne mere blandede. Samlet peger analysen på, at borgerne bevæger sig i en positiv retning i løbet af deres deltagelse i indsatsen. Men undersøgelsen kan dog ikke fastslå, hvorvidt det skyldes fremskudt stofbehandling.

Civilsamfundet spiller en central – men endnu ikke fuldt udnyttet – rolle i fremskudt stofbehandling. De civile organisationers lokale kendskab, viden og relationelle faglighed kan være afgørende for opsporing og løbende motivation af borgere. Potentialet af den fremskudte stofbehandling kan dog først rigtigt realiseres gennem tydeligere økonomisk, organisatorisk og faglig understøttelse. Her peger både kommuner og civilsamfundsaktører på en række strukturelle udfordringer og efterlyser bedre kendskab til hinanden samt klarere rammer for samarbejdet. Tættere partnerskaber mellem civilsamfund og rusmiddelcentre – med fleksible roller og brobygning mellem kulturer og fagligheder – kan være central for, at den nødvendige synergi skabes.

VIVE vurderer, at behandlingen af målgruppen kan styrkes betydeligt ved at anvende fremskudt stofbehandling. Der er samtidig et stort potentiale for at videreudvikle indsatser, som integrerer civilsamfundets viden, kompetencer, værdier og aktiviteter med kommunernes. En sådan tilgang kan forbedre både kvalitet og relevans af fremskudt stofbehandling og sikre, at indsatsen når de borgere, som traditionelt har sværest ved at indgå i og fastholde behandling.

Læs nyheden om rapporten