Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 27. OKT 2022
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet

Gennemsigtig økonomistyring

Eftersyn af ressourcetildelingsmodeller på handicap- og psykiatriområdet i Lemvig Kommune

Udgivelsens forfattere:

  • Kasper Lemvigh
  • Marianne Schøler Kollin
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Rapporten kaster lys over de valg, kommunerne skal foretage, når de udformer ressourcetildelingsmodeller på handicap- og psykiatriområdet
Download udgivelsen Læs om gennemsigtig økonomistyring her
Download udgivelsen Læs om gennemsigtig økonomistyring her
  • Kasper Lemvigh

    Chefanalytiker, cand.scient.pol.

    91 35 62 05
    kale@vive.dk

VIVE har lavet et eftersyn af Lemvig Kommunes ressourcetildelingsmodeller på handicap- og psykiatriområdet. Det har resulteret i identifikation af væsentlige valg i udformningen af ressourcetildelingsmodeller på området og en model for timeprisberegning til mulig inspiration for andre kommuner

Lemvig Kommune ønsker mere gennemsigtighed i ressourcetildelingsmodellerne på handicap- og psykiatriområdet. Kommunen ønsker blandt andet, at det bliver tydeligere, hvilke forudsætninger der ligger til grund for tildelingen af ressourcer, herunder fx beregning af timepris for støttetimer.

VIVE har undersøgt Lemvig Kommunes ressourcetildelingsmodeller på handicap- og psykiatriområdet. Når en kommune skal udforme ressourcetildelingsmodeller på det specialiserede voksenområde, skal der træffes nogle valg på forskellige niveauer. Disse niveauer er illustreret i figuren nedenfor. Herudover skal der træffes en beslutning om, hvilke dele af handicap- og psykiatriområdet der skal være omfattet af ressourcetildelingsmodellen (illustreret med en tværgående pil til højre i figuren).

Niveau 1 handler om at træffe beslutning om det overordnede princip for tildeling af ressourcer. Tildeles der en fast ressourceramme til tilbuddet, eller får tilbuddet tildelt ressourcer efter aktivitet, dvs. afhængigt af antal borgere i tilbuddet og deres støttebehov – eller er det en kombination af de to?

Niveau 2 handler om beslutningen om modellens prisberegningsstruktur, dvs. hvordan man fastlægger rammens størrelse i en rammebaseret tildeling, eller hvilken takststruktur man vælger i en aktivitetsbaseret afregning. Skal det fx være en gennemsnitstakst for alle borgere eller forskellige takster afhængigt af behovet for støttetimer?

Niveau 3 handler om beslutning om, hvordan man beregner timeprisen på en støttetime, dvs.  hvilke udgifter der skal indgå i beregningen af timeprisen, og hvilke forudsætninger man lægger ind om medarbejdernes fravær og tid med borgerne.

VIVEs eftersyn af Lemvig Kommunes ressourcetildelingsmodeller på handicap- og psykiatriområdet viser, at forskellige hensyn er vigtige at have for øje, når der skal træffes valg om tilrettelæggelsen af ressourcetildelingen på området:

  • Præcision, dvs. tæt sammenhæng mellem behov, indsats og udgift
  • Enkelhed, dvs. at modellen er let at forstå og bruge som følge af en ukompliceret udformning
  • Fleksibilitet i udførernes opgavetilrettelæggelse
  • Administrative omkostninger, som er forbundet med brugen af ressourcetildelingsmodellen, bør minimeres
  • Incitamenter, der understøtter fokus på, at borgeren bliver mere selvhjulpen.

Netop prioriteringen mellem forskellige hensyn er afgørende, da fx en høj grad af præcision i koblingen mellem behov, indsats og udgift i udgangspunktet vil betyde større administrative omkostninger, mindre enkelhed og mindre fleksibilitet.

Udover ovenstående hensyn er det væsentligt, at der i udformningen af ressourcetildelingsmodeller tages højde for den kontekst, modellerne indgår i. Her tænkes der bl.a. på organiseringen af og styringspraksis på andre områder, karakteren af tilbud og indsatser (fx visiteret/uvisiteret, målgruppens støttebehov), størrelsen af tilbud (antal pladser) samt datakvalitet.

Med afsæt i Lemvig Kommunes prioritering af hensyn og lokale forhold har VIVE anbefalet og foreslået kommunen følgende:

VIVE har desuden leveret en model for timeprisberegning til Lemvig Kommune, hvor kommunen kan undersøge betydningen for timeprisen ved at ændre på forudsætninger i beregningen (fx lavere sygefravær eller mere tid til dokumentation). Kommunen har ligeledes mulighed for at undersøge betydningen af et forskelligt antal støttetimer i bostøttens nuværende budget, hvis dele af ydelsen konverteres til virtuel bostøtte eller gruppebaseret bostøtte.

Metode

Undersøgelsen bygger på en desk research af relevant skriftligt materiale og interviews med repræsentanter fra økonomi- og fagforvaltning samt udvalgte ledere af de decentrale enheder i Lemvig Kommune. Derudover er der gennemført interviews med og indsamlet relevant skriftligt materiale fra fem andre inspirationskommuner.

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Inspiration til den økonomiske styring

Få mere viden om økonomisk styring

Se denne side på vores hjemmeside for mere viden om økonomisk styring i kommunerne

Udgivelsens forfattere

  • Kasper LemvighMarianne Schøler Kollin

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev